"I påsken kan vi tale om døden - og håbet"

Hvis vi turde tale mere om døden, kunne budskabet om Jesu opstandelse give påsken større opmærksomhed i dag, mener præst i Aarhus Valgmenighed Keld Dahlmann

Påsken er en højtid, som ikke har de samme folkelige traditioner som julen. Men der findes mange traditioner for at fejre påsken i forskellige kirker og hjem

Her fortæller præst i Aarhus Valgmenighed Keld Dahlmann om, hvordan han fejrer påsken i kirken og sammen med sin familie.

Hvordan fejres påsken i Aarhus Valgmenighed?
"Vi starter påskefejringen allerede askeonsdag, hvor præsterne i en lille aftengudstjeneste tegner et askekors i panden på deltagerne med ordene: 'Husk på, menneske: du er støv og skal blive til støv.' På den måde indledes de 40 dages faste, hvor vi opfordrer folk til at faste fra eller for noget."

I selve påskeugen har vi gudstjenester på alle helligdagene. Palmesøndag og påskedag ligner en almindelig gudstjeneste i valgmenigheden, mens gudstjenesterne skærtorsdag og langfredag er mere liturgiske. Skærtorsdag har vi fokus på nadveren, og langfredag læser vi Jesu lidelseshistorie, ligesom vi har skriftemål. Det gør vi ved, at menigheden kommer op og knæler foran alteret og præsten tilsiger hver enkelt syndernes forladelse.

Efter gudstjenesten skærtorsdag er der mange i menigheden, der samles om et liturgisk påskemåltid. Det vil sige, at man efter jødisk forbillede spiser lam og bitre urter, mens man sender usyret brød og fire bæger vin rundt om bordet. Indimellem synger man lovsange og fortæller bibelhistorier. Påskemåltidet minder os om Jesu sidste måltid med sine disciple og om Jesus som det ultimative offerlam.

Er der noget særligt, der kendetegner påskefejringen i DanskOase's fri og - valgmenigheder?
Der er en del af de andre menigheder, der også bruger askeonsdag og på den måde markerer fasten. Der er ingen tvivl om, at der er kommet en genopdagelse af kirkeåret i mange menigheder i OASE-bevægelsen. Vi er begyndt at se kirkeårets rytme som en gave med inspiration fra den katolske og anglikanske kirke.

I år gætter jeg også på, at der vil være en særlig intensitet omkring påsken i menighederne, fordi vi var udsat for en drukneulykke sidste år, hvor to unge mænd fra vores menighed mistede livet. Det vil helt sikkert give klangbund til opstandelsesforkyndelsen, fordi vi har et håb om at se dem igen.

Hvordan fejrer du påsken i dit eget hjem?
Fasten varer egentlig til påskedag, men vi plejer at bryde den skærtorsdag, fordi vi hvert år selv spiser et jødisk inspireret påskemåltid med god mad og vin. Det er lidt som en juleaften, som børnene også glæder sig til. Men vi faster så igen langfredag, som der er tradition for i kirkehistorien. Påskedag er en rigtig stor festdag i kirken, hvor vi ofte spiser påskefrokost i kirken. Ellers står påsken på familiebesøg, og børnene er da også ude for at samle påskeæg i haven.

I forhold til julen, så vækker påsken ikke så stor genklang i danskernes bevidsthed. Hvad betyder påsken for dig?
I forhold til kirkeåret, så ser jeg sådan på det, at man skal tage hele pakken. Julen handler om, at Gud bliver som os, påsken handler om, hvad Gud gør for os og pinsen handler om, hvad Gud gør i og igennem os. De tre begivenheder kan ikke skilles ad, for de har en indbyrdes logik, der giver kristendommen sammenhæng.

Hvordan mener du, at påsken kan få mere opmærksomhed i befolkningen?
Det kan den måske, hvis vi tør tale mere om døden. Uanset hvor veludviklet samfund vi har, så har vi stadig ikke løst problemet med døden. Vi må hele tiden leve med muligheden for, at vi kan dø i morgen. Det er kun den kristne tro, der har et håb, der rækker ind igennem døden og videre end døden. Ikke ved at benægte døden, men ved at Jesus overvandt døden ved opstandelsen. I påsken kan vi netop tale om døden, men også om håbet.