King James Version - en bibelklassiker på 400 år
I år er det 400 år siden, at King James Version blev autoriseret. I revideret udgave er den stadig den engelsktalende verdens officielle bibel
I år er det 400 år siden, at bibeloversættelsen King James Version blev autoriseret. Denne udgivelse blev af afgørende betydning for Englands kirke, idet den nye bibeloversættelse samlede en ellers splittet nation til brug af samme Bibel. King James Version fik ligeledes stor indflydelse på engelsk sprog og litteratur.
Det begyndte med John Wycliffe
John Wycliffe (1328-84) var den første engelske reformator og bibeloversætter. Han var professor i teologi i Oxford og en lærd filosof og sprogkyndig. Som diplomat for England, der førte ham ind i forhandlinger med pavelige udsendinge, fik han et stærkt indtryk af kirkens magt og politiske rolle, som han så som en trussel mod Englands selvstændighed.
Wycliffe hævdede nu, at Bibelen var eneste autoritet også i politiske spørgsmål. Kristus og ikke paven er kirkens overhoved. Wycliffe gjorde nu op med en række af kirkens lærepunkter, bl.a. opfattelsen af nadveren (forvandlingslæren).
Men Wycliffes måske væsentligste indsats blev den første oversættelse af Bibelen til engelsk. Denne oversættelse blev dog foretaget på baggrund af den latinske Bibel, Vulgata. Denne oversættelse blev så forløberen for de oversættelser, der kom som følge af den senere engelske reformation og i øvrigt af afgørende betydning for det engelske folks trosliv og dannelse.
Wycliffe mødte stærk modstand fra kirkens side. Og blev af kirken erklæret for at være kætter. Hans skrifter og hans bibeloversættelse blev forbudt, og tilhængerne, de såkaldte lollarder, blev grusomt forfulgt. Selv blev han imidlertid beskyttet både af parlamentet og af folket.
Den engelske reformation og William Tyndale
Den engelske reformation har sit udgangspunkt i Henrik VIIIs skilsmissesag i 1534. Da paven ikke ville gå med til hans skilsmisse, løsrev han den engelske kirke fra pavemagten. Bruddet med Rom satte nu gang i en egentlig reformatorisk udvikling, hvor den engelske kirke, også kaldet den anglikanske kirke, fik sit særlige præg som en kirke mellem protestantisme og katolicisme.
I denne proces var William Tyndales oversættelse af Det Nye Testamente fra 1526 stærkt medvirkende. Tyndale (1494-1536) havde stiftet bekendtskab med Luthers skrifter, hvilket inspirerede ham til at arbejde med en engelsk oversættelse. Det kunne han uhindret gøre i Tyskland, hvor han også lærte hebraisk af jøder i Hamburg.
Men Tyndale nåede kun at udarbejde en delvis oversættelse af Det Gamle Testamente. Tyndales oversættelse af Det Nye Testamente blev også trykt i Tyskland og indsmuglet i England. Oversættelsen havde frem for Wycliffes den fordel at bero på den græske tekst.
Hertil kom, at Tyndales optagethed af Luthers tanker kombineret med en udpræget sproglig og litterær sans gjorde hans oversættelse til måske den vigtigste faktor i den nye engelske protestantisme.
King James Version
Gennemførelsen af reformationen i England efterlod imidlertid en katolsk kirke, der talte ca. en tredjedel af befolkningen. Den anglikanske kirke kom til at rumme en venstrefløj der var modstander af en gudstjenesteform, som stort set var en videreførelse af den katolske og en kirkeforståelse, som hvilede på biskoppernes magt og autoritet. Puritanerne, som de kaldtes, holdt kompromisløst fast ved Bibelen som norm for moral, lære og kirkeforståelse.
Både forholdet mellem den anglikanske og den katolske kirke, samt den indre splittelse mellem "højre" og "venstre" i den anglikanske kirke forblev uafklaret igennem Elisabeth Is regeringstid (1558-1603).
I 1604 igangsatte den stærke ærkebiskop af Canterbury, Richard Bancroft med støtte fra kong James I (1603-25) en ny revideret oversættelse af Bibelen, som kom i trykken i 1611. Forud var gået The Great Bible, som blev den første autoriserede bibel efter reformationen. Denne oversættelse hvilede på Tyndales arbejde. Senere kom den såkaldte Geneva Bible (1560) der især blev folkets Bibel. Hertil kom en version, der kaldtes The Bishops' Bible (1568).
På kongens ordre blev 47 lærde sat til at oversætte Bibelen ud fra grundsprogene hebraisk og græsk. Ledelsen af oversættelsesarbejdet blev naturligvis lagt i hændrne på ærkebiskop Bancroft. Kongen forlangte, at oversættelsen skulle være i overensstemmelse med den anglikanske kirkes selvopfattelse som en kirke, der var ledet af biskopper, der kunne føre deres indvielse tilbage til selve apostlene.
Det præstelige embedes betydning skulle ligeledes fremgå af oversættelsen. For eksempel skulle ordet for kirke ikke oversættes forsamling, men netop kirke. I øvrigt blev det indskærpet af kongen, at man i tvivlstilfælde skulle tage hensyn til de tidligere engelske oversættelser og i øvrigt konsultere sproglige og teologiske eksperter i den protestantiske kristenhed.
Selve oversættelsesarbejdet blev struktureret sådan, at seks grupper fik hver deres del af Bibelen at oversætte. Det blev så den kongelige bogtrykker, Robert Baker, der fik opgaven at sørge for selv udgivelsen. Prisen blev sat til 12 shilling for en indbundet folieudgave.
I modsætning til de tidligere bibeludgaver var King James Version uden illustrationer. Den var ment til offentligt brug, det vil sige til kirkelig oplæsning og ikke til privatandagter. Men mindre udgaver til folkelig brug blev efterhånden også trykt.
Den videre historie
Alligevel havde King James-bibelen vanskeligt ved at finde vej til folket. Man holdt fast ved The Great Bible, som iøvrigt blev indført i mængder fra Amsterdam, hvilket blev stoppet af ærkebiskoppen i 1637.
Skotland, som var stærkt præget af puritanismen, fik først i 1633 deres egen udgave af King James Version. Og vi skal helt frem til 1662 før det engelske parlament - om end indirekte - vedtog en autorisation, idet teksterne fra King James Version nu var kommet med i en nyrevideret alterbog (Book of Common Prayer), som parlamentet vedtog.
På længere sigt blev King James Version en succes. Først og fremmest fordi den blev brugt både i den katolske kirke i England og af puritanerne. Det blev en bibeloversættelse, som kunne binde den engelske kristenhed sammen.
King James Version blev da også den bibel, som de engelske udvandrere og kolonisatorer bragte med sig ud over verden. Sådan blev King James Version en afgørende faktor i bevarelsen af det engelske sprog og den engelske kultur i den nye verden.
Oversættelsen fra 1611 havde da også absolut autoritet i den engelsktalende verden frem til midten af 20. årh, hvor nye oversættelser er udgivet. Men der er så opstået grupperinger, der bekæmper alt, hvad der strider mod King James Version. De kalder sig "King James Only Movement". Under alle omstændigheder gælder det, at alle senere bibelrevisioner og oversættelser i den engelsktalende verden stadig har King James Version som sit forbillede. En revision af grammatik og ordforråd har resulteret i The New King James Version 1982.