Erling Tiedemann: Kristne skal ytre sig på alle kanaler

"Netop fordi kristendommen har noget værdifuldt at bidrage med i integrationen, vil det være katastrofalt, hvis man kværker den og ikke lader den give samfundet et vigtigt input," mener Erling Tiedemann. Foto: Peter Kristensen.

De kristne holdninger skal ud over rampen i den offentlige debat, på så mange platforme som muligt, hvis man vil integrere muslimerne og undgå totalitarisme, mener tidligere amtsborgmester og formand for Etisk Råd Erling Tiedemann

Året er 2006, og hele den arabiske verden er i oprør efter, at Jyllands-Posten har trykt de 12 tegninger af profeten Muhammed. Dannebrog bliver brændt af i gaderne, mens det danske konsulat i Libanon bliver sat i flammer og der i Irak bliver udstedt en fatwa imod de danske soldater. Som reaktion på Muhammedkrisen lyder det fra Anders Fogh Rasmussen:

Den danske model er et frisind, hvor der er plads til flere religioner i det offentlige rum. Men modellens overlevelse forudsætter, at al religiøs fundamentalisme holdes nede. At vi kan snakke os til rette om tingene. Og at religion i det hele taget fylder mindst muligt i det offentlige rum, så religionen, troen og de religiøse bud først og fremmest forbliver et personligt anliggende for den enkelte, skrev Fogh Rasmussen i Politiken.

I dag, seks år senere, mener en af de mest aktive kristne debattører, tidligere formand for Det Etiske Råd, Erling Tiedemann nu, at Fogh Rasmussens holdning har rodfæstet sig i en række misforståelser, der i yderste konsekvens kan krænke religionsfriheden:

Mange mener, at de kristne skal holde sig fra argumenter, som de henter i kirken. Men man kan altså ikke frakende folk retten til at komme med argumenter, fordi de er religiøse. Før end vi har set os om, har vi krænket ytringsfriheden og sågar religionsfriheden, siger Tiedemann. Han pointerer, at Anders Fogh Rasmussens kritik ikke var møntet på de kristne:

Det, Anders Fogh Rasmussen sagde, var, at der ikke må komme for meget religion i det offentlige rum, selvom vi godt ved, at han mente, at der var for meget islam i debatten. Problemet er, at der stadig er mange, der gentager det, og det er jeg i protest mod. Mennesker, der har et sekulært, sekularistisk eller ateistisk ståsted, har altså ikke større ret til at ytre sig i det offentlige rum end dem, der går i kirke, udtalte Erling Tiedemann.

LÆS OGSÅ: Religionen i Foghs private rum

Erling Tiedemann, 79, er tidligere formand for Det Etiske Råd, amtsborgmester i Vejle og har bestridt flere tillidsposter i den katolske kirke. I dag er han foredragsholder, bestyrelsesmedlem i Bibelselskabet og redaktør på den katolske hjemmeside, Katpod. Han mener, at de kristne skal ytre sig så meget som muligt:

Alt efter evne skal de kristne ytre sig på alle kanaler: skrive bøger, holde foredrag, være på Twitter, Facebook, Youtube, gå til møder og debattere på arbejdspladsen, siger Tiedemann.

En del af kritikken mod de kristne stemmer går på, at præsterne bruger religiøse argumenter frem for rationelle argumenter:

Mange har slet ikke øje for den rationalitet og fornuft, som argumenterne kan indeholde, de ser kun en præst i en sort kjole og tænker: så må det være irrationelt og forkert, det han siger. Sådan hænger det jo ikke sammen. Folk må jo selv bestemme, hvilke argumenter de vil føre ind i samfundsdebatten - hvad enten de er religiøse eller rationelle, eller begge dele på en gang. For det kan de nemlig sagtens være, udtaler han.

Erling Tiedemann peger på, at kristne er nødt til at ytre sig for at overleve konkurrencen med andre religioner:

De kristne skal i vore dage ikke tie i det offentlige rum det er jo også vores rum. Vi har en grundlæggende pligt til at tale for at udbrede kendskabet til kristendommen. Og hvis ikke vi går ind og fylder i det offentlige rum, så bliver det jo fyldt af andre religioner og holdninger og så risikerer kristentroen at forsvinde, fordi der ikke er nogen, der taler om den, siger Tiedemann.

Siden World Trade Center-angrebet i 2001 har verden set mange eksempler på, at religiøs fanatisme har ført til terrorhandlinger. Den islamiske fanatisme har vist sig ved bombeangrebet i undergrundsbanen i London, juli 2005, og Danmark mærkede det på tæt hold under de gentagne forsøg på at skade tegneren Kurt Vestergaard og Jyllands-Posten. Senest har den kristne fanatisme vist sig, da Anders Breivik, 22. juli 2011, dræbte 8 mennesker i Oslo og 69 unge norske drenge og piger på en sommerlejr.

Ifølge Erling Tiedemann, kan den åbne religiøse debat forhindre fanatismen og flytte den religiøse debat fra undergrunden og ud i de åbne fora:

Samfundet er ikke tjent med, at vi driver religionen ud af det offentlige rum og skjuler den i skumle kældre, som da unge forvirrede mennesker i London sad og planlagde bombesprængninger i undergrundsbanen, siger Tiedemann, som kristendom.dk interviewede, da han forleden holdt foredrag i Vindinge Kulturcenter.

Erling Tiedemann peger på, at man under det 21. århundredes totalitære regimer i Adolf Hitlers Tyskland og Josef Stalins Sovjetunionen netop afviste de religiøse stemmer:

Kun meget fundamentalistiske sekularister kan være blinde overfor, hvordan rationalisme kan føre til sygelig inhuman fanatisme. Det var det, vi oplevede med holocaust og de kommunistiske udryddelseslejre. Var det fornuft der satte sig igennem? Nej, de vendte religionen ryggen og endte i det inhumane og sygelige.

Over for den slags havde kristentroen faktisk et korrektiv at komme med. Alle de udemokratiske tendenser, der prøver at lukke munden på kirken og drive dem ud af det offentlige og til sidst det private rum. Det viser, hvad det fører til i den sidste ende, når man ikke giver plads i samfundet til at tale om det. Også det, der kalder sig rationelt må kunne tåle kritik. Herunder kritik fra religionerne, som jo afspejler årtusinders opsparet menneskeklogskab.

Tiedemann mener, at kristendommen har et ansvar for at sige fra over for fundamentalismen. Han erkender desuden, at de kristne i 1930ernes Tyskland ikke sagde ordentligt fra over for den voksende antisemitisme:

Mange har med rette kritiseret de kristne for ikke i tilstrækkelig grad at have løftet røsten over for de nazistiske jødeforfølgelser. Derfor hænger det ikke sammen, at man kan kritisere de kristne for i fortiden ikke at have taget ansvar over for systemet og så i dag sige, at de skal tie stille.

At kristentroen har et ansvar over for samfundsdebatten gør sig, ifølge Tiedemann, også gældende i forhold til integrationen af muslimer i det danske samfund. Tiedemann peger på, at muslimerne har brug for andre religiøse grupper at spejle sig i:

Der er et stort behov for, at der er nogle mennesker, der ikke er religionsafvisende, der hjælper muslimerne på plads i det danske samfund. Integrerer dem, så de kan finde deres plads i det danske samfund, side om side med de kristne. En af mine bekendte muslimer siger: Vi har brug for jeres hjælp til, at vores unge ikke bliver radikaliseret. Og det kan de kristne, fordi de selv er troende og ved noget om religiøsitet. Derfor respekteres de.

Ifølge Erling Tiedemann vil lang de fleste muslimer gerne integreres i Danmark. Tiedemann, der selv har et stort netværk af muslimske venner og imamer påpeger, at der til folkekirkens årlige møde med de andre religioner er god kontakt til imamerne:

Det gennemgående træk ved mødet med imamerne er, at de bestemt ikke er ude på skrammer. De vil utroligt gerne integreres i Danmark og forlanger ikke, at Danmark skal blive muslimsk, fordi de er her.

Tiedemann mener, at kristendommens rolle som spejlbillede for muslimerne vil lide, hvis de kristne stemmer bliver forvist fra den offentlige debat:

Netop fordi kristendommen har noget værdifuldt at bidrage med i integrationen, vil det være katastrofalt, hvis man kværker den og ikke lader den give samfundet et vigtigt input.

Ifølge Erling Tiedemann, kan den åben religiøs debat forhindre fanatisme og flytte den religiøse debat, fra undergrunden og ud i de åbne fora