Påsken - en kirkehøjtid uden folkelig genklang

"Indtil for få årtier siden har ugen op til påske været kendt som den stille uge. Den uge, hvor man ingenting lavede andet end at forberede sig på, at Jesus ville genopstå påskemorgen," siger folkemindeforsker Else Marie Kofod

Julen er uden sammenligning den højtid, som danskerne har taget mest til sig. Der er nærmest ingen grænser for, hvad der er af traditioner i den søde juletid, og mange af dem har for længst vundet indpas i både den kirkelige og den folkelige julefejring.

Tag for eksempel juletræet, som startede i borgerhjemmet, men som nu også står i kirken. Eller den religiøse julekrybbe, som i disse år kommer ind i flere og flere hjem. Den kirkelige og den folkelige fejring af julen nærmer sig dermed hinanden uden dog på nogen måde at blive ens.

Påskens fejres forskelligt i kirken og i hjemmet

Men sådan er det ikke med påsken. Ved påsketid er der stort set ingen kirkelige traditioner, som også praktiseres i hjemmet eller omvendt. Påsken fejres på én måde i kirken og på en anden derhjemme.

Overarkivar og leder af Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod forklarer, at det skyldes, at påsken aldrig har været en tid med masser af folkelige traditioner, fest og spas.

"Indtil for få årtier siden, ja i nogle sammenhænge endda endnu kortere tid, har ugen op til påske været kendt som den stille uge. Den uge, hvor man ingenting lavede andet end at forberede sig på, at Jesus ville genopstå påskemorgen og solen danse af glæde," forklarer hun.

For det er påskemorgen, at solen danser af glæde. Men i Danmark blev den skik rykket til pinse, fordi det er varmere, når det er pinse.

En tid til fordybelse

Men altså påskeugen, den stille uge, var en tid, hvor man bad og fastede, men man bagte ikke kager eller på anden måde forberedte det festmåltid, som der var tradition for påskedag.

Man forholdt sig stille og rolig indtil påskelørdag, og gerne påskedag med, hvor man som regel spiste en god påskefrokost eller påskemiddag. Påskelege som at trante æg og tilsvarende fik også lov til at vente til påskedag.

Man skal også huske på, at alt det, som vi i dag forbinder med folkelig påskefejring som chokoladeæg og påskeharer og så videre, er noget, der er opfundet af by-boere i løbet af 1900-tallet. Når man bor på landet, kan man ikke undgå at erfare, at nu er det forår. Men det kan man ikke på samme måde i byen, og derfor blev de romantiske billeder af påsken og foråret ude på landet så populære, siger Else Marie Kofod.

Er påsken bare fridage?

I dag forbinder de fleste påskeferien med fridage og mulighed for at komme i hus og have. Har man skolesøgende børn, har de som regel endda også fri i i de tre hverdage op til helligdagene.

"Og samtidig er tidligere tiders bevidsthed om påsken og måske især om den meget alvorstunge langfredag, hvor samfundet tidligere lukkede helt ned forsvundet, og kun et fåtal går i kirke i løbet af påsken," forklarer hun.

En del danskere spiser dog lammesteg, og lam hører hjemme i den jødiske påske, hvor der bliver slagtet et lam. På samme måde går man i de ortodokse kirker også rundt i kirkerummet med et æg og hilser på hinanden til påske. Og tidligere før reformationen fik mange ifølge folkemindeforskeren deres æg velsignet af den stedlige, katolske præst.

I nyere tid er de meget populære skærtorsdagsmåltider i kirken nok det tætteste, som man kommer på et forsøg for at få den kirkelige og den folkelige påsketradition til at mødes.