"Vi bryder med den lutherske påsketradition"

Der er et drama i påsken, som ikke kun lader sig forstå med ord, mener sognepræst Mogens Thams, som fejrer påsken med inspiration fra den ortodokse kirke

Påsken er en højtid, som ikke har de samme folkelige traditioner som julen. Men der findes mange traditioner for at fejre påsken i forskellige kirker og hjem.

Her fortæller sognepræst Mogens Thams i Rindum Kirke om, hvordan han fejrer påsken i kirken og sammen med sin familie.

Hvordan fejrer I påsken i Rindum Kirke?
Vores optakt til påsken er en gudstjeneste palmesøndag, hvor vores minikonfirmander laver et dramaoptog, synger sange og opfører et lille skuespil om Jesus, der rider ind i Jerusalem. Skærtorsdag har vi en aftengudstjeneste med nadver, og langfredag har vi en passionsgudstjeneste, hvor vi hører lidelseshistorien. Hele den dag skal bære mærke af sorg og mørke, så vi har kun de to store alterlys tændt, som bagefter slukkes og bæres ud, sådan at der påskemorgen er helt mørkt, når folk kommer i kirken.

Påskegudstjenesten starter med, at jeg træder frem og proklamerer, at graven er tom. Når menigheden har spurgt Hvorfor er den tom?, svarer jeg: Herren er opstanden og menigheden svarer højt: Ja, sandelig er Herren opstanden."

"Bagefter synger vi et vers fra salmen "Krist stod op af døde", organisten spiller et ordentligt præludium, lysene tændes og blomster og de store lys bliver båret ind. På den måde får vi i påsken fremhævet modsætningerne mørke og lys, død og liv. Vi har nu gjort det nogle gange, og folk er meget optaget af det.

Er der noget særligt, der kendetegner påskefejringen i folkekirken?
Der er et drama i påsken og i teksterne, som skal frem, men det synes jeg faktisk ikke, at det gør så meget i folkekirken. Her holder man traditionelt en ordets gudstjeneste hver eneste dag. Men jeg synes, at man skal genopleve noget af det drama, som finder sted. Det gør man mere i for eksempel den ortodokse kirke, som vi er inspireret af. Så det vi gør, er faktisk for at bryde lidt med den lutherske tradition, som har meget fokus på ordet. 

Hvorfor er det vigtigt ikke kun at høre påskens budskab gennem ordet?
Jeg kan se, hvordan folk, der ikke har prøvet vores påskegudstjeneste før, reagerer på de ting, vi gør. Folk undrer sig over mørket i kirken, og når så lyset pludselig bliver tændt, så er der en masse sanser, der bliver vakt til live. Det gør, at de får en modtagelighed overfor, hvad der sker i påskens tekster.

Hvordan fejres påsken i dit eget hjem?
"Vi er en børnefamilie, så der er meget fokus på børnene. De laver for eksempel gækkebreve, som de sender rundt til familien, og så får de altid et påskeæg påskedag. Det er selvfølgelig bare chokolade, men også et symbol på opstandelsen. Vi har også en lille leg, hvor børnene skal finde reder i haven med chokoladepåskeæg i. Derudover spiser vi altid lammekød langfredag. Det er en tradition, jeg har med fra Sønderjylland, hvor jeg voksede op. Ligesom dengang kører vi også altid ud en tur efter måltidet for at finde nogle får eller lam.

I forhold til julen, så vækker påsken ikke så stor genklang i danskernes bevidsthed. Hvad betyder påsken for dig?
Påsken betyder mindst lige så meget som julen i kristendommen. Hele frelsen er jo formidlet igennem det, der sker i påsken. Julens budskab elsker jeg, men det handler hele tiden om Jesusbarnet, der bliver født. I påsken er der et drama lige fra indtoget i Jerusalem over den stille uges budskab til opstandelsen påskemorgen. Det fortjener en meget større plads i folks bevidsthed. 

Hvordan kan påsken få større opmærksomhed i folks bevidsthed?
Jeg tror, at julens popularitet skyldes, at der op til jul er en masse forventninger. Det savner vi i forbindelse med påsken, som derfor flader lidt ud og bliver nogle fridage for folk. Derfor tror jeg, at vi må have dramaet, forberedelsen og forventningerne tilbage. Det er derfor, vi har fastetiden, som egentlig er påskens forberedelsestid. Jeg drikker for eksempel ikke alkohol i fastetiden, så jeg glæder mig til påske, hvor jeg kan få en påskeøl. Det, at man går og kan glæde sig til noget, som realiseres i forbindelse med påsken, er med til at pejle forud og skabe en forventning.