Kierkegaards radikale tanke: Efterfølg Kristus!

Søren Kierkegaard fremstår ikke ligefrem som datidens politisk korrekte Tøger Seidenfaden, men er det grund nok til at omklamre ham med moderne minoritetstænkning, spørger Sørine Gotfredsen. Og svarer nej. -- Foto: Scanpix

Et af de radikale aspekter ved Søren Kierkegaards tanker om kristendom er hans tanke om efterfølgelse af Kristus. Her bringes en introduktion til baggrunden for og indholdet i denne tanke

I Det Nye Testamente kalder Jesus nogle disciple til sig og beder dem følge ham. De skal give afkald på familie og ejendom, færdes blandt fattige, syge og udstødte. Og de skal være klar til at møde fornedrelse og lidelser for deres tro, ligesom Jesus til sidst ender med at lide og dø for sin mission.

Denne strenge tanke om efterfølgelse af Kristus har spillet en rolle i kristendommens historie og får også en fortolkning hos filosoffen og teologen Søren Kierkegaard (1813-1855).

Opgør med hyggelig søndagskristendom
Tanken om efterfølgelse af Kristus er en radikal tanke hos Kierkegaard. Den kommer specielt til udtryk i hans senere forfatterskab.

Det blev afgørende for Kierkegaard at gøre op med en hyggelig og ufarlig søndagskristendom, hvor præsterne blot lader folk høre, hvad de gerne vil og ikke fornærmer eller for alvor rusker op i nogen. For Kierkegaard er det vigtigt, at kristendommens radikale budskaber og fordringer til den enkelte ikke tabes af syne. Det gjorde de ifølge ham i samtidens folkekirke. Kierkegaard ville opponere mod forestillingen om, at man er kristen, blot fordi man er født i et land, hvor kristendommen er statsreligion.

Kristendommen er for Kierkegaard umådeligt krævende, da den indeholder en radikal opfordring til den enkelte; en opfordring om at efterfølge Kristus. I værket Indøvelse i Christendom fra 1850 skriver Kierkegaards pseudonym Anti-Climacus:

Christi Liv her paa Jorden det er Paradigmet; det er i Lighed dermed jeg og enhver Christen skal stræbe at danne mit Liv, og dette er Prædikens væsentlige Gjenstand, dertil skal den tjene, til at holde mig i Aande, naar jeg vil blive sløv, og til at styrke, naar man bliver forsagt.

LÆS OGSÅ: Guide til læsning: Hvor skal man starte med Kierkegaard?

Søndagens prædiken skal altså styrke den enkeltes vilje til efterfølgelse af Kristus i sit liv. Man bør ikke blot beundre og tilbede Kristus i kirken, men efterfølge ham. Som der står i Indøvelse i Christendom:

Det, i Forhold til Christus at ville beundre eller hvad der væsentligen er det Samme, at ville tilbedende beundre istedetfor at følge ham efter, er en Usandhed, en Sviig, er Synd.

At lide for troen
Efterfølgelse af Kristus indebærer for Kierkegaard ikke, at man skal lide martyrdøden eller leve i askese. Men det betyder, at man må være parat til at lide for sin tro og på den måde møde et martyrium. Denne lidelse for troen tager flere former.

Den enkelte kristne må være parat til at bryde med samtidens herskende opfattelser, med fællesskabet, mængden og med menigheden, hvis disse praktiserer og formidler noget, der er i strid med det kristne budskab. På den måde må den enkelte (ligesom Jesus) være klar til at blive isoleret, udstødt, offer for spot og latterliggørelse, underen og mistænkeliggørelse, for eksempel fordi vedkommende opfattes som utidssvarende eller som et forstyrrende og provokerende element. Det kan derfor være en høj pris, man skal betale for at leve kristent.

Det er også lidelsesfuldt, at den enkelte kristne må vende sig selv ryggen ved at afstå fra selvkærlighed, egennyttige interesser og fra alt det, vedkommende har et forfængeligt forhold til. Vi skal vende os fra vores trivielle, borgerlige tilværelse for at leve et kristent liv.

LÆS OGSÅ: Kierkegaards centrale tanker om personlig tro

Kierkegaards martyrium
På det biografiske plan kan man sige, at Kierkegaards tanker om efterfølgelse af Kristus har forbindelse til hans eget liv som enlig outsider med en tilværelse helliget forfattervirksomheden. Kierkegaards skæbne afskar ham fra et almindeligt liv med kone og børn. Denne skæbne blev på en måde hans martyrium.

Tanken om efterfølgelse af Kristus får betydning for Kierkegaards opgør med folkekirken i slutningen af hans liv. Dette opgør vil blive introduceret i en kommende artikel.