Helte og skurke: Folkekirkens rolle under besættelsen

Den danske folkekirke var splittet under Anden Verdenskrig, hvor både frihedskamp og antisemitisme fandt sted inden for kirkens rammer. Læs eksempler her

Den danske folkekirke var splittet i både holdninger og adfærd under besættelsen, 1940-1945. De fleste præster holdt lav profil, men nogle deltog også i kampen mod det samarbejde, som de ledende danske partier førte med den tyske besættelsesmagt fra april 1940 til august 1943, og tyskernes overgreb på danske jøder.

Flere kirker, især i det østlige Danmark ved søfartsvejen til det neutrale Sverige, blev brugt som skjulesteder for de forfulgte jøder. Der findes imidlertid også eksempler på kirkepersonligheder, som førte sig frem med antisemitiske udtalelser under krigen.

Her kan du læse en række eksempler på såvel frihedskamp som antisemitisme i folkekirken under Anden Verdenskrig.

Modstandsfolk i folkekirken

En kirkepersonlighed, der optræder i den fælles erindring som et stærkt ikon for dansk frihedskamp under besættelsen, er præsten og dramatikeren Kaj Munk (1898 1944). Selv om Kaj Munk i 1930erne tog afstand fra parlamentarisme og demokrati, beundrede den stærke mand og på en tilbedende måde beskrev Adolf Hitler og Benito Mussolini i foredrag, artikler og bøger, gik han senere skarpt imod nazismen og fascismen og det blev han til sidst slået ihjel for.

Efter den danske regerings fratræden i 1943 blev Kaj Munk en af de samlende figurer i modstanden mod den nazistiske besættelsesmagt. Gennem sine dramaer og prædikener talte Kaj Munk aktivt mod det tyske og italienske regime. Hans skuespil Han sidder ved Smeltediglen, Niels Ebbesen og Før Cannæ var direkte angreb på nazismen.

Den 4. januar 1944 blev Kaj Munk hentet af fem Gestapo-folk i præstegården i Vedersø. De førte ham til en plantage ved Silkeborg, hvor han blev skudt. I dag er der opsat et mindekors på stedet.

Flere danske præster var med i modstandsbevægelsen, heriblandt pastor Harald Sandbæk fra Hersom. Foruden andet modstandsarbejde, var han i de sidste krigsår leder af en omrejsende jysk sabotagegruppe, der blandt andet ødelagde elforsyningen til et tysk militæranlæg ved Hørup Klint på Als. Harald Sandbæk blev arresteret af Gestapo i 1944, men befriet ved det engelske bombardement mod Gestapos hovedkvarter på Århus Universitet samme år. Han blev gravet levende ud af den sønderbombede bygning og bragt til Sverige i sikkerhed.

Også pastor Tage Severinsen fra Finderup står som en betydningsfuld kirkelig personlighed i frihedskampen. Han var med i modstandsgruppen Stoholm-gruppen, der stod for at modtage nedkastninger fra fly omkring Birkesø ved Stoholm. Tage Severinsen blev også arresteret af Gestapo i 1944 og først dødsdømt, men dødsdommen ændredes til tugthus i Tyskland. Han kom hjem til Danmark i maj 1945 og døde i 1951 som følge at eftervirkningerne.

En anden heltemodig kirkepersonlighed under besættelsen var den karismatiske biskop over Københavns stift (1934 1969) Hans Fuglsang-Damgaard. I besættelsesårene udtalte han sig flere gange mod nazismen, og da tyskerne indledte jødeforfølgelserne i Danmark i 1943, tog han initiativ til et hyrdebrev, som meget voldsomt protesterede mod nazisternes intentioner.

Hyrdebrevet skulle læses op fra samtlige prædikestole den 3. oktober 1943, kort tid efter udgivelsen, og derfor nåede Fuglsang-Damgaard ikke at rådføre sig med de øvrige biskopper. Nogle af bispekollegerne mente, han havde handlet for egenrådigt, men da tyskernes jødeaktion gik i gang, ophørte kritikken.

Gilleleje kirke skjulte jøder

Gilleleje kirke på Nordsjælland tog ligeledes del i modstandskampen. Kirkens loft blev brugt som skjulested for mange jødiske flygtninge, der ventede på skibslejlighed til Sverige. Med stor fare for deres eget liv sejlede lokale fiskere jøderne over Øresund, skjult under dækket.

Desværre måtte de ihærdige modstandsfolk i Gilleleje kirke og lokaleområde gennemleve en forfærdelig tragedie i oktober 1943. En dansk pige afslørede hemmeligheden om de skjulte jøder på kirkens loft til sin kæreste, en tysk soldat. Det medførte, at cirka 80 jøder blev opdaget og taget af nazisterne. De kom alle til koncentrationslejren Theresienstadt i Böhmen nord for Prag.

Absalons kirke skjulte madrationer

Absalons kirke i København var også blandt de kirker, der tog del i arbejdet imod besættelsesmagten. I februar måned 1945, hvor madrationerne i Danmark var små, opbevarede kirken ulovligt fødevarer til cirka 1000 mennesker. Trods talrige stikkere i området lykkedes det at holde madrationerne skjult for tyskerne.

Antisemitisme blandt kirkelige personer

Med kirkehistoriker og professor Martin Schwarz Laustens omsiggribende værk fra 2007, Jødesympati og jødehad i folkekirken. Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra begyndelsen af det 20. århundrede til 1948, er der for alvor blevet sat ord på, og gravet ned i folkekirkens rolle før, under og efter krigen - også den mindre heltemodige.

Martin Schwarz Lausten beskriver blandt andet, hvordan kong Christian X og flere biskopper efter krigen holdt hånden over Århus-biskoppen Skat Hoffmeyer, der havde haft et kritisk syn på jøder.

Skat Hoffmeyer var ikke den første biskop med stærke og fra slutningen af 1800-tallet nærmest antisemitiske holdninger til jøder. Frem til slutningen af 1800-tallet holdt de teologer, der var skeptiske overfor jøder, sig stort set til en kristent begrundet jødekritik. Den gik på, at jøderne havde myrdet Jesus, fortabt deres frelse og så videre. Men senere blev det teologiske repertoire, inspireret fra Tyskland, udvidet til også at omfatte sociale og politiske fordomme: Jøder som udsugende, illoyal statsborger der var ude efter verdensherredømmet.

Ligesom Århus-biskoppen Skat Hoffmeyer var biskop H.L. Martensen fra Sjælland (1854 -1884), Fredrik Nielsen fra Aalborg Stift (1900 - 1905) og Thomas Skat-Rørdam fra Sjælland (1895 - 1909) også blandt de biskopper, som i skrift og tale kritiserede jøderne. Ingen af de nævnte biskoppers og heller ikke en hel del præsters - eftermæle har lidt skade, skriver Martin Schwarz Lausten.