Jazz'n poetry med præstemonologer sætter fokus på livets mening
Vi mister præstens budskab i gudstjenestens ritualer. Det mener komponist Jakob Høgsbro, som har skabt en cd, hvor præsterne får lov at komme til orde akkompagneret af hans egne jazztoner
Stemningen er meditativ og alligevel er der hele tiden de her strejf af tanke og bevidsthed.
Præstestemmerne skifter mellem alvor, munterhed og insisteren. En kvindestemme falder ind i guitarens og saxofonens duvende rytme, en mandestemme får de bløde jazztoner til at krakelere.
LÆS OGSÅ: Kirkemusikken skal vælge den folkelige vej
Jazzmusiker og komponist Jakob Høgsbro har begået cd'en Variation, der på en helt ny måde fusionerer jazzens svingende modernitet med monologer af og med præster.
På cdens 14 numre taler og spiller otte forskellige præster, heriblandt Leif Bork Hansen og Signe Malene Berg, og elleve forskellige musikere sig igennem refleksioner over temaet variation.
Cden adskiller sig fra samtidens nyudgivelser med jazzificeret salmemusik ved at være en musikalsk refleksion fortalt med præsternes egne ord. Jazzmusikken spiller, og præsterne taler dybfølt i en rytme, der nogle gange skærer i musikken, nogle gange udvider tonerne.
Jeg ville gerne lave en plade, der havde en spirituel styrke. Og reflekterer over og rører ved det åndelige i vores hverdag, siger Jakob Høgsbro.
Variation som livets salt
Refleksionerne bunder i noget, en ven en dag sagde til Jakob Høgsbro. Nemlig at det, der gør hverdagen til at holde ud, er variationen. De små detaljer, som ændrer sig fra dag til dag. Forskellen mellem det, man taler med sin kone om i køkkenet i dag og det, hun siger, mens hun er ved at give sønnen gummistøvler på i morgen.
Nogle gange føles hverdagen så ensartet, og så blev jeg i tvivl. Er det virkelig det, der er meningen med det hele? Men så stod det klart for mig, at det jo netop er det, at livet ikke er ensartet, der giver dagene mening. Og for at komme lidt til bunds i det, besluttede jeg at alliere mig med nogle, som ved noget om meningen med det hele, nemlig præster.
Jakob Høgsbro har arbejdet med jazzn-poetry, som er en fusion mellem poetisk oplæsning og jazzmusik, før og blandt andet fremført musikalske fortolkninger af Karl Marx' teser. Men denne gang ville han gerne have præsternes perspektiv i fokus:
En præst har jo den der filosofiske og eksistentialistiske tilgang til livet, og så tænkte jeg faktisk også helt konkret, at en præst måtte være den rette at spørge om begrebet variation. For hver søndag, ved hver kirkelig begivenhed, skal præsten jo prædike over samme tema. Og her er variationen i det kendte materiale altafgørende, siger Jakob Høgsbro.
Så Jakob Høgsbro gik på præstejagt. Hans våben var venner og bekendte og ikke mindst Sidsel-Jo Gazans samtaler med præster, udgivet i bogform under titlen Sig ja til livet. Han fik samlet otte præster, der havde det til fælles, at de havde noget at sige.
Og det bliver sagt med meget forskellig stemmer gennem cdens 14 numre.
Melodierne er skabt i samarbejde mellem præsterne og Jakob Høgsbro, men det er ham, der har styret fusionen mellem musikken og ordene:
Jeg har komponeret noget musik, men givet præsterne helt frie tøjler til at sige, hvad de ville. Derefter har jeg klippet deres tale i bidder, og sat ind i musikken der hvor jeg syntes der var plads og det gav mening.
Præsterne i fokus
En af sangene hedder Suppe i evangeliekøkkenet. Det er en uhøjtidelig refleksion over forskellene mellem de fire evangelister. Og selvom præsten med sine ord direkte refererer til Bibelen og dens væsen, mener Jakob Høgsbro ikke, at han har skabt en forkyndende eller kristent orienteret cd.
Jeg er komponist, og jeg har krydret de her kristne eller filosofiske refleksioner med både svenske folketoner, amerikansk mainstream-jazz og arabiske klange. Jeg ønskede ikke at lave en kristen plade. Jeg ved ikke, om det var et bevidst valg, men jeg kan godt lide kontrasten mellem præsternes ord og den multi-kulturelle musik.
Jakob Høgsbro er selv begejstret for at lytte, når præster prædikener og taler om livet, døden og kærligheden. Især kærligheden, for den er med til at give livet mening, mener han. Men han er ikke så glad for den måde, gudstjenester foregår på herhjemme:
Nogle gange føler jeg mig dysset i søvn i kirken under det jeg kalder afvikling af ritualerne. Jeg får fornemmelsen af at det er noget vi bare skal igennem, altså det med at nu skal vi rejse os, og nu skal vi velsignes, og nu skal vi synge 10 vers af en 150 år gammel salme med en snørklet tekst som jeg i bund og grund ikke forstår. Det jeg gerne vil er at høre hvad det kloge menneske på prædikestolen har at sige mig. Derfor ville jeg sætte præsterne i fokus og tage den traditionelle indpakning af dem. For at lade deres egne ord blive hørt.
Derfor har Jakob Høgsbro ikke valgt skuespillere til at læse præsternes ord op, eller valgt at lade præsterne sige noget andet end det, de selv reflekterer over.
Musikken og rytmen i præsternes stemme skal smelte sammen til en helhed, som dog alligevel tydeligvis har to spor: musikken og ordene.
Nogle af os lægger jo mærke til ordene, nogle af os lytter til musikken. Det er op til den enkelte. Men jeg forestiller mig, at man skal lytte til denne her plade. Ikke bare mens man støvsuger eller vasker op, men på et tidspunkt, hvor man kan slappe af og faktisk få en fornemmelse af filosofien i det, der bliver sagt og spillet.
Man har mulighed for at nyde begge dele, når Jakob Høgsbro i den kommende tid drager på turné i landets kirker med "Variation".