10 ting du skal huske på din konfirmationsdag

Konfirmationsdagen er en stor begivenhed for de fleste unge, men det kan være en overvældende dag. Husk derfor at trække vejret og nyde den, så længe den varer. Arkivfoto fra Lendum Kirke 2017. Foto: Christian Roar Pedersen.

Konfirmationsdagen er en vigtig dag, som du vil have med dig resten af livet. Her er derfor 10 gode råd til selve dagen

Månedsvis med planlægning ligger forud for den store konfirmationsdag, og når dagen endelig kommer, er der også et par ting, som det er en god idé at huske på.

1. Planlæg dagens forløb

Det er en god idé at have planlagt alt dagen før, så du ikke kommer til at stresse på din konfirmationsdag. Sørg for at have tænkt over detaljer, som for eksempel hvilken frisure du vil have, og at lægge dit tøj frem inden du går i seng.

2. Sov ud

Det er vigtigt, at du går tidligt i seng dagen før din konfirmation, så du er frisk og klar til den store dag.

3. Syng med

Det er en festdag, så syng med på salmerne i kirken, det skaber god stemning.

4. Vær koncentreret

Husk at være fokuseret, når du modtager velsignelsen ved alteret. Det er et øjeblik, du vil huske altid.

5. Tænk over dit konfirmationsord

Det konfirmationsord du får til din konfirmation, følger dig hele livet. Giv dig tid til at tænke over, hvad det egentlig betyder.

6. Lykønsk dine venner

Konfirmationsdagen er også en stor dag for mange af dine kammerater. Husk at ønske dem tillykke med deres konfirmation, og giv dem eventuelt en blomst eller at kort inden du går hjem fra kirken.

7. Vis din taknemmelighed

Husk at takke dine forældre for det store arbejde, de har gjort med festen. Hold en lille takketale for dem eller skriv en takkesang, hvis du ikke er glad for at holde taler.

8. Slap af

Pas på med at blive for nervøs eller anspændt. Det er der ingen grund til, og det er ærgerligt, hvis du bruger din konfirmationsdag på at bekymre dig.

9. Sig tak for gaverne

Selvom du måske får mange gaver fra mange forskellige mennesker, skal du huske at takke dem alle sammen for gaverne. Enten ved at sige det til dem hver især under festen, eller ved at sende et takkekort til dem bagefter

10. Nyd dagen!

Vigtigst af alt er, at du husker at nyde hele dagen.