Jesu fødegrotte: En attraktion gennem 1700 år
Fødselskirken i Betlehem blev bygget i 300-tallet på det sted, hvor man mente, Jesus var født. Kirken har siden dengang lagt rum til for eksempel pilgrimme i tilbedelse, kroning af korsfarerkonger, gidseltagninger og slåskampe mellem præster
Det er ikke ligefrem en stald, man ser på det sted i Betlehem, hvor Jesus efter sigende blev født. Der er tværtimod bygget en stor kirke. Denne kirke kaldes Fødselskirken og er en af de ældste fungerende kirker i verden. I år blev den anerkendt som verdenskulturarv af Unesco og gemmer da også på utallige spor fra næsten 1700 års kirkeaktivitet samt den grotte, hvori Jesus måske blev født.
Under jordens overflade
Fødselskirken dækker et areal på 12.000 kvadratmeter. Derudover er der adskillige grotter under kirkebygningen en af disse er fødselsgrotten.
Fødselsgrotten ligner i dag alt andet end den ydmyge stald, nogle regner den for at have været på Jesu tid. Den har været tilpasset forskellige liturgiske praksisser i tidens løb og er rigt dekoreret.
Nogle ornamenteringer er dog vigtigere end andre for eksempel den, man kan finde under et af grottens altre: Her ses en ottetakket sølvstjerne, som efter sigende markerer Jesu nøjagtige fødested. Over stjernen er en lille bue med mosaikker, som viser Maria og de vise mænd samt en indskrift med ordene "pax hominibus" (latin: Fred til mennesker). Den sætning sang englene til hyrderne på marken på Jesu fødselsdag ifølge Bibelen.
Dette vigtige sted er mål for mange pilgrimme især i juletiden.
LÆS OGSÅ: Tusindvis af pilgrimme til midnatsmesse i Betlehem
Grotte eller stald?
Selvom det er særdeles usikkert, om Jesus blev født på den plet, stjernen markerer, er der flere tegn på, at begivenhederne faktisk fandt sted i en grotte i Betlehem. En række kirkefædre fra de første århundreder efter Kristus omtaler nemlig Jesu fødested som en hule eller en grotte.
Apologeten Justin Martyr (100-165 e.Kr.) skriver for eksempel:
"Da Josef ikke kunne finde et sted i landsbyen, hvor han kunne bo, slog han sig ned i en hule, som var nær ved landsbyen. Og da de var der, fødte Maria Kristus og lagde ham i en krybbe..."
En anden kirkefader, Origenes (181-254 e.Kr.), skriver også om en hule og fortæller, at den er almindeligt kendt blandt folkene i Betlehem og at man dér oven i købet kan se den krybbe, Jesus blev født i:
"Hvis nogen ønsker yderligere bevis ud over Mika-profetien og fortællingen i evangelierne af Jesu disciple for at overbevise sig om, at Jesus blev født i Betlehem, så kan han bemærke, at i overensstemmelse med fortællingen i evangeliet om hans fødsel viser man hulen i Betlehem, hvor Jesus blev født, og krybben i hulen, hvor han blev svøbt i svøbe-klæder. Hvad man viser der, er kendt på egnen endog af folk, som er fremmede for troen, siden det var i denne hule, at den Jesus, som tilbedes og æres af kristne, blev født."
Men blev Jesus ikke født i en stald, som der står i Bibelen og ikke i en hule eller en grotte? Ifølge lektor i Gammel Testamente, Carsten Vang, var det almindeligt at bruge grotter som stalde på Jesu tid. Man lod dyrene bo i grotterne, mens man selv boede i huse, man byggede ved siden af.
LÆS OGSÅ: Hvorfor skulle Jesus fødes i Betlehem?
Dronningen, der fandt Jesu fødegrotte
Da den romerske kejser Konstantin blev kristen i 300-tallet, rejste hans mor, dronning Helena, til Israel for at finde nogle af de steder, hvor Jesus havde været og virket. Et af hendes mål var at besøge Jesu fødested, som på det tidspunkt efter sigende var grotten i Betlehem.
I år 327 begyndte opførelsen af en kirke oven på fødselsgrotten. Det skete på dronning Helenas opfordring, og Fødselskirken var dermed et af de fem byggetiltag, dronningen fik sat i gang på sine rejser.
Kirken blev bygget som en ottekant direkte over grotten, og derudover var en basilika tilknyttet. Ottekantede bygninger opførte man som erindringsmonumenter, så kirken blev altså først og fremmest bygget til erindring om de hellige begivenheder.
I midten af ottekanten var en cisterne. Det er omdiskuteret, hvad dens funktion har været, men måske blev den brugt som døbefont. Dåbskandidaten kunne på den måde blive genfødt lige over det sted, hvor Jesus engang var blevet født.
Kirke gennem 1700 år
Der er stadig en kirke oven på grotten i dag, og rester fra den oprindelige kirke er bevaret: for eksempel et mosaikgulv. Der er dog sket en del med kirkens bygninger i løbet af dens 1700-årige historie de er blevet ombygget ad flere omgange, men har også været genstande for hærgen af forskellig art.
Blandt andet medførte samaritanske opstande i 500-tallet massive ødelæggelser, hvor store dele af kirken brændte. Derefter, i år 565, stod den byzantinske kejser Justinian i spidsen for opførelsen af en større kirkebygning oven på grotten. De få rester af Helenas kirke blev bevaret, men kirken blev udvidet væsentligt; blandt andet i længden.
Justinians kirke står stadig den dag i dag, omend meget er sket med den i tidens løb. Både korsfarere og osmannere har nemlig sat deres præg på bygningens tilstand for ikke at tale om de jordskælv, som ramte Betlehem-området i 1800-tallet: Den gamle Fødselskirke blev ikke ligefrem stærkere af rystelserne, og i dag har den en plads på Unescos liste over verdensarvsområder i fare.
LÆS OGSÅ: Fødselskirken skal renoveres
Kirkebygningen er dog også undsluppet flere potentielle ødelæggelser: Da perserne invaderede Betlehem i 600-tallet, besluttede de nemlig at skåne kirken, fordi de så dens mosaikker. Nogle af mosaikkerne afbildede de vise mænd, som bar persiske klæder de vise mænd kom nemlig fra Persien ifølge traditionen. Når kirkebygningen på den måde viste sympati for perserne, måtte perserne vel også vise sympati for kirkebygningen, som altså fik lov til at stå uden en skramme.
Fødestedet ånder ikke altid fred og ro
Fødselskirken har hverken været udsat for samaritanere, osmannere eller nådige persere på det seneste, men der har været andre former for optøjer de seneste år.
Både armenere, græsk-ortodokse og romersk-katolske som hver har et kloster, der er bygget til kirken har nemlig deres daglige gang på stedet. Folkene fra de forskellige kirkeretninger skal med andre ord få en hverdag til at fungere side om side. Det betyder blandt andet koordinering af rengøringspligter, låsning af døre og ikke mindst ritualer.
LÆS OGSÅ: Strid om nøgler til Fødselskirken
I praksis er det ikke altid lige let, og man har måttet lave stramme regler for, hvem der gør hvad. Forhallen gøres for eksempel rent hver dag af de græsk-ortodokse undtagen altså lige de to trin, som leder hen til det armenske kloster. Og når reglerne ikke kan skabe fred og ro, må det palæstinensiske politi tilkaldes.
LÆS OGSÅ: Præster kom i masseslagsmål i Fødselskirken
Slåskampe mellem præster er imidlertid ikke den eneste type drama, der har udspillet sig i kirken den seneste tid. Den israelske hær (Israel Defense Forces) besatte nemlig Betlehem i år 2002 med en intension om at fange eftersøgte palæstinensere. Cirka 50 palæstinensere flygtede ind i kirken, hvor de blev holdt som gidsler sammen med omkring 200 munke, som var i kirken af andre grunde. Det israelske politi ville ikke bryde ind i kirken på grund af dens store skrøbelighed gidslerne befandt sig derfor indendørs i 39 dage, og man måtte bringe dem mad udefra.
Den ydmyge kirke på Verdensarvs-listen
Gennem den 1700 år lange historie har Fødselskirken altså lagt rum til et utal af forskellige begivenheder, og i år blev den og pilgrimsruten til Betlehem udnævnt som verdensarv af Unesco.
På trods af den fine udnævnelse praler kirkebygningens facade ikke: Dens hoveddør er nemlig ikke mere end 130 centimeter høj.
Hvis man vil opleve Fødselskirken med grotten, hvor Jesus muligvis, må man altså bukke sig i ydmyghed og passere gennem den såkaldte Ydmygelsens Dør.
Kilder:
G.S.P. Freeman-Grenville: The Basilica of the Nativity in Bethlehem, Carta, Jerusalem 1993
Wikipedias artikel The Nativity Church