Moses Hansen: Mit kors er en lup, der forstørrer det egentlige budskab

Prædikant Moses Hansen. Foto: Claus Fisker/ Denmark

MIG OG MIT KORS: For korsfareren og frikirkepræsten Moses Hansen er det ikke selve korset, men historien bag det, som betyder noget. Han går landet rundt med et 20 kilo tungt trækors og budskabet om, at Guds vilje står over vores egen

Fra Blåvandshuk til Christiansø. Moses Hansen, der er leder af den kristne organisation Pottemagerens Hus, har gennem 15 år vandret landet tyndt for at nå politifolk, postbude og pornostjerner med evangeliet. Og korstoget fortsætter, for Moses Hansen er ikke færdig med at blæse korsets budskab om omvendelse op i fuld størrelse.

Hvad betyder dit kors for dig?

Mit trækors betyder ikke noget i sig selv, men historien om Jesu kors betyder alt for mig. Mange tror, at det er korset, der betyder noget, men det peger bare hen på den begivenhed, at Jesus gik i døden, for at jeg kunne få fred. Jeg har en meddelelse til omverdenen om, at det kors, der ligger på min skulder har et budskab, siger Moses Hansen, der er blevet kendt for sine korsvandringer og budskabet om, at evangeliet hører til på Nørrebro i København. Men for Moses Hansen er Nørrebro kun toppen af isbjerget.

Nørrebro er bare en parentes i mine vandringer med korset. Jeg har gået 8000 kilometer med det kors, fra Skagen til Gedser, fra Blåvandshuk til Christiansø. Jeg har båret på et tre meter bredt og 20 kilo tungt trækors i 15 år, og det er klart, at jeg har et helt særligt forhold til netop det kors med alle de begivenheder, som det tiltrækker sig.

Moses Hansen rykker ud med sit kors, når han ser, at korset som symbol mister sin betydning.

Vi ved, at islam og den europæiske humanisme ikke er glade for religiøse symboler. Kors fjernes fra kapeller på sygehuse, fordi man ikke må andstøde nogen. Korsets betydning som kulturelt symbol skal ikke berøres ret meget, før jeg rykker ud. Ordet om korset må og skal være det vigtigste budskab i Danmark.

En provokation, der har et budskab
For Moses Hansen selv skulle der en provokation til, før han med sine egne ord omvendte sig til Jesus. Han ønsker at vække danskerne med budskabet om Kristus og vil gerne lægge sin egen krop til provokationen.

Mit ordløse budskab er at vække en provokation. Midt i bløde, forkælede Danmark, hvor kristendom er blevet en kultur frem for en livsstil, tror jeg, at det vigtigt at sætte lup på det lille sølvkors og få det op i fuld størrelse. Jeg vil gerne sætte handling og ord på et budskab, som er meget mere aktuelt end den forside, som Kristeligt Dagblad bringer i morgen.

LÆS OGSÅ: Maja Lisa Engelhardt: Det er forpligtigende for mig at være i nærheden af et kors

Er der en oplevelse med korset, som skiller sig ud fra de andre?

Med 15 år og 8000 kilometer på bagen har jeg hundredevis af historier. Jeg kom gående til Kragenæs på Lolland. Når dagen slutter, må jeg altid finde et sted at placere korset natten over. Helt nede ved havnen var der en lille købmandshandel. Jeg skulle med færgen dagen efter og spurgte, om jeg må stille korset i købmandens butik. Det måtte jeg gerne, og jeg mærkede købmandens ærefrygt for korset, der blev stillet ud i baglokalet. Da jeg kom og hentede det dagen efter, havde købmanden taget slips og jakkesæt på. Vi fik korset bugseret ud af baglokalet, og købmanden cyklede foran mig hele vejen ned til færgen. Det var næsten som om, det var en højtidsdag for ham, fortæller Moses Hansen, der også fremhæver oplevelserne på landets pornomesser som særligt intense.

Jeg har stået på scener på sexmesser med mit kors og en sweater, hvor der står Jesus kommer snart. Der bliver kastet med øl og plastikkrus, men når jeg kigger rundt, finder jeg øjne, der fortæller, at her er der ensomhed, selvmordstanker og incest. Jeg slutter altid med at sige, at jeg tror, at alle på et eller andet tidspunkt har lært deres fadervor, og så beder vi det sammen. Det er specielt at stå og bede fadervor på en pornomesse.

Kampen om Nørrebro
Moses Hansen er især kommet i mediernes søgelys i forbindelse med sine besøg på Nørrebro i København. For ham er korstoget ikke et opgør med muslimer, men ønsket om at forkynde, at det kristne evangelium hører hjemme i alle afkroge af landet.

Det var skræmmende at se 600 kampklædte betjente med visirer og knebler stå omkring mit kors. Da muslimerne opdagede, at jeg kom, satte det et stormløb i gang, men det var en principsag for mig at være der, og jeg kunne ikke give op. Jeg havde fået tilladelse til at gå omkring i fem dage på Nørrebro og havde håbet på tæt kontakt med mennesker, ikke at være omgivet af betjente. Havde jeg gået med en trækvogn, var det ikke sket, for korset har et budskab, der sætter aftryk, siger Moses Hansen. Når han bærer sit kors gennem Danmark, er det et moderne korstog, han gerne vil være bannerfører for.

Der har været korstog i middelalderen, som ikke var positive. Mit korstog er ikke for at nedgøre andre, men for at fremhæve korsets historie. I dag handler tro om at skabe fred, lykke og helbredelse for den enkelte, men det største mirakel er budskabet om, at Kristus blev korsfæstet for os. Jeg siger ikke, at man skal gå rundt med et kors for at forkynde evangeliet, men ordet om korset er en mangelvare i dag, siger Moses Hansen. LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard: Vi, der har et kors, skal bruge det

Moses opgør mod bitterheden
Da Moses Hansen for to år siden mistede sin ældste søn i en trafikulykke i Norge, måtte han kæmpe hårdt for, at bitterheden ikke skulle tage magten i hans liv. Han mener, at troen dybest set drejer sig at sætte korset over sin egen vilje.

Sammen med min familie har jeg haft brug for at kalde på Guds nåde, sådan at korset kunne dræbe den bitterhed, vrede og hvorfor-Gud?-følelse, som stikker hovedet frem i kølvandet af en sådan ulykke. Det var et stort og uventet tab af en søn, der ikke alene bar mit navn, men som også brændende ønskede at gå i mine fodspor, fortæller Moses Hansen, der mener, at bitterhed og vrede kan spolere forholdet til Gud.

Det har været vigtigt for mig, at korsdøden gik ind over min bitterhed, og at jeg som hoved for familien måtte være et forbillede. Jeg går dagligt med et smykke om halsen, et personligt kors, der står over de ting, som jeg vil, mine tanker og mine planer. Jeg burde vel gå på pension, tage min kone med til Israel og nyde livet, men det ville være forkert for mig. Jeg har oplevet så meget af Guds kærlighed, at jeg må blive ved med at dele den. For at det kan ske, må korset stå over min egen vilje.