Påske på den sydlige halvkugle

Påsken forbindes med forår og lyset, der vender tilbage - altså på den nordlige halvkugle. Men ikke på den sydlige, hvor det er efterår. Så hvad gør kirkerne der? Kristendom.dk har talt med danske præster fra Australien og Argentina

Påske i dansk regi er som på resten af den nordlige halvkugle synonymt med forårssymboler som solen og lyset, der kommer igen, kyllinger, æg, blomster og grønne grene. Vi synes det giver god mening, at opstandelsen fejres på den årstid, hvor også naturen vågner op igen efter den kolde og mørke vinter.

Men på den sydlige halvkugle er det jo efterår, når det er påske. Så hvad gør man der? Hvordan fejrer man påsken, mens der høstes, solen forsvinder og løvet falmer? Og er det et problem overhovedet?

Kristendom.dk har spurgt to tidligere præster fra de danske kirker i henholdsvis Argentina og Australien.

Påske i Den Danske Kirke i Buenos Aires

Forhenværende og mangeårig præst ved Den Danske Kirke i Buenos Aires Andrés Roberto Albertsen, der pt. er ph.d.-studerende i Systematisk Teologi på Luther Seminary i St. Paul, Minnesota, anser det ikke som noget problem at fejre påske om efteråret.

Tværtimod. Jesu opstandelse fra de døde var ikke en ventet begivenhed. Det skete imod al forventning, og nogle af disciplene var jo også allerede ved at indstille sig på at skulle genoptage de hverv, som de havde før mødet med Jesus, siger han og fortæller, at kvinderne jo også kun gik ud til graven for der i fællesskab at sørge over en kær vens død. De havde ikke fantasi til at forestille sig, at de ville finde en tom grav.

Opstandelsen kom som en overraskelse for Jesu venner, og sådan skal det også være for os. Derfor behøver påsken ikke at være varslet af foråret og af naturens tegn på nyt liv. Når efteråret og naturen og verden i det hele taget byder os tegn på død og udmattelse, går vi i kirke påskemorgen for at høre et andet og glædeligt budskab, nemlig at Jesus Kristus er 'Herre over dødens magt', som vi synger, mener Andrés Roberto Albertsen.

Og netop salmen Dig være ære, Herre over dødens magt, som er oversat til spansk fra Edmond Budrys original på fransk og med G. F. Handels mægtige melodi fra Judas Maccabaeus, er en favorit-påskesalme i Den Danske Kirke i Buenos Aires, sunget på spansk selvfølgelig.

Desværre har Argentina ikke haft en digter, som kunne forene påsken med efteråret på samme måde som Grundtvig kunne forene den med foråret i hans 'Som forårssolen morgenrød' eller 'Verdens igenfødelse'. Men vi kan sagtens synge, og vi gør det på dansk, når vi synger 'Nu ringer alle klokker mod sky', og så netop forbinder ordene 'al verdens glæde begravet lå' med efteråret udenfor kirken, forklarer Andrés Roberto Albertsen og fortsætter:

Og Kingos 'Som den gyldne sol frembryder' er ligeledes en påskesalme, som passer fortræffeligt til en efterårsmorgen. Udenfor kan solen måske ikke frembryde gennem den kulsorte sky. Men den gør det inde i kirken, når vi lytter til påskeevangeliet og tager del i sakramenterne og synger med på vores fantastiske påskesalmer, både på dansk og på spansk.

Og eftersom påsken skal fejres med maner i Den Danske Kirke i Buenos Aires er der ikke kun kirkekaffe efter påskegudstjenesten.

Børnene får påskeæg, der spises den argentinske påskekage 'rosca de pascua', og der skåles i champagne, fortæller Andrés Roberto Albertsen.

Påske i Den Danske Kirke i Australien

Men også i Australien kommer påsken om efteråret, som på de kanter er en varm, tør årstid med masser af rødt støv og afsvedne marker.

Men vi synger alligevel glad og gerne om alt, der grønnes, og at nu kommer blomsterne," fortæller Jesper Engholm, der i mange år var præst ved Den Danske Kirke i henholdsvis Melbourne, Sidney og Brisbane, men som i de sidste tre måneder har været præst ved Timotheuskirken i Valby.

Det er den danske åre inden i os, som gør, at det føles helt naturligt, mener han og fortæller, at man ser det endnu stærkere ved juletid, hvor det er meget varm højsommer i Australien, men hvor det alligevel virker helt selvfølgeligt at synge om klingrende frost og sne.

Til jul er den hvide jul inden i vores hoveder og på samme måde er det danske forår til påske, også for dem, der har boet 50 år i Australien, siger Jesper Engholm, der glæder sig til i år at opleve det danske forår og påsken herhjemme.

For i Danmark kan man stadig mærke, at det er påske, når det er påske. I Australien er der åbent alle steder langfredag, og det er langt fra alle, som holder påske, siger Jesper Engholm og fortæller, at han i Australien også kun holdt en enkelt gudstjeneste i løbet af påsken.

Vi prøvede et par gange at holde noget skærtorsdag og langfredag, men folk kom ikke. De er vant til, at gudstjenesterne foregår om søndagen, som vil sige første og tredje søndag i Sydney og en gang om måneden i Melbourne og en gang i kvartalet i Brisbane. Så påskedag eller den søndag, der lå tættest på, klarede vi alle påskens begivenheder fra skærtorsdag over langfredag til påskedag. Det fungerede fint, siger Jesper Engholm.

Jesper Engholm fortæller også, at et af de stærkeste australske billeder på påskens historie om afsked og opstandelse ikke kommer fra naturen, men fra lufthavnen, hvor der hele tiden er nogen, der tager afsked og andre, der mødes igen.

Mange fra Australien har jo familie, som bor langt væk, så her er et farvel ofte for flere år eller måske for altid, så det er i reglen et meget tårevædet og alvorligt farvel. Ligeså rørende er gensynsscenerne, når folk igen ser et velkendt ansigt ofte efter mange års adskillelse, slutter han.