Guide til læsning: Hvor skal man starte med Søren Kierkegaard?

Søren Kierkegaards forfatterskab er stort og kan virke svært tilgængeligt, og der er skrevet et væld af bøger om ham, hvoraf nogle er lige så svært tilgængelige. Så hvor skal man starte, hvis man gerne vil lære ham at kende? Få gode råd her.

Hvor skal man starte, hvis man gerne vil lære Søren Kierkegaard og hans værker at kende? Her får du en introduktion til 10 centrale bøger om og af Søren Kierkegaard

Den 5. maj 2013 er det filosoffen Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag. Det fejres i løbet af året med konferencer, bogudgivelser og foredrag.

Hans forfatterskab er stort og kan virke svært tilgængeligt, og der er skrevet et væld af bøger om ham, hvoraf nogle er lige så svært tilgængelige. Så hvor skal man starte, hvis man gerne vil lære ham at kende?

Her er 10 centrale værker, som er gode at stifte bekendtskab med. Først fem bøger om Søren Kierkegaard:

Peter Thielst: "Livet forstås baglæns, men må leves forlæns" (1994)
Peter Thielsts bog er et eksempel på en formidling af Kierkegaard, der både er tilgængelig og levende. "Livet leves forlæns, men forstås baglæns," skrev Søren Kierkegaard i sin anmeldelse af H.C. Andersens roman "Kun en spillemand" (1837). Det vil sige, at ethvert menneske er en historie eller rettere sine historier. Det skyldes, at dets erfaringer føjer sig sammen til fortællinger. Et menneske danner sin livsforståelse og sin identitet gennem den eller de historier, det gennemlever, genoplever og fortæller.

"Livet forstås baglæns, men må leves forlæns" er en invitation til denne rejse i tid, skæbne og eksistentielle spørgsmål og svar. I bogen følger man Søren Kierkegaards korte, intense liv - afbrudt af grundige kig ind i forfatterskabet og ned i dybet af hans tanker.

Birgit Bertung: "Kierkegaard, kristendom og konsekvens Søren Kierkegaard læst logisk" (2011)
En rigtig god og letforståelig indføring i, hvordan Kierkegaard bygger sine skrifter op. Vi præsenteres for, hvad Kierkegaard mener om, hvad det vil sige at være et menneske, om eksistensen og dens fremmedgørelse, om øjeblikkets livsfylde og dets gentagelse, samt kristendommens budskab om kærlighed.

Ligeledes behandles to forskellige måder at se tilværelsen på: Kierkegaards og filosoffen Hegels. Den sidste så tilværelsen som et gennemskueligt system. Den system-bekæmpende Kierkegaard har naturligvis en form for system i sin tænkning, skriver Birgit Bertung. Han skriver ud fra det afgørende, at Gud blev menneske, hvilket vil sige at logikken kun overskrides af troen.

Anders Thyrring Andersen: "Søren Kierkegaard i udvalg" (2002)
"Er hans svær at læse, Søren Kierkegaard?" Sådan spørger Anders Thyrring Andersen i forordet til den samling af Kierkegaard-tekster, som er udgivet af Dansklærerforeningen. Tekstudvalget vil i alt fald gøre det lettere for os at "tage ophold i Kierkegaards hus". Men Thyrring Andersen indskærper dog, at Kierkegaard skal læses med engagement og opmærksomhed lige som det at lytte til moderne klassisk musik. Det lønner sig, for man opdager, at Kierkegaard skriver til én selv. Tekstudvalget indeholder forordet til hovedværket "Enten Eller", samt de ironiske og bidske strøtanker, kaldet "Diapsalmata" og "Forførerens dagbog" også fra "Enten Eller".

Fra bogen "Frygt og Bæven" bringes det berømmelige afsnit, hvor Kierkegaard genfortæller flere variationer af historien om Abraham, der skal ofre sin søn Isak. Denne historie bliver for Kierkegaard netop udtryk for den kristne tro som et "spring ud på de 70.000 favne vand".
Endelig indeholder antologien de smukke prædikener "Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen". Et uddrag fra "Synspunkt for min Forfatter-Virksomhed" slutter meget passende dette tekstudvalg.

Joakim Garff: "SAK. Søren Aabye Kierkegaard. En biografi" (2002)
Denne store biografi på 740 sider kan umiddelbart virke lige så utilgængelig og umulig som det at læse Kierkegaard selv. Men tag ikke fejl. Det er som at læse romanen om Søren Kierkegaard.

Den store dansker placeres midt i guldaldertidens København. Detaljeret, men samtidig medrivende, fortælles om Kierkegaards liv og hvordan hans værker bliver til og hvad de indeholder. Samtidig møder vi de mange personer, som Kierkegaard kom i berøring med og som selv har noget at fortælle om ham.

Peter Tudvad: "Kierkegaards København" (2004)
"Denne prostituerede Spidsborgerligheds Residents mit kjære Kiøbenhavn." Denne bog af Kierkegaardforskeren Peter Tudvad er ikke en egentlig biografi, men som titlen siger en bog om det København, som Kierkegaard både spiddede med sin ironi, men også holdt af, og som var rammen om hans liv og forfatterskab.

I bogen er Kierkegaard selv en slags vejviser, der følger læseren rundt i gader og stræder og viser os det miljø, som i øvrigt leverede billeder og eksempler til hans tekster.

Og så fem centrale værker af Søren Kierkegaard:

Søren Kierkegaard: "Enten Eller" (1843)
"Enten Eller" er Søren Kierkegaards hovedværk. Det er heri, han fremlægger de to af de i alt tre stadier eller livsholdninger, som mennesket kan vælge at leve med. Det drejer sig om det æstetiske og det etiske stadium. De to holdninger repræsenteres henholdsvis af A's papirer og B's papirer, som forfatteren til bogen, Victor Eremita (Kierkegaards pseudonym) finder i et chatol.

Æstetikeren vælger nydelsen. Livet skal veksle fra øjeblik til øjeblik. Men netop derved bliver der ingen sammenhæng i tilværelsen, og æstetikeren bliver derfor evigt søgende og desperat. "Forførerens Dagbog" slutter første del af med en beskrivelse af et forførelsesforløb. I øvrigt indeholder første del de berømte "Diapsalmata" (strøtanker) og afhandlingen om Mozarts "Don Juan".

I anden del har etikeren, assessor Vilhelm, ordet. For ham gælder det om at tage ansvar for sit liv, gøre sin pligt. Men etikeren fyldes af skyld, fordi han nages af tvivl om, hvorvidt han vælger det rette. Det peger frem mod et ikke beskrevet, tredje stadium, nemlig det religiøse.

Søren Kierkegaard: "Frygt og Bæven" (1843)
Samme år som "Enten - Eller" udkom, blev "Frygt og Bæven" skrevet. Måske var det den bog, som Kierkegaard selv holdt mest af. I "Frygt og Bæven" kredser Kierkegaard om indholdet i historien om Abraham, der af Gud får befaling om at ofre sin eneste søn Isak (1. Mosebog kap. 22).

Kierkegaard undersøger nu, om det er muligt at adlyde Gud, selvom det er etisk uacceptabelt. Er der en absolut pligt over for Gud? Med andre ord er det troens indhold og mulighed, Kierkegaard vil undersøge i forlængelse af det problem, som det etiske liv rejste, nemlig om der er en Gud, der kan være bæreren af den menneskelige skyld. Tør mennesket tro det? Kierkegaards løsning er tilsyneladende, at mennesket ved at overgive sig til Gud stik imod al fornuft og i blind tillid også får sit liv igen ligesom Abraham fik sin Isak.

Søren Kierkegaard: "Sygdommen til døden" (1849)
For Kierkegaard er fortvivlelsen selve forudsætningen for, at mennesket kan finde frem til et meningsfuldt liv. Han gør i værket op med den opfattelse, at den enkelte blot kan finde ro med årene. Nej, mennesket er og skal være i bevægelse, i kamp for at finde frem til livets grundlag, Gud. Sådan kender det menneske, der lever ærligt over for sig selv, altid til fortvivlelsen.

Bogens indhold er en dybtgående psykologisk analyse af den menneskelige eksistens endda før ordet 'psykologi' var opfundet.

Søren Kierkegaard: "Kærlighedens Gjerninger" (1847)
"Kærlighed opbygger ved at forudsætte, at kærligheden er tilstede. Har du ikke selv erfaret dette, min tilhører? Dersom nogensinde noget menneske har talt således til dig eller handlet således med dig, at du ret følte dig opbygget derved, da var det, fordi du ret levende fornam, hvorledes han forudsatte kærligheden at være i dig."

Sådan skriver Kierkegaard i Kærlighedens Gerninger. Bogen er bygget op som 18 taler, hvori det undersøges, hvem min næste er, og hvad kærlighed betyder.

Kierkegaards hovedtanke er, at den menneskelige kærlighed er givet af Gud, og at ethvert menneskeligt kærlighedsforhold ideelt set burde afspejle dette forhold til Gud. Samtidig får vi en række analyser af den menneskelige kærligheds farer og faldgruber: selviskhed, jalousi, misundelse, vane og ikke mindst kravet om genkærlighed.

Søren Kierkegaard: "Lilien på Marken og Fuglen under Himlen"(1849)
Kierkegaard skrev en lang række prædikener, som vel at mærke ikke er holdt. For han var ikke præsteviet og var derfor udelukket fra at bestige en prædikestol i kirken.

Hans prædikerne er da også tiltænkt den enkelte tilhører til trøst og opmuntring. Således er prædikenen "Lilien på marken og Fuglen under Himlen" en sand perle og nok en af de stærkeste og mest vedkommende tekster i Kierkegaards forfatterskab. Han går ud fra Jesu ord om, at vi skal lære af liljen på marken og fuglen under himlen. For Kierkegaard bliver det til, at vi af liljen og fuglen skal lære tavshed, pligt og glæde og frem for alt: ikke at bekymre os.