10 råd til adventstiden

Advent, adventskrans, adventslys, lystænding,

Bliv inspireret til adventstiden. Colourbox

Kære advent. Velkommen med alt, hvad du har at minde os om og invitere os indenfor i.
 
1. Vend ansigtet fremad
Advent er en skelsættende tid i kalenderen. Indenfor kirkens tidsregning begynder der et nyt år første søndag i advent. Vi vender os mod det, som kommer: Julens barn.

Men også i den folkelige tradition begynder der noget nyt her i julemåneden. Både mentalt og bogstaveligt vender vi os frem mod det, som kommer og skal samle os. Det kan være frisættende at give sig selv lov til at vende ansigtet den vej, i stedet for at se os tilbage på det, der har været.

Advent giver os en ny begyndelse.

2. Fra frygt til glæde
På en adventskalender, (ProRex Forlag) bestående af 24 tebreve med et dagligt citat til eftertanke, står der 1. december følgende på tebrevet:

Evighedens frembrud i tiden. Opbrud fra frygt til glæde (Peter Hahne).

Dermed er der åbnet til adventstiden set i lyset af julens barn. Kristus kommer os i møde som et glimt fra evigheden og inviterer os til at tro, at glæden sejrer over frygten.

Det er ikke sådan, vi altid selv erfarer det i dagligdagen, men det er det adventsbudskab, Kristus møder os med til stadighed: Frygt ikke. En evig gentagelse og stadfæstelse af, hvad Gud vil os: Glæde og alt godt.

3. Juletraditioner
Advent og jul er fyldt med traditioner. Vi har taget dem med os hjemmefra, eller vi har skabt vores egne. I hvert fald er der forventninger til advent. Adventskrans, kalenderlys, julekalender og pakker, masser af elektriske lys udenfor på træer, i haver og i gader, TV-julekalender for børn og voksne, juledekorationer, indkøb og tilrettelæggelse af julegaver, hvem besøger vi og hvornår.

Hvis tur er det til at have forældre, bedsteforældre og oldeforældre på besøg, og hvor skal børnene være? Og så er der alle arbejds-julefrokosterne, der efterhånden er blevet afviklet allerede i november.
Enten drukner vi i det alt sammen på forhånd, står måske helt af, eller også finder vi glæde ved at forberede os til jul.

Overvej, hvad du vil prioritere i denne adventstid.

4. Fra pligt til lyst
Ofte skal der ikke meget til, før noget falder på plads og vendes til det gode. Vores indstilling til det, vi gør, er her afgørende. Meget kan føles som pligt og tradition uden rigtigt indhold. Som noget vi bare skal have gjort - nærmest overstået. Det er en skam, for hvis vi vender det hele på hovedet, kan alting forandres til dets modsætning.

Prøv i december måned at vende for eksempel pligtfølelse til glæde ved at sige: Jeg vil gøre det, jeg prioriterer, med lyst i stedet for som en pligt.

5. Giv noget betydning
I forlængelse af ovennævnte ligger det lige for: at give det, vi gør, betydning, vælge det, vi prioriterer, og gøre det med lyst, ikke med pligt, og lad resten være.

Alt kan i princippet synes ligegyldigt for os, en grå masse. Og der kan være god grund til, at tilværelsen kan være sådan. Men advent indbyder til at prøve igen, komme ud af ligegyldigheden og give noget større betydning end andet.

Hvad mon du længes efter skal vokse i betydning for dig? Og hvad kan du bidrage med her? Prøv at give noget betydning i dagligdagen og se, hvad der sker.
 
6. Kom ned i gear
Årstiden inviterer til langsommelighed og ro. Det er tidligt mørkt, og dagene er korte. Alt omkring os inviterer til at gå i hi. Sneen er lige nu med til at lægge en dæmper på det hele og kan som sidste år lukke os inde. Det er provokerende, men også tankevækkende for os travle mennesker hvor meget kaos, der opstår ved at for eksempel tog, busser og biler bliver forsinkede og sat helt i stå.

Tag imod naturens og årstidens invitation, og lad dig standse og kom ned i gear.

Husk: Lidt har også ret.

7. Ventetid
Det tager som bekendt 9 måneder at få et barn. Det er et godt billede på, at noget tager tid, og vi må vente til tiden er moden og inde. Ting tager tid. De tre t'er. Det gør noget ved os, at vi ikke straks får resultatet af det, vi venter på, men at det må gro og vokse.

Ventetiden er ikke noget, der bare skal overstås, men er frugtbar i sig selv. Adventstiden er en ventetid, der går forud for julen. Jesu fødsel, og alt hvad den står for og minder os om, bliver aktiveret. Måske også barnets forventning til jul, som vi voksne ikke har.

Har vi børn eller børnebørn iblandt os, bliver ventetiden farvet af deres glæde og forventning. Det er en gave.

8. Vær medmenneske
Advent og juletid står for godhed, at gøre godt og tænke godt. Det er ikke forbeholdt denne tid, langt fra, for det er en daglig opgave.

Men fra gammel tid klinger det med, at vi giver økonomisk støtte til mennesker, der har det svært, at vi tænker på andre og besøger slægtens gamle mennesker og skriver julebreve. I hvert fald er det dejligt at få et sådant med posten. Det er anderledes end at modtage en mail eller sms. Men også ad den vej kan vi sende tanker til hinanden.

Overvej hvem du skal glæde med dit nærvær og dine julehilsner.
 
9. Giv plads til taknemmeligheden
I en rundskrivelse til vennekredsen stod der i et adventsbrev, der kom med posten, følgende citat: Når vi glemmer at takke, bliver vi bitre, og eftertanken lød: Vi tror ,der ligger en dyb hemmelighed i dette.
Det giver jeg hermed videre her. Lad det være til eftertanke her i adventstiden.

En besindelse på, hvad du er taknemmelig for i dit liv, også hvis det er på trods af, hvad livet udfordrer dig med.
 
10. Modtag Guds velsignelsen
Herren velsigne dig og bevare dig.
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.