Jesu lignelser

Lignelsen om arbejderne i vingården

Lignelserne er pædagogiske midler. De har oftest et kort forløb og omhandler forhold fra en dengang genkendelig hverdag, men de ender ofte overraskende, og derfor husker man dem, fortæller Henning Nørhøj.

Gudsriget er der, hvor alle er elsket af Gud, og hvor alle samfundsskabte skel mellem mennesker er udvisket. Det viser lignelsen om arbejderne i vingården, mener teolog Henning Nørhøj

Læs lignelsen om arbejderne i vingården nederst i artiklen.

Hvad mener du, at Jesus siger i lignelsen?

Lignelsen fortæller om den tilstand, der hedder Gudsriget eller Himmeriget, og som Jesus selv viste i glimt, når han helbredte, uddrev onde onder og befriede mennesker fra deres tyngende følelse af skyld ved at tilgive.

Gudsriget bliver til dér, hvor mennesket ser sig elsket, befriet, finder egenværd og mening med livet. Den tilstand bryder frem i glimt i Jesu forkyndelse og helbredelser, men vil først bryde endeligt frem senere.

Lignelsens pointe er, at Himmeriget eller Gudsriget er der, hvor alle er elsket af Gud, og hvor alle samfundsskabte skel mellem mennesker er udvisket. Ved lønudbetalingen får arbejderne at vide, at ingen har mere ret til lønnen end andre, men at en lige ret derimod gælder. Sådan er det i Gudsriget, erfarer vi.

Forskere har regnet ud, at én denar kunne brødføde en familie på seks for en enkelt dag. Arbejderne fik altså, hvad de havde brug for. Havde de arbejdere, som kun arbejdede den sidste time, fået en ottendedel af lønnen, ville deres familie sulte. Men lignelsen viser, at retfærdighedens lønsystem ikke gælder i Gudsriget. På den måde kan man også kalde lignelsen for ”Den gode arbejdsgiver”, men han findes næppe i den udgave i virkeligheden, hvor markedsmekanismerne og overenskomstaftaler forhindrer et sådant lønsystem.

Hvorfor fylder lignelserne så meget i Jesu forkyndelse?

Lignelserne er pædagogiske midler, som var en vigtig del af Jesu forkyndelse og undervisning. Fortællingerne har oftest et kort forløb og omhandler forhold fra en dengang genkendelig hverdag, men de ender ofte overraskende, og derfor husker man lignelserne.

Vi ved fra forskningen, at fortællingerne om Jesu liv levede i mundtlig form i 40-50 år, inden de blev nedfældet skriftligt i evangelierne. Markus er den tidligste evangelist, og han skrev sit evangelium omkring år 70, mens Matthæusevangeliet er ti år ældre og stammer fra 80’erne.

Denne lignelse er særstof for Matthæus, da den kun findes i hans evangelium. Alt tyder på, at dette evangelium er blevet til i kredse omkring den store syriske menighed i Antiokia, hvor man var udfordret af at forene menighedens jødiske medlemmer med medlemmerne fra hedensk, ikke-jødisk baggrund. De jødiske medlemmer hævdede, at de havde fortrin, fordi Gud først havde åbenbaret sig til dem. Her minder lignelsen om, at de gamle skillelinjer ikke længere gælder.

Kan du genkende dit eget liv i lignelsen?

Jeg tænker ofte på lignelsen i forbindelse med nadveren. Nadveren er også en grænseoverskridende handling, fordi vi her er fælles om at modtage Kristus uanset samfundslag. På den måde er nadveren en meget provokerende politisk handling, men den er igen en demonstration af Guds grænseløse kærlighed.

Både i nadveren og i lignelsen ligger der en fordring til os om at gøre det grænseoverskridende fællesskab gældende i samfundet. I taknemmelighed over at have mødt Guds totale godhed skal vi bringe den videre til vores medmennesker.

Lignelsen om arbejderne i vingården (Matthæus kapitel 20, 1-16)

v1 For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. v2 Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. v3 Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, v4 og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. v5 De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. v6 Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? v7 De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. v8 Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. v9 Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. v10 Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. v11 Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren v12 og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. v13 Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? v14 Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. v15 Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? v16 Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«