Jesu opstandelse sætter fri

Påsken kalder dig ud af din afhængighed, skriver freelancepræst Jette Dahl

40 dags fastevandring frem mod påsken er ved at være slut. Hvis du har fastet fra det, du er afhængig af, så har du givetvis også erfaret, at det kræver disciplin. Forhåbentligt har du samtidig også følt dig fri fra det, du har været afhængig af.

Den iboende Kristus
Påsken kalder dig ud af din afhængighed. Du bliver mindet om kernen i troen på Gud, at Kristus har taget bolig i dig og sætter dig fri, indefra.
De tidlige kristne menigheder var meget bevidste om, at Kristus er en indre realitet , at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter( Ef.3,17).

Dette indre intense nærvær udgår fra den nadverfejrende, korsfæstede og opstandne Kristus, grundlaget for at leve et liv i Kristus. Det satte sit stærke præg på både den østlige og vestlige kristendom, og det er stadigt bevaret i kirkefædres skrifter. Men Europa bevægede sig efter middelalderen mere udad, og i århundrede har fokus været flyttet fra den iboende Kristus og den mystiske tradition.

Nu er der imidlertid en bevidsthed og en længsel efter det indre rum, lønkammeret, hvor fra du kan hente Guds opstandelseskraft og nærvær, som du kan bære med ud i din hverdag. Der er en opblomstring af kristen spiritualitet og mystik. Det kan ses som en genopdagelse af urmenighedens troserfaringer og påsketro.

Et radikalt farvel
Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig ( Gal. 2.20) og Bliv i mig så bliver jeg også i jer (Joh. 15,4) og mange lignede udsagn fastholder dig på denne iboende virkelighed. Det sætter en proces i gang, en overgivelse til Gud, som varer hele livet. Du er på en rejse, hvor du vokser i din bevidsthed om hvilke spor, det sætter i dit liv og din dagligdag. Du vil fortsætte i dit fastespor, men på en mere hvilende måde i daglig overgivelse til Gud.

Det betyder, at du må opgive dit ønske om at være herre over dit liv. Du må give slip på alt det, der er sikkert i dit liv, give slip på alle de behovsmønstre, forbrugersamfundet har skabt i dig. Giv også slip på dine bindinger til dit arbejde, til de ting du ejer og i sidste ende også til familie og venner.

Ikke at du skal slippe alt. Bliv i det du er, men lad din afhængighed af alt forvandles med tiden. Du vil føle dig ensom og forfærdelig usikker. Lad dig ikke standse af det og kæmp ikke imod det. Du må sige radikalt farvel, gang på gang, igen og igen til alt og alle. Til din fortid. Din barndom. Sig: Farvel, jeg skal af sted på en rejse, hvor der ikke er andet lys end den kærlighed, der brænder i mit hjerte.

Kristus er i dig. Det er en renselse, der sætter dig fri, og du fødes på ny. Alt sammen i lyset af påskens under: Kristus er opstanden og bor i dit hjerte!
Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.

Du har ikke mistet noget
Når du med smerte og fortvivlelse har sagt farvel til alt, vil du opdage , at du ikke har mistet noget. Du har ikke taget afsked med din familie og dine venner, men du har sagt farvel til at gøre dig afhængig af dem.

Du har ikke sagt farvel til dit arbejde, men du har sagt farvel til at klamre dig til det som det altafgørende. Du har ikke sagt farvel til dine erindringer og oplevelser som barn, men du har sagt farvel til at være i deres vold. Du har ikke sagt farvel til denne verdens goder, men du har sagt farvel til at klamre dig til dem.

Du er sat fri i Kristus
Befriet fra alle de behov som har gjort dig til slave, vil du gradvist nå til en indre frihed, der giver dig intens glæde. Du vil opleve glæde, som havde du pludselig fundet en skat. Du vil le mere, og du vil opdage, at du bliver mere spontan, menneskelig og levende.

Med tiden bliver du ligeglad med, hvad folk siger og mener. Hvis du før var én, der fulgte med strømmen og sagde og gjorde, hvad man nu sagde og gjorde, vil du nu opdage, at du kan stå selv som det unikke menneske, du er i Gud.

Selvfølgelig vil det giver dig problemer og kriser, men vend hver gang tilbage til den korsfæstede og opstandne Kristus, du bære i dit hjerte. Din Herres vandring var ikke let, tværtimod. Det er din heller ikke. Men du er fri i Kristus. Påskens mysterium inddrager dig og forkynder det for dig nu igen: Du er fri i Kristus!

I dette lys handler påsken om at blive bevidst om den underfulde realitet, at du bærer den korsfæstede og opstandne Kristus i dit hjerte. Han er dit sande jeg. At genopdage den virkelighed betyder en accept af, at langfredags kors også er dit kors, og at påskemorgens opstandelse også er din opstandelse. Det vil præge dit menneskesyn. For Kristus har også taget bolig i dit medmenneske. Det sætter spor i dit ydre liv, i dit møde med andre, i mødet med dig selv og i mødet med Gud.

Det er der grund til at fejre påske for.