Sådan så Luthers samtid ud

Borgerskabets følelse af frihed og uafhængighed blev en afgørende grobund for Luthers tanker

Martin Luthers reformationhavde sin baggrund i senmiddelalderens religiøse, kulturelle og politiske forhold.Ved 1500-tallets begyndelse bestod Europa af en række stærke kongedømmer samt det tysk-romerske rige.

I byerne blomstrede handel og kultur og skabte en ny mennesketype, den selvbevidste borger.

Det tysk-romerske rige
Det tysk-romerske kejserrige var vokset frem gennem middelalderen og omfattede det meste af Italien med undtagelsen af kirkestaten og de mange frie bystater med tilhørende territorier i den nordlige del af Italien. Hertil kom det tyske område, samt det nuværende Østrig.

Kejseren blev valgt af de ledende fyrster. Og ikke mindst i det tyske område af kejserriget havde de ledende fyrster afgørende indflydelse på valget.

Flere familier kæmpede om at besidde kejserkronen. Men ved 1500-tallets begyndelse havde Habsburgerneigennem et par århundreder haft magten. Valget af kejseren skulle bekræftes af den katolske kirkes pave, som så foretog kroningen af kejseren. Men reelt havde paven mistet sin politiske indflydelse på kejservalget.

Den tysk-romerske kejser forstod sig selv som udpeget af Gud til at være lederen af den vestlige kristenhed. Det var i alt fald en overbevisning, som var fremtrædende hos kejser Karl d. 5., der blev født år 1500.

Karl d. 5. og paven i konflikt
Karl d. 5.blev spansk konge i 1516. Men som barnebarn af den afdøde kejser Maximilian blev han efter mange intriger og stridigheder valgt som tysk-romersk kejser i 1519. Kejser Karl var nu kejser for et rige, der omfattede Spanien, Burgund (den østlige del af det nuværende Frankrig), Nederlandene, Østrig, Syditalien. Hertil kom de nyerhvervede lande i Mellem og Sydamerika.

Men det var en næsten uoverkommelig opgave, som den unge kejser var sat på. Straks fra sin tronbestigelse blev han inddraget i langvarige krige. For det første var der Frankrig. Sammenlægningen af det ressourcestærke Spanien, som også havde magten over de rige Nederland (Holland, Belgien), med det tysk-romerske rige fik den franske konge, Frans d. 1. til at reagere.Han var af gode grunde bange for at blive klemt inde.

Så var der defremtrængende muslimer i øst. Det tyrkiske rige var i løbet af senmiddelalderen trængt op i Balkan og stod i begyndelsen af 1500-tallet udenfor Wiens mure. Som kristenhedens beskytter var det kejserens pligt at bekæmpe den muslimske fare.

Forholdet mellem Karl d. 5. og paven var konfliktfyldt. Paven følte sig ligesom den franske konge omklamret af det tysk-romerske rige. Og ofte gik paven sammen med den franske konge mod kejseren. Ja, Frans d. 1. støttede sig endda til tyrkerne.

Endelig havde Karl d. 5. problemer med de mægtige tyske fyrster. Disse prøvede til stadighed at tilkæmpe sig mere selvstændighed i forhold til kejsermagten. Hertil brugte nogle af de tyske fyrster den lutherske bevægelse i det politiske spil mod kejseren. Træt af de mange krige og manglende mulighed for at bremse den lutherske bevægelse nedlagde Karl kejserkronen i 1556 og trak sig tilbage til et kloster ved Madrid.

Kongemagten styrkes
Den tysk-romerske kejsermagt stod svagt på Luthers tid. Kejsermagten var kun en formel overhøjhed over territorier, der blev behersket af fyrster, som kejseren var økonomisk afhængig af.Den tysk-romerske kejsermagt var udtryk for kirkens drøm om at kunne skabe et imperium i lighed med det gamle romerrige. Men det krævede jo enighed mellem pave og kejser i kritiske situationer. Men eftersom paven krævede, at kirkens magt stod over kejserens, forblev forholdet mellem kejser og pave konfliktfyldt.

Anderledes så det ud i Europas to stærke kongedømmer, nemlig Frankrig og England.Fra midten af 1300-tallet og de næste hundrede år frem havde de to lande udkæmpet den ene krig efter den anden - til sammen kaldet "Hundredårskrigen.

På en måde kan man sige, at begge lande sejrede til slut. I alt fald betød Hundredårskrigen en styrkelse af kongemagten med kongens kontrol over adel og kirke.

Det betød også, at de franske og engelske konger på Luthers tid gennemførte reformer og styrede kirken uafhængigt af paven i Rom. I de skandinaviske lande var kirkens magt mere og mere blevet afhængig af kongemagten, mens adelen fortsat stod stærkt. Med reformationens indførelse i 1530erne blev kirkegodset underlagt kongemagten, og hermed kunne kongen øge sin magt betydeligt ikke mindst i forhold til adelen.

En særstilling indtager Italien. I løbet af middelalderen havde Italien gennemløbet en anden udvikling. Industri og handel blomstrede og dermed fik byernes og deres nyrige borgerskab en betydelig position. Det gælder byer som Genua, Firenze. Milano og Venedig.

Det nye borgerskab overhalede adelen
På Luthers tid havde den blomstrende bykultur også sat et afgørende præg på de tyske byer. Mange byer havde etableret sig som en ny type fyrstedømme blot med den forskel, at nu var det borgerskabet, der havde indflydelsen.

Hermed kom 1500-tallets borgerskab op på siden af adelen, ja, overhalede adelen økonomisk og kulturelt. Bønderne på landet kom helt i klemme mellem adel og borgerskab og sank ned i fattigdom.

Med borgerskabets opsving opstod en ny økonomisk og politisk kultur. I byerne opstod der bankvæsen og mægtige handelshuse. Og de nye kapitalejere blev følgelig også de politisk mest indflydelsesrige og demonstrerede deres magt ved byggeri og rundhåndet støtte til kunst.

Borgerskabets følelse af frihed og uafhængighed blev også en afgørende grobund for Luthers tanker.