"Jeg tror": Trosbekendelsen kan ikke forbedres

Oven på Ramsdal-sagen spørger kristendom.dk: Er der elementer i trosbekendelsen, vi simpelt hen ikke kan forholde os til i dag? Henrik Højlund har svaret med en poetisk tilkendegivelse af sin egen tro

Nogle linjer om, hvorfor man ikke kan eller skal skrive trosbekendelsens ord om:

Jeg tror på trosbekendelsens ord.
Jeg gør mig ikke spor illusion om, at jeg med nye ord
 
kan forbedre, hvad kirken, vor mor
har udtrykt som den røde snor
gennem frelseshistoriens lange spor.
 
Og hvad jeg på ingen måde tror,
er, at trosbekendelsens ord
bare var ment som metafor

for noget, der ligger udenfor
historiske hændelser på denne jord. 

Nej, jeg tror på Biblens ord:
Det vi hørte, så og rørte, livets ord,
det er selve den korridor,
hvorigennem Gud kom til frelse for vor jord.
 
Så jeg tror,
at når vi beder Fadervor,
så er Fader ikke et andet ord
for mit religiøse sinds flor,
en poetisk metafor
for noget, der alene bor
i menneskenes begrænsede livsknor.

Nej, jeg tror
på Gud Fader stor,
på Sønnen, som kom til jord,
og på Ånden, der levendegør hans ord,
på den treenige Gud mere virkelig end alt andet på jord,
både udenfor, indenfor, ovenfor
gamle moder jord,
et levende Du overfor
mig lille nor.

Jeg knæler med glæde ved nadverens bord,
fordi brød, vin og ord
har sin substans fra en konkret og stor
historie, som har fundet sted på denne jord.

Jeg tror
trods tvivlen i mit eget sinds snævre korridor,
trods tåbelige teologers tågeord,
som kaster trosbekendelsens realitet overbord
og vikler alt ind i et flor
af abstrakte, kraftesløse ord.
Jeg tror.

Henrik Højlund, sognepræst og formand for Evangelisk Luthersk Netværk