"Højsangen" er en lidenskabelig skildring af kærlighed og erotik

Det gammeltestamentlige skrift Højsangen rummer en helt unik skildring af kærligheden for kærlighedens egen skyld. Ingen andre steder i Bibelen bliver den sanselige og erotiske kærlighed mellem mennesker i samme grad lovprist

Ville han blot give mig kys af sin mund!
Din elskov er dejligere end vin,
dejligere end dine salvers duft.

Sådan indledes Højsangen i Det Gamle Testamente. Og dermed er tonen slået an til den samling af kærlighedsdigte, som udgør Bibelens mest lidenskabelige og erotiske skrift.

Højsangen - Sangenes sang

På hebraisk hedder Højsangen "Shir ha-Shirim". "Det betyder Sangenes Sang" eller "Den Ypperste Sang". Den danske titel Højsangen stammer fra Luthers tyske Bibeloversættelse.

Højsangen har undertitlen Salomos Højsang. Derfor han man traditionelt ment, at dens forfatter er Det Gamle Testamentes Kong Salomon, som var meget vis og derfor er blevet tilegnet en stor del den gammeltestamentlige visdomslitteratur. Ifølge forskere i Det Gamle Testamente er det dog næppe ham, der er ophavsmand til Højsangen.

Hvor gamle digtene i Højsangen er, ved man ikke. Der er formentlig tale om brudstykker af digte og sange, der har været igennem en længere redigeringsproces, før de er blevet samlet, hvilket formentlig er sket omkring 400 år før Kristi fødsel.

Digte om kærlighed

Jeg er Sarons rose,
dalenes lilje.
Som en lilje blandt tidsler
er min kæreste blandt unge piger.
Som et æbletræ blandt skovens træer
er min elskede blandt unge mænd.
I hans skygge elsker jeg at sidde,
hans frugt er sød for min gane.

Sådan lyder de første vers i kapitel 2 i Højsangen, der i sin endelige form består af otte kapitler. Den er bygget op som en vekselsang mellem to elskende, kvinden Shulamit og manden Salomo. Enkelte steder optræder også et kor af kvinder, der betegnes som "Jerusalems døtre" (kapitel 3,5).

Nogle ser en slags handlingsforløb i de otte kapitler, hvor de elskende længes, mødes, skilles, bliver væk fra hinanden og finder sammen igen.

Andre lægger vægt på, at Højsangen først og fremmest beskriver kærligheden ud fra forskellige vinkler: Den beskriver den elskede (kapitel 4,1-7; 4,12-15; 5,10-16 og 6,4-7), den beskriver den elskende (kapitel 1,5 og 2,1), og den beskriver kærligheden selv (kapitel 8,6-7).

Højsangen har et meget rigt og sanseligt billedsprog. Den elskende er Sarons rose og en lilje blandt tidsler. Den elskede er som et æbletræ, en gazelle og en hjortekalv (kapitel 2,17). Deres mødesteder haven og vingården er både fysiske steder og en metafor for kroppen (kapitel 4,12-16), ligesom de referer til Edens Have. Og kærligheden selv er stærk som døden (kapitel 8,6).

Hvorfor er Højsangen en del af Bibelen?

Med sin sanselige og erotiske beskrivelse af kærlighed og lidenskab skiller Højsangen sig kraftigt ud i forhold til resten af Bibelen. Da den også er det eneste skrift i Bibelen, som tilsyneladende er helt isoleret fra gudsdyrkelse, er det oplagt at spørge, hvorfor Højsangen overhovedet er med i Bibelen?

Fra tidlig tid har Bibelkyndige kæmpet med at besvare det spørgsmål, og Højsangen har været genstand for mange forsøg på fortolkning.

Både inden for jødedommen og kristendommen udelukkede man hurtigt en litterær (bogstavelig) tolkning af Højsangen og valgte at læse den allegorisk som et billede på noget andet. For der måtte være en dybere måde at forstå de sanselige kærlighedsdigte på!

Er Højsangen et billede på Guds forhold til mennesker?

I traditionel jødisk udlægning blev kærlighedshistorien i Højsangen forstået som et billede på det nære forhold mellem Gud og Israel. Denne tolkning førte de første kristne videre dog med den forskel, at Højsangen ifølge dem handlede om Kristus og hans forhold til kirken, eller til det enkelte menneske.

I middelalderen forsøgte enkelte teologer at tale for en litterær læsning af Højsangen. Det gjaldt for eksempel biskop Theodor af Mopsuestia i Grækenland, hvis tanker efterfølgende blev fordømt ved koncilet i Konstantinopel i 553.

Selv Martin Luther, som ellers var fortaler for en litterær læsning af Bibelen, kunne ikke forestille sig, at Højsangen virkelig skulle handle om et erotisk kærlighedsforhold mellem to mennesker og tilsluttede sig derfor også den allegoriske læsning af skriftet.

En skildring af kærligheden med alt, hvad der hører den til

I vore dage hersker der stadig ikke fuld enighed om, hvordan Højsangen skal forstås, men efterhånden er den tidligere så forkætrede litterære læsning af Højsangen dog begyndt at slå igennem inden for den gammeltestamentlige forskning.

Det vækker ikke længere stor opsigt at hævde, at Højsangen faktisk er det, den giver sig ud for at være: En skildring af kærligheden, med alt hvad der hører den til.

Og netop i sin skildring af kærligheden indtager Højsangen en unik plads i Bibelen. Her er der nemlig tale om en kærlighed, som er til for sin egen skyld. I Højsangen er målet for kærligheden hverken ægteskab eller forplantning, men kærligheden selv.