Videnskaben slår rod i Vatikanet

Den katolske kirke har i århundreder stået vagt om det guddommelige og passet på, at videnskaben ikke kom til orde. Gør den stadig det?

I 1632 blev filosoffen, fysikeren og astronomen Galileo Galilei (1564-1642) sat i permanent husarrest for sine farlige synspunkter om det heliocentriske solsystem. Der sad han til sine dages ende. At jorden kredsede om solen og ikke omvendt var sindsoprivende nyt for den katolske kirke, som antog, at Gud havde placeret jorden i verdens centrum.

Først i 1992, 360 år senere, erkendte pave Johannes Paul II formelt, at kirken havde taget fejl i sin behandling af den nu anerkendte videnskabsmand, eksperimentalfysikkens fader. 

Kirkens kamp mod videnskaben har gjort sig gældende i århundreder, men ser Vatikanets verdensbillede stadig så ensidigt ud?

Celler der tæller
I den forgangne måned tog den katolske kirke for eksempel overraskende imødekommende imod nyheden om, at videnskaben nu har skabt verdens første kunstige celle. Vatikanet kaldte det et interessant resultat, som kunne hjælpe med at kurere forskellige lidelser som for eksempel kromosomsygdomme. 

Vatikanets avis L'Osservatore Romano kaldte det vigtig forskning og "et stykke genetisk ingeniørarbejde af høj kvalitet", men påpegede samtidig, at videnskaben ikke har skabt liv, men blot erstattet en af dets motorer. Selv om disse udtalelser virker højst progressive for Vatikanet, er kirken dog ikke officielt imod genetisk forskning, så længe den ikke manipulerer med det menneskelige legeme.

"Vigtigheden af DNA er betydelig, og forventningerne til den genetiske forskning er store," hed det i L'Osservatore Romano. 

Dog er Vatikanet generelt imod forskning på befrugtede æg, som det anser som tabte menneskeliv. Men i foråret 2010 skete der dog en ændring i kursen i forbindelse med forskning på voksenstamceller, da Vatikanet annoncerede, at det planlægger at støtte et forskningshold fra University of Maryland School of Medicin med op til to millioner euro. 

Troen på livet i det ydre rum
En anden begivenhed, der sendte et signal om Vatikanets forhold til videnskaberne, fandt sted i efteråret 2009. Det pavelige Videnskabernes Akademi afholdt sin første store konference om astrobiologi; den nye videnskab, som leder efter tegn på liv i rummet, og hvordan det opstod på jorden.

Både videnskabsfolk og religiøse ledere fra nogle af de mest traditionsbundne trosretninger mener, at det er muligt, at der eksisterer liv i mange former andre steder i universet. Direktøren for Vatikanets observatorium, José Gabriel Funes, var en af drivkræfterne bag konferencen og sagde i forbindelse med denne ifølge Kristeligt Dagblad:

Spørgsmålet om livets oprindelse, og om hvorvidt der eksisterer liv andre steder i universet, er meget passende og fortjener seriøse overvejelser. Ligesom der er en mængde af skabninger på jorden, kan der også være levende væsener, endda intelligente, som er skabt af Gud. Det strider ikke imod vores tro, for vi kan ikke sætte begrænsninger for Guds kreative visdom.

Disse udtalelser ville filosoffen, forfatteren og fritænkeren Giordano Bruno (1548-1600) nok have sat pris på. Han bødede nemlig med sit liv for sine tanker om og tro på flere verdener, hvilket vil sige liv andre steder i universet. Han blev offer for den kirkelige inkvisition og blev brændt på bålet i Rom i år 1600. Nu er hans ideer omsider kommet på den katolske kirkes dagorden i en mindre brændbar sammenhæng.

Astronomien forbinder videnskab og religion
En af de pavelige institutioner, der er med til at bygge bro mellem religion og videnskab, er Vatikanets observatorium. Det er en af verdens ældste astronomiske forskningsinstitutioner, der blev grundlagt i 1582, da pave Gregor XIII nedsatte en komité, der skulle indføre den gregorianske kalender og tilpasse den i forhold til astronomien. Siden da har pavestolen udvist mere eller mindre vedvarende støtte til astronomisk forskning. 

Observatoriets leder, den 47-årige argentinske jesuit José Gabriel Funes, der blev udnævnt i 2006, er positiv over for forholdet mellem videnskabelig forskning og religion:

Jeg ser ikke noget modsætningsforhold mellem videnskab og religion. Der er spændinger, men spændinger kan være et sundhedstegn. Nogle gange er det spændingerne, der modner os, siger Funes til Catholic News Service.

En anden forsker i Vatikanets observatorium, den amerikanske jesuit Guy Consolmagno, har også været med til at profilere observatoriet som en reformvenlig instans. For eksempel er Consolmagno Darwin-tilhænger og fortaler for, at videnskab og religion ikke er konkurrerende elementer:

Religionen har brug for videnskaben til at værne den mod overtro og bevare realitetssansen. Også for at beskytte den mod "kreationismen", som i sidste ende er en art hedenskab, der gør Gud til en naturgud. Men videnskaben har til gengæld brug for religionen til at give den en samvittighed, har Guy Consolmagno udtalt til avisen The Scotsman.

Om årsagen til at Vatikanet forsker i rummets mysterier siger Consolmagno til Astrobiology Magazine, at det ønsker, at verden skal vide, at kirken ikke er bange for videnskaben, at den kan lide videnskaben, og at videnskab er en god ting.

Vatikanet holder med Darwin
At Vatikanet ikke blot interesserer sig for liv i rummet, men også for livets udvikling på jorden, stod klart efter afholdelsen af en fem-dages Darwin-konference i 2009. Anledningen var 150-året for udgivelsen af Arternes oprindelse. 

I modsætning til visse dele af den protestantiske kirke har den katolske kirke i højere grad accepteret de darwinistiske idéer. Ærkebiskop Gianfranco Ravasi, der er præsident for Det Pavelige Råd for Kultur, sagde i anledning af konferencen ifølge den britiske avis The Telegraph, at kirken i visse tilfælde havde været fjendtligt indstillet over for Darwins videnskab, men at den aldrig formelt havde fordømt ham.

Faktisk mente Ravasi, at evolutionen kunne føres tilbage til store kirkelige tænkere som Thomas Aquinas og Augustin, der i 300-tallet bemærkede, at "store fisk spiser mindre fisk ".

At Vatikanet tror på Darwin, gjorde kirken afvisende over for at invitere tilhængere af den såkaldte kreationisme med til konferencen. Kreationisterne mener, at Gud skabte verden, og at Darwins udviklingslære derfor ingen berettigelse har. Vatikanet meldte ud, at kreationismen er et kulturelt fænomen og ikke en begrundet, videnskabelig teori.

Det pavelige Videnskabernes Akademi
En anden videnskabelig men dog uafhængig og dermed objektiv instans under Vatikanet er Det pavelige Videnskabernes Akademi. Akademiet blev grundlagt i 1936 i dets nuværende form af pave Pius XI og står under protektion af den siddende pave.

Formålet med denne institution er at støtte udviklingen af naturvidenskaberne, fysik og matematik og studiet af erkendelsesteorien, hvilket vil sige egenskaberne og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Akademiets forløber var verdens første videnskabelige akademi, Lincei Akademiet, der blev grundlagt i 1603. Den nuværende institution ligger i Villa Casina i Vatikanets have, og dets medlemsliste indeholder nogle af de mest respekterede navne i 1900- og 2000-tallets videnskabelige verden. Mange af disse er Nobelpristagere, og blandt medlemmerne finder man den danske fysiker Aage Bohr, søn af Niels Bohr, der fik Nobelprisen i fysik i 1975.

Paven deltog i efteråret 2008 på et af Det pavelige Videnskabernes Akademis møder med titlen Videnskabeligt indblik i universets og livets udvikling. Her bemærkede han, at mine forgængere Pius XII og Johannes Paul II har gjort opmærksom på, at der ikke er nogen modsætning mellem den opfattelse af Skabelsen, som troen giver, og det bevis, som de empiriske videnskaber præsenterer.

Pavens tro på videnskaben
Hvis dele af den katolske kirkes præsteskab og institutioner forsvarer videnskabens eksistensret, hvad siger paven da selv til den?

Benedikt XVI er kendt for sit synspunkt om, at kirken bør forsvare de store værdier, som er på spil i forhold til den videnskabelige udvikling. Han har gang på gang præciseret, at denne udvikling ikke skal accepteres ukritisk:

I en tid, hvor videnskaben tiltrækker og forfører med sine mange muligheder, er det mere vigtigt end nogensinde at uddanne vores samtids bevidsthed, så videnskab ikke bliver kriteriet for godhed, sagde paven, da han talte ved et arrangement støttet af Vatikanets videnskabelige akademi.