10 ting, du (måske) ikke vidste om danske påsketraditioner

Ligesom julen er påsken en farverig blanding af kristen højtid, folkefest og overtro - iblandet traditioner fra den jødiske påskefest

Pas på med at tage et nylagt æg i lommen, når du går til nadvergudstjeneste skærtorsdag. Pludselig vil du opdage, at en af dine naboer har en gryde på hovedet, og det betyder, at hun i virkeligheden er en heks...

Engang ville det i hvert fald have været afgørende bevis for, at hun havde danset med djævelen, hvis en kvinde bar en gryde på hovedet i kirken skærtordag.

Vil du vide mere om hekse, påskelam og påskebrude? Så læs her om 10 sjove påsketraditioner - og bliv overrasket.

1) Ordet påske stammer fra hebraisk

Påske kommer af det hebraiske ord pesach og betyder oprindeligt forbigang eller overskridelse. Pesach blev indstiftet, da israelitterne var slaver hos Farao i Egypten, og Gud sendte ti plager over landet for at få Farao til at slippe israelitterne fri.

LÆS OGSÅ: Vi har lavet aprilsnar med hinanden i århundreder

Som den sidste plage sendte Gud en dræbende engel, der ville slå alle førstefødte drengebørn ihjel. Derfor advarede Han Moses, som ledte slavernes oprør og sagde, at alle israelitiske familier skulle slagte et årgammelt lam, stege det og spise det med usyret brød og bitre urter til. De skulle gemme noget af dyrets blod og smøre det på dørstolperne på deres huse for at Herrens engel kunne gå forbi israelitternes hjem på sin dræbende vej (2. Mosebog, kap. 11-12) . Den dag i dag spiser jøder kun usyret brød i påsken.

2) Påskedatoen har været debatteret i århundreder

Den kristne påske falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Datoen for den vigtigste, kristne højtid var imidlertid vanskelig at fastsætte for oldkirken. De jødekristne, det vil sige de, der havde konverteret fra jødedom ti kristendom, ønskede at fastholde påsken i henhold til den jødiske kalender, hvor den fastsættes efter fuldmånen, men ikke falder på samme ugedag hvert år.

De hedningekristne ønskede, at man skulle holde sig til den oprindelige opstandelsesdag, som var en søndag. Og det blev de hedningekristne, der på et kirkemøde i Nicæa ved Byzans i år 325 løb af med sejren og gjorde påskedag til en søndag.

3) Skære fødder inden påske

Fodtvætningen, hvor Jesus vasker disciplenes fødder inden de spiser påskemåltidet, spillede en vigtig rolle i kirke herhjemme, da Danmark var katolsk. Som et vigtigt element i nadvergudstjenesten liturgi vaskede præsten fødder på 12 medlemmer af menigheden gerne fattige eller gamle.

Reformationen satte en stopper for ritualet herhjemme, fordi den lutherske kirke så tvætningen som en almindelig påmindelse om ydmyghed og ikke en hellig handling, der skulle gentages. Traditionen lever stadig i katolske kirker, og nogle mener, at navnet Skærtorsdag stammer fra de rene (skære) fødder, vaskningen giver.

4) Stilhed og lidelse langfredag

På de nordiske sprog kaldte man tidligere den stille uge - påskeugen - for "dimmelugen." Fordi ugen var viet til Jesu lidelse, måtte kirkens klokker ikke bimle så højt som normalt. Derfor bandt man klokkens knebel fast og slog herefter på klokken med en trækølle, en dimmel, for at give kimen en dump lyd.

Også anden larm og fornøjelse blev efterhånden forbudt, og i 1735 stadfæstede Christian den 6. en lov, der forbød alle baller, skuespil og andre støjende forlystelser i hele den stille uge.

5) Hekse gik til alters skærtorsdag

Onsdag i påskeugen kaldes også Skt. Skadeaften, fordi man øst for Storebælt mente, at heksene denne aften fløj til sabbat med djævelen. Heksene fløj enten på en skade eller en kost, og de kom tilbage allerede torsdag for at gå i kirke og til alters. Det bevirkede, at flere - især på Bornholm - undlod at gå til alters eller endog blev hjemme fra kirke.

Imidlertid var der en mulighed for at finde ud af, om nogle i sognet aftenen forinden havde danset med Djævelen: Hvis man gik til kirke med et hønnikeæg - det vil sige en hønes første æg- i lommen, kunne man pludselig se, hvem af kirkegængerne, der var troldkællinger. De dæmoniske kvinder vil nemlig vise deres sande tilhørsforhold ved at bære en spand eller en gryde på hovedet.

6) Sundhed i det kommende år afhang af påsken

På tysk hedder skærtorsdag faktisk Grüne Donnerstag, og det er der god grund til. For at holde sig sund det kommende år måtte man, også i Danmark, skærtorsdag spise en kålsuppe med 9 eller 7 slags kål i. Kålorgiet var en del af et overtroisk ritual, men sikrede selvfølgelig samtidigt en varieret og vitaminrig kost. Ritualet var forbundet med kirkeklokkens ni bedeslag eller den katolske kirkes ni velsignede urter.

Men man kunne også sikre sin sundhed ved stærkere sager. I det sydlige Danmark forsøgte man at holde den frygtede koldfeber fra sig ved enten langfredag eller påskedags morgen på fastende hjerte at spise et æble og skylle efter med snaps, der enten var gemt i frugten eller serveredes ved siden af.

7) Langfredagsris vækkede hele huset

Påskeugens stilhed var ikke den eneste måde, man mindedes Kristi lidelse på. Langfredagsmorgen var det tradition, at den første, der stod op, risede den øvrige husholdning op med et ris. I 1800-tallet var skikken formentlig mere morskab end pine, ligesom når vi riser familien op til fastelavn, men tidligere var riseriet alvor.

I slutningen af 1500-tallet fortælles det, at hofpræsten Anders Sørensen Vedel piskede alle sine børn, så de kunne mærke, hvordan Jesus led inden korsfæstelsen. Skikken levede således også efter reformationen, selvom langfredagsriset sandsynligvis er et levn fra de katolske bodsøvelser.

8) Æg, æg, æg

Hvorfor æggene spiller så vigtig en rolle i påsken ved man ikke med sikkerhed. Men udover at farve og lege med æg var de stærke symboler i påsken, hvor de - på samme måde som æbleskiver i julen - blev givet som almisser. Tjenestefolk fik således efter stand og rang et antal æg. Fordelingen kunne til eksempel være femten æg til karlen, ti til pigen og fem til tjenestedrengen. Herefter lavede gårdens frue gerne æggekage til alle.

Jo, æggene var attraktive. Man tiggede endda for at få æg. Ligesom børn i dag rasler om slik til fastelavn, "sang" sognets fattige børn for æg fra dør til dør i landsbyerne.

I Vestslesvig udnyttede man, at en brud havde lov til at gå tiggergang i sognet ved at skabe en påskebrud. Man klædte en dreng og en pige ud som brudepar og lod dem gå syngende tiggergang gennem byen og holdt en stor fest for de penge, parret, foruden æggene, samlede ind.

9) Påskelammet har mange skikkelser

Påskelammet er en sammensat størrelse. Dyret som symbol stammer dels fra jødernes traditionelle påske, hvor det slagtede lam er en del af påskemåltidet og dels fra Johannes-evangeliet, hvor Jesus af Johannes Døberen kaldes Guds lam.

Men det folkelige, danske påskelam var slet så dydigt. I Østjylland holdt man gadelamsgilde der gik ud på, at alle ugifte karle i byen fik tildelt en fast partner til det kommende års legestuer for ungdommens dans og leg karlen fandt sig et gadelam. Parret skulle så opvarte hinanden - formentlig dog i al uskyldighed. At spise lam til påske har formentlig været en sjældenhed i Danmark, fordi lammene ved påsketid endnu ikke var slagtemodne.

10) Påske er også varslernes tid

Man fejrede påsken om foråret, og derfor var det også en tid, hvor bondesamfundet ønskede at vide, hvordan sommerens vejr og høsten ville udarte sig. Almanakker med lokale officielle forudsigelser om vejret udkom rundt om i Danmark på tryk fra i hvert fald i slutningen af 1500-tallet og frem til omkring 1900.

Men især aktuelle vejrforhold på påskens helligdage viste, hvordan sommerens høst og vejr ville udarte sig. Eksempelvis kunne man stole på, at hvis det dryppede fra træerne påskemorgen ville året blive frugtbart, og hvis solen skinner langfredag så længe, som en karl kan stige til hest, så bliver det et godt år.