Klassiker

Fastelavn er gået fra voksenfest til børneudklædning

Indtil for få år siden var det også normalt at se udklædte børn gå fra dør til dør med deres raslebøsser. I dag fejres fastelavn i børnehaven, skolen eller til arrangementer i weekenden op til fastelavn. Her klædes en lille dreng ud som Spiderman. Foto: Nima Stock

Fastens bønner og afholdenhed havde sværere ved at slå igennem herhjemme end fastelavns festligheder, udklædning og gode spiser. I år er det fastelavn så sent som den 26. februar

Teksten har tidligere været bragt i 2006

I 2017 falder fastelavnssøndag den 26. februar. Fastelavnssøndag er en af de såkaldt bevægelige helligdage og kan ligge mellem 1. februar og 7. marts.

Fastelavn i Danmark

Fastelavn er en ældgammel tradition, når vinteren går på hæld. I dag fejres højtiden stort set kun af børnene, men oprindelig var fastelavnstiden de voksnes sidste fest inden den lange faste frem mod påske.

Tidspunktet for fastelavnen bestemmes også af påsken. Der er syv uger imellem fastelavnssøndag og påskesøndag. Det er derfor fastelavn mellem 1. februar og 7. marts.

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade, lyder den mest kendte fastelavnssang. Indtil for få år siden var det også normalt at se udklædte børn gå fra dør til dør med deres raslebøsser og synge den i håb om at få nogle småskillinger. Det sker ikke så ofte længere.

Ændrede familie- og livsstilsmønstre har gjort, at nutidens børn fejrer fastelavn i børnehaven, skolen eller til arrangementer i weekenden op til fastelavn, hvor foreninger, butikscentre og sågar kirker inviterer til tøndeslagning med boller, kakao og kåring af årets fastelavnskonge og -dronning.

Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften. Hentydningen til den 40 dages lange faste, som starter straks efter fastelavnstiden og varer lige indtil påske, er ligefor. Fastelavnstiden kaldes også for karnevalstiden - karneval som i carne vale, altså farvel kød eller uden kød.

Skikken byder nemlig, at man ikke spiser kød, men derimod fisk i fastetiden. Det er dog en skik, som altid har stået stærkest i de sydeuropæiske - katolske - lande, og som det store danske sildefiskeri i Øresund tjente gode penge på i middelalderen. De historiekyndige kan sikkert huske at have læst om de store sildemarkeder i Skanør i Skåne - som jo dengang var dansk.

Fastelavn i gamle dage

Men generelt minder de danske fastelavnsskikke og de sydeuropæiske karnevalsskikke en del om hinanden. Både i Venedig - som er berømt for sine spektakulære karnevaler - og i København bruges der kostumer og laves spas til fastelavn. I gamle dage hed det at løbe fastelavn, når voksne forklædt som djævle, bjørne eller andet farligt rendte rundt i gaderne, mens de råbte og skreg.

I dag er det børnene, der er i fokus. I hvert fald her i Norden. For sydpå er karnevalerne stadig en voksenfest, præcis som førhen i Danmark. Altså et gilde med masser af kød og fed mad, øl, vin og erotiske udskejelser -i reglen endda med andre end ens ægteviede viv eller husbond.

Man måtte nemlig mere end normalt til fastelavn, når man bar maske og de normale skel i samfundet var ophævet for en stund. Selv munke og nonner klædte sig ud og deltog i løjerne (de risikerede dog en straf, hvis de blev opdaget).

Det var derfor ikke tilfældigt, at man kaldte ugen, hvor greven og bonden kunne være drikke- og sengekammerater for den gale uge - i modsætning til ugen op mod påsken, som hedder den stille uge.

For fastelavn og faste og påske hører sammen, og askeonsdag starter den 40 dages lange påskefaste, hvor man gennem bøn og afholdenhed skal forberede sig på påskemorgens under. Fasten slutter også først lige inden, nemlig påskelørdag aften.

Fastegudstjenester genindføres

At det lige blev 40 dages faste (søndagene skal ikke tælles med) hænger sammen med, at Jesus opholdt sig 40 dage i ørkenen, hvor han fastede, og hvor Djævelen (forgæves) fristede ham.

Reformationen i 1536 afskaffede kirkefasten her til lands, og savnet var til at bære. Danskerne har til alle tider foretrukket at feste fremfor at faste.

Dog er man i nogle kirker begyndt at holde fastegudstjenester igen, nu som meditations- og musikgudstjenester, hvor inderligheden og eftertænksomheden er i fokus. Det drejer sig stadig om at lade op til påsken som den største kristne højtid. Højtiden hvor Jesus lider, dør og genopstår fra de døde og livet vinder sin endelige sejr.

Nutidens børn fejrer fastelavn i mange forskellige sammenhænge: På skolen, i børnehaven, i kirken og i butikscentre. Foto: Nima Stock.