Nyopdaget evangelium kaster nyt lys på Jesus

- Det har formentlig ingen historisk værdi som kilde til forståelsen af Jesus og Judas, da det er skrevet mellem 220 og 340 efter Kristus, siger professor dr.theol. Mogens Müller om Judasevangeliet.

Et genfundet håndskrift fra omkring år 300 fremstiller forræderen Judas iet bedre lys, men skriftet vil ikke få betydning for Bibelen, siger forskere

"Den hemmelige beretning om den åbenbaring Jesus fortalte om i samtaler med Judas Iskariot." Sådan lyder indledningen til det nyopdagede Judasevangelium, som sent i går eftermiddag dansk tid, blev præsenteret for pressen i Washington D.C., USA.

Historien om Jesu discipel Judas, som forrådte Jesus med et kys for 30 sølvpenge, er kendt af de fleste, og gennem kirkehistorien har Judas stået som et symbol på forræderi. Teksten skulle give en anden fremstilling af den forhadte skikkelse.

Der er tale om et læderindbundet papyrushåndskrift, et såkaldt codex. Skriftet er sandsynligvis nedskrevet på koptisk omkring år 300. I næsten 1700 år lå det gemt i den egyptiske ørken, efter at det var blevet fordømt som kættersk af den tidlige kristne kirke. Det blev fundet i 1970'erne ved El Minya i Egypten. Derefter forsvandt det ind i en lukket verden af antikvitetshandlere. I 16 år lå det hensmuldrende i en bankboks i Hicksville i New York, inden det i 2000 blev købt af en antikvitetshandler fra Zürich, Frieda Nussberger-Tchacos.

Antikvitetshandleren forsøgte forgæves at sælge håndskriftet videre, men det lykkedes ikke, og skriftet blev overladt til Maecenas Foundation for Ancient Art i Basel i Schweiz for fem år siden, for at det kunne blive restaureret og oversat. Håndskriftet, der nu kendes som Codex Tchacos, vil efter planen blive udleveret til det koptiske museum i Kairo i Egypten. En symbolsk overrækning finder sted på søndag.

Førende bibelforskeremener, at denne alternative fremstilling af forholdet mellem Jesus og Judas er et vigtigt vindue til, hvordan de tidlige kristne tænkte, idet den giver et nyt og vigtigt vidnesbyrd om mangfoldigheden i den tidlige, kristne kirke. Dr.theol. Mogens Müller, der er professor i Ny Testamente ved Københavns Universitet, maner dog til besindighed. Der er ikke tale om et skrift, der rokker ved kristendommen, mener han. Og skønt det nye skrift har titel af evangelium, vil det aldrig få plads i Bibelen, fastslår han.

- Det har formentlig ingen historisk værdi som kilde til forståelsen af Jesus og Judas, da det er skrevet mellem 220 og 340 efter Kristus. At kalde det et evangelium er også lidt af en misvisende titel. Evangelierne er skrevet mellem år 70 og år 120 og er fortællinger om hele Jesu liv. Dette må man mere betegne som noget ud i romangenren, men det kan give et billede af, hvad man i den tidlige kristne kirke har tænkt om forholdet mellem Jesus og Judas, siger Mogens Müller, der sammenligner fundet med de bibelarkæologiske fund, der blev gjort i 1950'erne i Naghammedi, hvor man blandt andet fandt Thomasevangeliet, der i dag er endel af de såkaldte apokryfe skrifter.

Her var professor dr.theol. Søren Giversen med. Han er den dansker, som mest indgående har arbejdet med at oversætte oldkirkelige tekster. Han har allerede planlagt at oversætte Judasevangeliet og indgået en aftale med et forlag. Oversættelsen vil udkomme på Poul Kristensens forlag.

- Jeg forventer en af de nærmeste dage at få teksten at se, men jeg har talt med udgiveren, der oplyser, at der er tale om en dialog mellem Judas og Jesusskikkelsen. Det er ikke ukendt med den slags dialoger. Så vidt jeg har fået at vide, er det en alvorlig samtale, der passer godt ind i datidens sans for at stille det dramatisk op. Forholdet mellem Jesus og Judas er et menneskeligt drama, som man også den gang har spekuleret meget over, siger han.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk