Jul ifølge præsten: Gud viser sin almagt gennem afmagt og ydmyghed
For sognepræst i Herstedvester Sogn Karsten Bjerreskov Farup rummer julen både fortællingen om frelsen og om at menneskers ondskab ikke blev udryddet på én gang. Men selve juleaften skal det gode budskab om, at Gud selv blev menneske for at drage mennesker ind til sig, have lov at stå alene, mener han
I julen fejrer vi, at Gud blev født som menneske. Men hvorfor skulle Gud blive menneske?
"Det er altid lidt farligt at spekulere i Guds tanker. Men det var for at kunne drage mennesker ind til sig igen. De mennesker, som havde begivet sig væk fra Gud, ville Han drage ind til sig igen. Han ville give en ny åbenbaring af, hvad han ville med menneskene. Han ville give en kærlighedserklæring. Men hans menneskelige skikkelse var helt anderledes end den, menneskene ønskede. Han kom ikke som en konge, men som et barn. Han kommer til os i ydmyghed. Det vil sige, at Gud viser sin almagt gennem afmagt og ydmyghed."
"Evangeliet handler ikke om at få magt over andre, ikke engang over sig selv. Det handler derimod om at afgive magt. Den, der mister sit liv, skal vinde det. I almindelige menneskelige termer var hans liv ikke en succes. Hvorfor skulle Gud vise sin almagt ved at ligge som et lille barn og skrige i en stald? Det var først i kraft af opstandelsen, at Jesu liv blev en succes, om man så må sige. Men Gud viste sin kærlighed ved selv at blive menneske."
Juleaften er vel den aften, hvor præster har det største publikum. Hvad er det vigtigste for dig at få sagt i din prædiken juleaften?
"Når jeg prædiker juleaften, prøver jeg at få sagt det, jeg lige har sagt. Det lille barn i krybben peger på resten af året, men ellers mener jeg ikke, jeg skal udnytte det, at folk endelig kommer i kirke. Det betyder ikke, at der ikke kan lyde et alvorsord. Men det er vigtigt for mig, at der ikke lyder en 'dommedagsprædiken' den dag. Det er det glædelige budskab, at Gud viser sin kærlighed ved at blive menneske, der skal frem den dag."
"Men under det glædelige budskab ligger jo spørgsmålet: Hvorfor var det nødvendigt? Det var fordi menneskene havde vendt sig væk. Det budskab er ikke så rart at høre, og juleaften er det en underforstået præmis. Jeg pensler det ikke ud den dag. Præsten skal ikke ødelægge julestemningen. Jeg holder selv meget af julen, og jeg glæder mig til at komme hjem og danse om juletræet."
Hen over juledagene udspiller der sig et større drama med barnemordet i Jerusalem og flugten til Egypten. Hvad taler stærkest til dig i det?
"Det er præcis dét, der er så forunderligt ved julen. Derfor er det lidt ærgerligt, at så mange kun kommer juleaften. I de andre dage får vi noget af den forhistorie eller præmis, som jeg talte om før, og som også er i efterhistorien. Stefanus' martyrdød og barnemordet i Jerusalem viser os, at verden ikke vender om og bliver god og kærlig på én gang, bare fordi Gud bliver menneske. Det stadig et provokerende budskab."
"2. juledag og julesøndag fortæller os, at det onde er ikke udryddet. Det er også en vigtig del at få med. Og måske endda vigtigere! Mange oplever, at far drikker, eller at der er familieskænderier. I det perspektiv er evangelieteksten mere virkelighedsnær de andre dage.
Men juleaften skal det gode budskab have lov at stå alene, som den gode historie, det er."
Har du en julesalme, som du synes, rummer julens væsentligste budskab?
"Jeg holder meget af 'Den yndigste rose er funden'. Den hører mest til 2. juledag, men kan også sagtens synges juleaften. I linjerne 'Alt siden vi tabte den ære, Guds billedes frugter at bære', har vi den forhistorie til juleevangeliet, jeg nævnte. Især versene om roserne, der vokse i dale, betyder meget for mig. De minder mig om H.C. Andersens eventyr Snedronningen, som jo handler om et barn, der går så grueligt meget igennem og frelser et andet barn. Både salmen og eventyret rummer både frelsen og forudsætningen."
SE OGSÅ: Tema: Jul