Nyindsat præst: Det første år i kirken er noget særligt
Søndag er det første søndag i advent og første søndag i kirkeåret. To nyindsatte præster fortæller, hvad det betyder at holde advent for første gang
Hvordan fejrer man som præst sit allerførste kirkelige nytår? To præster fortæller, hvad kirkeårets første gudstjeneste på søndag betyder for dem.
For Hanne Bang, der d. 1. juni blev indsat som sognepræst i Gentofte Kirke, og for hvem det er første advent i kirken, har det første år i kirken været noget særligt:
”Relationen mellem præst og kirke er helt afgørende for det levede liv i kirken, menigheden og sognet. Set i den kontekst er det første år altid noget særligt, da det er den tid, hvor præst og kirke lærer hinanden at kende og forhåbentlig erfarer, at de er et godt match til glæde og gavn for kirke og sogn.”
For hende har hver eneste dag i det kirkelig år stor betydning for forkyndelsen:
”For det særlige er jo netop, at hver kirke har sine egne levende stene, som har det kristne budskab som fælles udgangspunkt. Men måden, som det formildes på, kan variere fra sten til sten og fra kirke til kirke. Og den forkyndelse er vigtig året rundt. Så nej, det kirkelige nytår skal have samme opmærksomhed, som hver dag i det kirkelige år, der er en daglig bestræbelse på at varetage og fastholde den gode relation mellem præst og kirke,” fortsætter hun.
I Gentofte Kirke er der i øvrigt tradition for, at det danske pigekor og det danske juniorkor medvirker til gudstjenesten første søndag i advent.
I Pinsekirken i Rønne har man også faste traditioner, der går igen år for år i december. Michael Kaarby fra Pinsekirken i Rønne blev indsat d. 30. august, men har været hjælpepræst i otte år i kirken, så han kender både kirke og menighed godt.
Han fortæller, at de starter i begyndelsen af december med en julefrokost, hvor alle spiser de klassiske, danske juleretter sammen. Herefter følger en julefest, som er en anderledes gudstjeneste for hele familien og gudstjenesten juleaften. Endelig slutter menigheden af med nytårsfest, hvor de spiser sammen, har gudstjeneste kl. 23 og tre kvarter frem, indtil vi kl. 24 fyrer fyrværkeri af og skåler i æblecider - og rydder op sammen bagefter.
For det er tit mere spændende at rigge til end at rydde op – og advent handler også om håb og forberedelse.
Michael Kaarby siger: ”Ja, det handler først og fremmest om kirkens opgave med at få julefortællingen ud. Julefortællingen, der handler om, at nu fødes Jesus, og at han er vores forsoner og frelser. Det er julens vigtige budskab, som jeg er glad for at kunne udbrede. Det er også et budskab, der handler om fællesskab, om at lukke hinanden ind.”
Af samme grund besøger Michael Kaarby og de andre fra Pinsekirken i Rønne alle dem i menigheden, der er for gamle, syge eller på anden måde ude af stand til at komme i kirken. I stedet kommer de til dem med en juleblomst og synger og beder sammen med dem.
Det er noget, der betyder meget for Michael Kaarby, der også mener, at advent peger på og rækker hen til julen, som for ham også handler om familie.
”Ikke kun min kone og børn, men også vores forældre og vore søskende. Juletid er familietid – og det er vigtigt at være sammen, ligesom at det er vigtigt at vide, hvorfor vi holder jul. Derfor betyder kristne symboler som hjerter, engle og stjerne også meget for mig. Jul og advent handler om fødslen i stalden i Betlehem, og det skal vi holde fast i, når vi fejrer jul,” siger han.
For Hanne Bang adventstid på en måde en helt særlig betydning - og så er den alligevel som resten af kirkeåret. Hun siger:
”Adventstiden er eftertænksomhedens tid, hvor jeg tænker tilbage på det år, der er ved at rinde ud. Men det er også forhåbningens tid med håb for det nye år. Adventstid handler om eftertænksomhed, mørke, lys, gammelt og nyt liv. Om Guds rige, der blev synligt iblandt os. Set i det helt store perspektiv, så lever vi jo – året rundt – i tiden efter den første gang, at det blev påske, og dermed er al tid på samme tid. Hele kirkeåret - også adventstid og juletid - handler altså både om mørke og lys, død og liv/opstandelse."