Jul ifølge præsten: Julebudskabet gælder også i januar

For sognepræst Flemming Baatz Kristensen er målet med juleprædikenen at vise, at kristendommen både er virkelig og relevant

I julen fejrer vi, at Gud blev født som menneske. Men hvorfor skulle Gud blive menneske?

"Det var nødvendigt, fordi vi mennesker var kommet i nød. Vi havde forladt Gud. Vi var kommet væk og ikke kunne finde Ham mere. Derfor måtte Han finde os. Men det ville ikke gå, at Gud bare kom som Gud så ville vi blive bange! Det ville vi ikke kunne rumme. Derfor måtte Han blive menneske, for at møde os."

"Vi er jo ellers i en situation, hvor vi ikke kan se, at Gud findes. Det ligger til os mennesker, at tænke i gudsbaner; vi har en fornemmelse for Gud. Men det særlige ved kristendommen er, at Gud bliver menneske. På den måde bliver det, som er utydeligt, tydeligt. Det er det helt særlige ved det, vi kalder inkarnationen, som betyder at Gud tager kød på sig."

"'Gud' og 'menneske' er jo ellers kategorier, der ikke kan blandes sammen i vores tænkning. Selvom det ligger til os at tænke i gudsbaner, er idéen om, at Gud skulle blive menneske, ikke en idé, som er opkommet i noget menneskes hjerne. Det er undernes under."

Juleaften er vel den aften, hvor præster har det største publikum. Hvad er det vigtigste for dig, at få sagt i din prædiken juleaften?

"For det første, vil jeg sige, at det er en stor glæde, at der kommer så mange juleaften! Dernæst er målet, at få fortalt, at Gud blev menneske, på en måde så vi fornemmer, at det er sandt! Så vi fornemmer at det virkelig skete i de dage i et bestemt geografisk område."

"Jeg vil gerne vise, at kristendommen både er virkelig og relevant. Det har med det dybeste i tilværelsen at gøre. Jeg vil gerne, at mennesker må opdage, at 'ham Jesus skal vi have et godt øje til'! At det er værd at beskæftige sig med ham, ikke kun juleaften, men også i januar!"

Hen over juledagene udspiller der sig et større drama med barnemordet i Jerusalem og flugten til Egypten. Hvad taler stærkest til dig i det?

"Det er, at Gud virkelig blev menneske. Han er ikke bare det pusse-nuttede barn, som vi hører om juleaften. Juleaften forundres vi over, at Gud blev menneske, men så kommer modsigelsen de følgende dage. Der er en kamp. Det bliver tydeligt, at Gud er til enten modtagelse eller forkastelse. Han deler verden: for eller i mod Ham."

"Det budskab, kan man jo godt forbavses over, hvis man kun kommer i kirke en af disse dage. Denne kamp er ikke kun en menneskelig kamp. Det var ikke bare mennesket Herodes, det var også djævelen, der reagerede mod hans komme til verden. Et dæmonisk angreb på Guds søn, fordi Han er blevet menneske."

Har du en julesalme, som du synes, rummer julens væsentligste budskab?

"Der er mange vidunderlige julesamer. Men vil fremhæve nummer 96 i salmebogen: 'Fra himlen kom en engel klar', som er skrevet af Martin Luther. Den handler om, at Jesus kom til verden og så også om modstanden og kampen. Den peger på, hvad der skete og viser, hvad det har med menneskets liv at gøre. Den fortæller om, hvordan man trodser modstanden ved at lægge det over til Gud. De sidste linjer lyder: 'Så tak da Gud af hjertens grund, tålmodig, glad i allen stund!' Det er så godt sagt og er ord, man kan bære sig i sit eget livs kampe. Jeg bruger ofte den salme julesøndag."