Hvad er kristen spiritualitet?

Spiritualitet er oppe i tiden, men hvad er kristen spiritualitet, hvor stammer den fra og hvordan praktiserer man den? Læs om kristen spiritualitet her

Mange forbinder ordet spiritualitet med østlige religioner og nyreligiøse bevægelser, men faktisk har den kristne spiritualitet en lang tradition bag sig.

Ordet spiritualitet kommer af det latinske spiritualis, som betyder 'åndelig' eller 'åndelighed'. Ordet kan knytte sig til alle religioner, men begrebet kristen spiritualitet knytter sig til kristendommens erfaring og syn på åndelighed.

Teologi og spiritualitet hænger tæt sammen
Spiritualiteten - fordybelsen og erfaringen af Guds nærvær - har altid været en vigtig del af den kristne tro. Hos de gamle kirkefædre og mystikere hænger spiritualitet og teologi derfor tæt sammen, da de som teologer samtidig levede alene eller i et kloster i et tæt liv med Gud.

Hos kirkefædrene var målet for den kristnes liv, at man som skabt i Guds billede skulle forenes med det guddommelige og blive det lig. Dette kunne kun ske ved en forening mellem Helligånden og menneskets egen frie vilje. Denne tanke har lagt grundlaget for alt senere kristen spiritualitet.

Den kristne spiritualitet adskiller sig derfor også fra andre spiritualitetsformer, da den i modsætningen til den østlige spiritualitet ikke handler om at tømme hovedet og opnå et højere bevidsthedsniveau. Det centrale i kristen spiritualitet handler mere om en personlig forvandlingsrejse sammen med Gud, hvor man har fokus på Kristus.

Kirkefædre, keltere og katolikker formede kristen spiritualitet
Nogle af de vigtigste personer, der har formet den kristne spiritualitet, er blandt andre ørkenfædrene, der i den tidlige kristne kirke trak sig tilbage i ørkenen og blev forbilledet for senere klosterordner.

Men også længere nordpå kender man til kristen spiritualitet hos de keltiske kristne, som opstod i de første århundreder efter Kristi fødsel.

LÆS OGSÅ: Hvad er keltisk spiritualitet?

Derudover spillede kirkefædre som Augustin (354-430) en omfattende rolle for kristen spiritualitet og mystik. Han var blandt andet optaget af menneskets længsel og søgen, og tog afstand fra materialismen.

Også grundlæggere af katolske ordner har udviklet forskellige former for kristen spiritualitet. En af dem var Ignatius af Loyola (14911556), som danner et grundlag for den ignatianske meditationspraksis.

Frans af Assisi og middelaldermystikeren Hildegard af Bingen, som begge har grundlagt en klosterorden, har også givet stor inspiration til den kristne spiritualitet.

Som munk var Martin Luther ikke modstander af kristen spiritualitet, men hans opgør med fromme gerninger betød, at den i mange har haft ringe vilkår i den lutherske kirke.

LÆS OGSÅ: "Spiritualiteten røg ud med vievandet"

I dag er det billede dog ved at vende, og mange folkekirker sætter fokus på kristen spiritualitet ved at udbyde for eksempel retræter og pilgrimsvandringer.

LÆS OGSÅ: Hvad er retræte?

BESØG:pilgrimsvandring.dk

Hvordan praktiserer man kristen spiritualitet?
Kristen spiritualitet kan komme til udtryk på mange forskellige måder og praktiseres igennem et væld af forskellige aktiviteter sammen med andre eller alene.

Mange kirker tilbyder, at man kan tage med på en pilgrimsvandring eller på en valfart. Man kan også melde sig på en retræte med fokus på kristen bøn og meditation. Derhjemme kan man læse bøger af og om de gamle kristne mystikere og helgener, eller man kan meditere over bibeltekster, en salme eller en bøn til Gud.

LÆS OGSÅ: Fem trin til at høre Guds stemme

Der findes også mange forskellige bøger om åndelig udvikling på et kristent grundlag. For eksempel har den nu afdøde hollandske, katolske præst Henri J. M. Nouwen udgivet en række populære bøger, som er nået bredt ud i kirkelige kredse om spiritualitet og åndelig vejledning.

Djævlens værk eller erfaringen af Guds nærvær?
Den kristne spiritualitet oplever i disse år en renæssance i folkekirkelig sammenhæng, men i den katolske kirkes ordner har kristen spiritualitet med forskellige kendetegn været en del af troslivet siden middelalderen og siden 1600-tallet har studierne af spiritualitet været en fast disciplin, når man studerer katolsk teologi. Indtil 1970'erne blev ordet spiritualitet derfor også stort set kun brugt i en romersk-katolsk sammenhæng.

Men med den kristne spiritualitets opblomstring i folkekirken har der ikke kun lydt lovprisninger. Flere stiller sig også skeptisk over for udviklingen, fordi man mener, at kristen spiritualitet kan føre til navlepilleri og selvoptagethed. Kristendommen handler netop om, at Gud kommer til os og ikke omvendt, så derfor mener kritikere, at kristen meditation og andre indadvendte aktiviteter kan føre mennesket væk fra det egentlige budskab. Hertil vil fortalerne for kristen spiritualitet pege på, at de netop har Kristus i centrum og at kristen spiritualitet er en måde at leve troen på.

LÆS OGSÅ: Lysglober er ikke den lige vej til formørket middelalder