Historien om Børglum Kloster
Julekalenderen Ludvig og Julemanden udspiller sig på et kloster med en spændende historie. Læs den her
Årets julekalender på TV2, Ludvig og Julemanden, foregår på Børglum Kloster. Børglum ligger ca. 5 kilometer øst for Løkken i Vendsyssel. De ærværdige bygninger rager op over det barske landskab og kan ses på lang afstand. Og fra klosteret har man udsigt til store dele af Vendsyssel.
De ærværdige bygninger har en lang historie. Og den sidste katolske biskop i Børglum, Stygge Krumpen er julekalenderens skurk.
Børglum i middelalderen
Børglum var oprindeligt en kongsgård. Det vides, at Knud den Hellige opholdt sig her i 1086, da de nordjyske bønder gjorde oprør imod ham og senere drev ham ned gennem Jylland og over til Fyn, hvor han blev dræbt i Odense Domkirke.
I 1100-tallet blev Børglum overtaget af biskoppen i Vestervig. I 1139 omtales i alt fald en biskop Self eller Sylvester som den første biskop med sæde i Børglum.
I begyndelsen af 1200-tallet bliver Børglum kendt som kloster for præmonstratenserordenen, og kongsgården bliver nu fast bolig for biskoppen over Vendsyssel Stift.
Hvem var præmonstratenserne?
Denne orden stammede egentlig fra Frankrig. Dens regler og statutter var skabt af abbeden Hugo af Prémontré. Ordens bestod netop af indviede præster, hvis hovedopgave var gudstjeneste og sjælesorg, men samtidig var de bundet af klosterlivet.
Det ser ud til, at det var præmonstratenserordenens munke i Børglum, der i øvrigt var viet til at være præster, der fik ret til at vælge Vendsyssels biskop. Og munkenes leder med titel af provst fik stor politisk indflydelse fremover, idet enkelte af dem fik plads i kongens råd.
Præmonstratenserordenes medlemmer blev også kaldt de hvide brødre på grund af deres hvide dragt. Denne dragt adskilte sig fra munkenes ved, at præmonstrantenserne bar et skulderslag samt et skærf om livet i stedet for munkenes læderbælte. Det har givet præmonstratenserne et præg af fornemhed.
Imidlertid var denne hvide dragt ikke særlig praktisk i middealderens Vendsyssel. I alt fald er der efterretninger om, at paven (Bonifacius den 9.) i 1403 gav en særlig tilladelse til, at præmonstratenserne i Børglum måtte bære en dragt, der enten var grå, brun eller sort, eftersom egnen ligger ved havet, og der ofte er dynd og oversvømmelser ved klosteret. Ordret hedder det i brevet fra paven:
"Pave Bonifacius 9. tillader provst og kapitel ved kirken i Børglum Stift præmonstratenserordenen at forandre den hvide ordensdragt til en grå, brun eller mørkt farvet på grund af de vanskelige terrænforhold." Kilden er en samling af middelalderlige breve, kaldet Diplomatarium Danicum.
Fra den samme samling af breve fra middelalderen får vi at vide, at Børglum Kloster har fået en guldkrone besat med juveler fra selveste dronningen Margrethe den 1. (1353-1412).
Ved reformationens indførelse i Danmark i 1536 blev klosteret overtaget af kongen og den sidste katolske biskop, Stygge Krumpen, som ikke ville bøje sig for kongen og blev fængslet.
Klosterkirken, der aldrig blev som planlagt
Omkring 1220 har man påbegyndt et stort anlagt kirkebyggeri ved klosteret i Børglum. Men de urolige forhold i 1200-tallets Danmark har sat byggeriet i stå. I løbet af de næste par århundreder har man bygget videre på kirken, men den nåede aldrig at få den oprindeligt projekterede længde.
Den oprindelige kirkes korsarme blev nedrevet i 1500-tallet for at skaffe bygningsmateriale til en reparation af kirken, der var blevet nødvendig, da kirken forfaldt i løbet af reformationstiden. I midten af 1700-tallet blev kirken bygget om til dens nuværende form og forsynet med rokoko-inventar.
Arkitekten bag ombygningen var den berømte Lauritz de Thurah, som skabte et prangende epitafium (mindetavle) over sig selv i kirken. Men han blev dog ikke begravet her.
Siden 1918 har Børglum Kloster været ejet af familien Rottbøll. I parken finder man en mindesten for Christian Michael Rottbøll, som blev henrettet af den tyske besættelsesmagt i 1942.
Bygningerne er i dag fredet, og klosteret er indrettet til museum. I øvrigt er bygningerne ramme om arrangementer og koncerter, og familien Rottbøll holdt i weekenden den 10.-11. december åbent hus for at vise, hvorfra julekalderen Ludvig og Julemanden henter sin fortælling.