Juleaften i en lille trækirke pyntet med kulørte lamper

Kort over Cambodja.

Anne Mette Jürgensen, der er missionær Cambodja, fortæller her, hvordan det er at fejre jul i et overvejende buddhistisk land, hvor stemningen af juleaften ikke ligefrem præger gadebilledet eller det almindelige folkeliv

At holde jul i Cambodja er en noget anderledes oplevelse end at holde jul i Danmark, af to hovedgrunde: Det er ikke et kristent land, og det er ikke vinter! Selvom julesneen ikke altid daler ned i Danmark i december, er selve årstiden med til at præge stemningen. Mørket og kulden gør jo, at man søger indendøre, pynter op og hygger sig med levende lys og varme drikke.

Her i Cambodja er det tropisk klima, hvilket vil sige, at selvom vi befinder os i den kølige årstid, ligger temperaturen ret konstant på 25-33 grader. Og det bidrager ikke specielt til julestemningen! At landet er overvejende buddhistisk (ca. 90 %) betyder, at julen ikke "ligger i luften" på samme måde som i en kristen kultur.

Det er kun den kristne minoritet (ca. 3 %), der forbereder sig til julen, og derfor præger det ikke gadebilledet eller det almindelige folkeliv. Juleaften sidder folk ude på gaden og snakker eller spiller kort, som de plejer at gøre, og til vores første jul herude for to år siden skulle jeg næsten lægge bånd på mig selv, for ikke at gå ud til dem og sige: "Hallo, det er altså jul!"

Men selvom den kristne kirke som sagt er en minoritet, er den meget livskraftig og stærkt voksende, så der foregår meget i de mange små og store kirker rundt omkring i landet for tiden.

Vi har selv deltaget i en julegudstjeneste i en lille kirke i en landsby lidt uden for hovedstaden, Phnom Penh. Selve kirkebygningen er beskeden: et træhus med fladt tag, men det er stadig langt mere end hvad de fleste husmenigheder har. Indvendigt er der pyntet op efter alle kunstens regler, hvilket i Cambodja især betyder et juletræ af plastic og en masse kulørte og blinkende lyskæder.

Musikken i rummet er præget af de unge, som udgør en stor procentdel af kirkegængerne, her som de fleste steder i landet. Der er ingen orgel men et band med elektrisk guitar, bas, keyboard og trommer.

Vi starter med nogle fællessange, og derefter er der forskellig optræden: Dramatisering af juleevangeliet, traditionel Apsara-dans og grupper af børn eller mødre, som synger. Kulturerne bliver mikset, og vi ser både børn med nissehuer og dansende piger i traditionelle dragter. Vise mænd fra Østerland rocker til rytmisk musik, og små børn agerer brægende får - stadig med nissehuer. Stemningen er høj, og folk griner og klapper.

Det er en festdag, og fest er der ellers ikke så meget af her i landsbyen. En stor del af indbyggerne er fattige udflyttere fra et nedbrændt slumkvarter i midtbyen, som knapt har til den daglige ris. Kirken forsøger at udføre et stykke socialt arbejde, og blandt andet oplære folk til nabohjælp, så dem der har lidt midler også sørger for en fattigere nabo.

Men pengene er generelt små, og præsten arbejder som chauffør for en international organisation (hvori Danmission indgår), for overhovedet at få en indtægt. Hans beskedne løn på 1100 kroner om måneden går til familiens underhold, uddannelse af deres fire sønner og socialt arbejde i landsbyen. Det slår ikke altid til, og familien har det til tider svært, men deres tro er tilsyneladende ikke bygget på sandgrund. Præstefamilien startede selv kirken for nogle år siden, og siden er den vokset støt og roligt. Til de fleste gudstjenester er der 40-50 mennesker, så rummet er fyldt godt op.

For os som besøgende er det en stor oplevelse at være med, måske fordi det giver et levende indblik i de første kristne menigheders liv i det hele taget. Nu som dengang, er de fleste første generations kristne, og det at blive kristen har betydet meget for dem. Det har simpelthen betydet en anden måde at leve på, en anden måde at forholde sig til sine medmennesker på, og et grundlæggende håb om at der findes andre magter i verden end ulighed, undertrykkelse og udsigtsløs fattigdom.

Kirken er påvirket af udenlandske missionærer (som os...), men den er grundlagt af cambodjanere, den er drevet af cambodjanere og den tjener det lokale samfund. For os er den blevet indbegrebet af den unge og håbefulde kirke i Cambodja, og vi føler os rørte og åndeligt berigede af at deltage i deres gudstjenesteliv.

Skulle andre danskere have lyst til at være med, vil de bestemt være velkomne! Landsbyen ligger kun få kilometer fra Phnom Penh International Airport...