Lignelsen om den gældbundne tjener

Lignelsen om den gældbundne tjener handler om tilgivelse, mener etikprofessor Jesper Ryberg. Som forsker arbejder han selv professionelt med emnet. Læs hans udlægning af lignelsen her

Læs lignelsen om den gældbundne tjener nederst i artiklen

Hvad mener du, at Jesus egentlig siger i lignelsen?

Jesus indleder sin lignelse med at svare på et spørgsmål om, hvor meget man skal tilgive. Vi får at vide, at vi ikke kun skal tilgive vores medmenneske syv gange, men 77 gange. Det er svært at forstå det som andet end, at vi altid bør tilgive.

Den anden pointe i lignelsen er mere overraskende. Vi erfarer, at hvis man ikke tilgiver sit medmenneske, kan man vente sig en straf fra Himmeriget. I det øjeblik, kongen opdager, at hans tjener ikke har tilgivet sin medtjener og eftergivet ham gælden, kaster han ham for bødlen.

Det åbner for tre udlægninger. 1) At Himmeriget ikke handler som Jesus anbefaler. 2) At det kun er os mennesker, der altid bør tilgive, men ikke Gud. 3) At lignelsen både foreskriver, at man altid skal tilgive, og at man ikke altid behøver gøre det, hvilket er en selvmodsigelse.

For mig, som ikke bibelkyndig, er alle tre muligheder noget overraskende. Jeg ville umiddelbart have troet, at Gud var forgangsmand for tilgivelsen.

Hvad kan vi lære af lignelsen i dag?

For mig ville fortællingen være mere elegant, hvis den havde præsenteret et moralsk forbillede. Den lille introduktion om tilgivelse skaber en forventning om, at nu skal man lære noget om en konge, som er et godt eksempel på at tilgive.

At kongen bliver sur på sin tjener er en helt menneskelig reaktion, men han kunne også have vist sig som et godt eksempel og tilgivet sin tjener, selvom han først undlod at betale sin gæld og derefter indkrævede gæld hos sine egne skyldnere.

Hvordan arbejder du selv professionelt med tilgivelse?

Det at tilgive andre spiller en vigtig rolle for relationen mellem mennesker. Tilgivelsen kan medvirke til, at vi kan leve videre, når vi har været udsat for overgreb eller ubehageligheder.

Nye studier har undersøgt, hvilken rolle det spiller, at vi tilgiver andre. Der ses en stor fysisk reaktion hos de mennesker, som ikke har tilgivet eller forliget sig med en ubehagelig oplevelse. Deres hjerterytme, hudreaktion og blodtryk giver langt større udslag end hos de mennesker, som har tilgivet.

Det bekræfter den måde, vi normalt opfatter tilgivelsen på. Den er et redskab til at komme overens med det, der er sket. Studier om forholdet mellem hukommelse og tilgivelse viser, at tilgivelsen sommetider gør det muligt at lægge oplevelsen fra sig og glemme den lidt.

Ud fra disse studier er det lidt trist for Gud i Himmeriget, at det bliver sværere at lægge menneskers manglende tilgivelser bag sig ved ikke selv at kunne tilgive dem.

Lignelsen om den gældbundne tjener (Matthæus kapitel 18, 21-35)

v21 Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« v22 Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

v23 Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. v24 Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. v25 Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. v26 Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. v27 Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden.

v28 Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! v29 Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. v30 Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte.

v31 Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. v32 Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. v33 Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? v34 Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. v35 Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«