Fadervor del 1: Jeg kan tale til Vorherre som til en far

-- Når jeg sidst på eftermiddagen sidder i min øreklapstol og blunder hen, kan jeg på vej op til ...

"Det er enormt vigtigt, at man en gang imellem kan få lov til at stå inde under sin fars arm," siger sognepræst Flemming Pless, som ser en sammenhæng mellem sin jordiske og sin himmelske fars kærlighed. Foto: Mette Frandsen.

Når man har sin far i himlen, bliver man i stand til at afstå fra sig selv. Der er ikke noget så trættende, som at man hele tiden skal begå sig i verden. At man hele tiden skal magte stort og småt, og at man hele tiden skal være kendis-præsten, siger præsten Flemming Pless om indledningen til Fadervor

Et eller andet sted i sine gemmer har Flemming Pless et gammelt fotografi. Hvor det præcis er blevet af, ved han ikke. Og det er i virkeligheden heller ikke så afgørende, for billedet står klart indprentet i hans erindring.

Det er taget ude i Herlev. Jeg er ni-ti år gammel og står under min fars arm og føler mig fuldstændig tryg, husker han.

Min egen far var Fader, søn og Helligånd
Flemming Pless far, Axel Pless, var tonemester, trommeslager og modstandsmand under Anden Verdenskrig. Men for sønnen Flemming var han først og fremmest den far, som gav sin søn sin uforbeholdne kærlighed og som til stadighed indprentede i ham, at han var elsket uanset hvad.

Jeg havde et meget stærkt forhold til min far. Han gav mig sin totale kærlighed. For mig var han Fader, Søn og Helligånd, fortæller Flemming Pless.

Axel Pless døde i 1992, og hans søn blev slået fuldstændig ud.

Det var rædselsfuldt at miste ham. Jeg var helt ude af stand til at trække vejret i lang tid, fortæller ham.

Samme år blev jeg far til mit første barn, og det var der, løsningen gik op for mig: 'Nå ja, jeg skal jo tage over herfra! Og på mange måder har jeg det samme kærlighedsforhold til min søn, som jeg havde til min far. Så kan man godt lade være med at være ulykkelig grænsende til det psykotiske.

At være elsket på trods
Selv om Flemming Pless i sagens natur er forsigtig med at drage paralleller mellem sin egen jordiske far og Vorherre, er der for ham alligevel en oplagt sammenhæng, som har betydet alverden:

Min far lærte mig, at man skal stole på sine forældre og tro på, at man er elsket på trods. Når alt kommer til alt, finder jeg lige dér en symbiose mellem min far i himlen og min far på jorden: At der er nogen, der elsker mig og tror på mig. Uanset hvad der måtte ske, bliver jeg ikke dømt ude, forklarer Flemming Pless.

Katolikkernes moderskikkelse
Flemming Pless fortæller, at han godt kan tage sig selv i at misunde katolikkerne deres nære forhold til jomfru Maria-skikkelsen. Det skal ikke forstås sådan, at han selv kunne overveje Mariadyrkelsen, men i jomfru Maria har katolikkerne en moderskikkelse, som Flemming Pless godt kan savne i den protestantiske verden:

Jeg synes faktisk, det er fuldstændig genialt, at katolikkerne kan have samme forhold til jomfru Maria som til en mor. Når jeg besøger katolske kirker i Sydeuropa og iagttager mennesker, der beder til jomfru Maria, så kan jeg godt tænke: Nej, hvor er de heldige.

Men jeg vil selvfølgelig ikke lave om på den evangelisk-lutherske kirke, tilføjer han og understreger, at han klarer sig uden jomfru Maria for han har jo en far i himlen.

At afstå fra sig selv
Bønnen Fadervor indledes med en tiltale til Gud som far. Det, at der netop i denne bøn slås en dybt personlig og familiær tone an, er afgørende ifølge Flemming Pless.

LÆS FADERVOR HER

Når jeg beder Fadervor, kan jeg tale til Vorherre som til en far. Jeg kunne sagtens tale om Gud som for eksempel skaber. Men det er et intet i forhold til det, at når jeg retter mig mod Gud og taler til ham, så taler jeg til min far i himlen. Det er en familierelation, som er enormt vigtig, siger han.

Når jeg skal forsøge at forklare nogen om mit gudsforhold, er det dét jeg siger: Gud er min far i himlen. Og jeg kan ikke fortælle, hvordan jeg ved det. Jeg ved det bare. Når jeg folder mine hænder om aftenen, så er det sådan, det er: Så taler jeg til min far i himlen.

Hvorfor er det så vigtigt at have en far i himlen?

Når man har sin far i himlen, bliver man i stand til at afstå fra sig selv. Der er ikke noget så trættende, som at man hele tiden skal begå sig i verden. At man hele tiden skal magte stort og småt, og at man hele tiden skal være kendis-præsten, forklarer Flemming Pless.

Det er enormt vigtigt, at man en gang imellem kan få lov til at stå inde under sin fars arm, ligesom jeg gjorde dengang, det fotografi blev taget ude i Herlev.

Flemming Pless er præst i Christians Kirke på Christianshavn i København