Fadervor del 9: Det er Gud, der har magten og æren - ikke mig
Jeg skal overgive mig og tie stille. Jeg skal lytte til Gud og ikke til mig selv, siger kunstneren Maja Lisa Engelhardt om Fadervors sidste led
"Hvis bøn virkelig skal have en dyb mening, skal det ikke være en personlig ønskeliste, der handler om, hvad jeg ønsker mig og selv kunne tænke mig. Bøn skal ikke handle om de drømme og ønsker, jeg har, siger den internationalt anerkendte kunstner Maja Lisa Engelhardt.
For Maja Lisa Engelhardt er især det sidste led i Fadervor en daglig påmindelse om, at i mødet med den almægtige Gud skal mennesket først og fremmest tie stille og lytte til ham.
At tie stille
Maja Lisa Engelhardt har et ritual: Hver eneste aften læser hun et stykke af Bibelen og en tekst af Søren Kierkegaard. Til sidst beder hun Fadervor. Hun beder måske bønnen to-tre-fire gange for til sidst at finde ind i den stilhed og tavshed, hvor det ikke længere er de ting, der har optaget og bekymret hende i løbet af dagen, der fylder.
Jeg bliver ved med at bede, indtil jeg til sidst tier stille og lytter til det, der bliver sagt: Thi dit er riget og magten og æren i evighed. Amen. Det er Gud, der har riget og magten og æren ikke mig. Jeg skal overgive mig og tie stille. Jeg skal lytte til Gud og ikke til mig selv. Så kan jeg gå ind i nattens stilhed med den tryghed, det er, at jeg ligger i Guds favn.
LÆS OGSÅ:Fadervor del 2: Vi skal tilbede Gud som hellig
At overgive sig
I Maja Lisa Engelhardts tilværelse betyder overgivelsen til Gud alt. Således er hun også af den faste overbevisning, at alt, hvad hun foretager sig i forbindelse med sit professionelle liv som kunstner, afhænger af Gud.
Når jeg kommer ind i mit atelier, beder jeg altid Fadervor. For at jeg kan male, skal jeg nemlig komme til et punkt, hvor jeg glemmer mig selv og mine egne ambitioner og drømme og i stedet lytter til Gud og gør det, jeg føler, jeg skal. Og så er det pludselig, som om billedet maler sig selv, siger hun.
Det nytter ikke noget, at jeg begynder at spørge mig selv, om jeg skal male sådan eller sådan, for alt, hvad jeg selv kommer med er falske drømme. Jeg har faktisk engang prøvet at drømme et billede, som var underskønt. Og jeg tænkte det må jeg prøve at genskabe på et lærred. Aldrig har jeg lavet noget værre!
Men er det ikke vanskeligt at glemme sine egne drømme og ambitioner?
Jo. Og det er bestemt ikke hver dag, jeg kan gøre det. Det er ufatteligt svært at komme ind i tavsheden og lægge sine egne ubehjælpsomme ambitioner fra sig. Det er en evig kamp, jeg kæmper med mig selv. Jeg kan derfor aldrig vide, om jeg virkelig er i stand til at færdiggøre de billeder, jeg er i gang med. Men jeg må kæmpe mig ind til tavsheden og håbe på, at jeg kan overgive mig og bare lytte.
At gøre det, man skal
Maja Lisa Engelhardt er ikke i tvivl om, at noget af det værste for et menneske må være at overgive sig og blive tavs. Hun er dog overbevist om, at det er en nødvendighed, hvis man vil finde ud af, hvad det egentlig er meningen, man skal gøre med sit liv.
Det vigtigste for et menneske må være at føle, at man gør det, man skal at man er der, hvor man skal være. Vi mennesker har så meget, vi vil. Men vi er nødt til at sige ja til Gud og høre, hvad han vil, at vi skal gøre, siger hun.
For Maja Lisa Engelhardt har erkendelsen af hendes egen afmagt og Guds almagt blandt andet betydet, at hun har kunnet forlige sig med sin egen hårde opvækst. Hun lægger ikke skjul på, at hendes mor var alkoholiker, og at hun som barn i vid udtrækning måtte agere mor for sine små søstre, samtidig med at hun måtte forsøge at tilpasse sig sin mors luner.
En sådan opvækst kunne have resulteret i bitterhed og vrede, men da Maja Lisa Engelhardt som stor pige mødte kristendommen og det kompromisløse bud Du skal elske din næste, gik det op for hende, at det jo var det, hun skulle: Hun skulle elske sin mor.
Da jeg først var kommet frem til den erkendelse, kunne jeg overgive mig, tilgive og slutte fred med det hele, forklarer hun.
At høre Gud til
Maja Lisa Engelhardt er fuldt bevidst om, at tanken om overgivelsen til Gud kan være vanskelig at forene med en moderne forestilling om, at mennesket er herre over sin tilværelse.
Maja Lisa Engelhardt er imidlertid ikke i tvivl om, at vejen til sand lykke og sjælefred for hende er erkendelsen af, at magten over livet ikke er hendes, men en andens.
Jeg har dyb tillid til Gud. Derfor handler det om, at jeg skal overgive mig til ham. Det er ham, jeg hører til. Det er hans vilje, der skal ske ikke min.
LÆS OGSÅ:Fadervor del 4: Guds vilje er et ideal, vi må stræbe efter