Lignelsen om de årvågne tjenere

"Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde ...

"Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem." lyder formaningen i lignelsen om de årvågne tjenere. Foto: Mary Evans Picture Library / Scanpix

I stedet for at tolke dommedag som et punkt i en ukendt fremtid, bliver det en konfrontation, som det enkelte menneske må forholde sig til hver dag
Lakshmi Sigurdsson, lektor i religionsvidenskab

Dommedagsforestillinger hænger sammen med et behov for, at retfærdigheden en dag vil ske fyldest. Og den forestilling bruger vi stadig i populærkulturen i dag, mener lektor i kristendomskundskab og religion, Lakshmi Sigurdsson

Hvad siger Jesus egentlig her?

Det handler her om dommedagsforestillinger, som de daværende troende kristne havde. Man forestillede sig en stor forandring af verden, hvor Jesus efter opstandelse og himmelfart ville komme tilbage til jorden (også kaldet eskatologiske forventninger). De kristne ville opleve en ny retfærdighed ved Jesu genkomst og ville ikke længere blive forfulgt, døden ville være overvundet og en helt ny tid sætte ind.

Det er en barsk tekst, der handler om retfærdighed og straf, hvor man som kristen skal leve op til bestemte krav om at være vågen og ikke blive slap. Man skal holde sig parat til Jesu genkomst. Teksten tager afstand fra både at spise og drikke til overflod. Især hos Lukas ser man en kritik af rigdom og grådighed som modsætning til idealet om åndelig rigdom og det at give sig selv hen til Kristusfællesskabet.

Det er dog meget vigtigt at se teksterne i deres historiske kontekst. Disse tekster er ikke et referat af, hvad Jesus har sagt. Det er religiøse brugstekster, som indgik i gudstjenesten og skulle bidrage til at styrke det kristne fællesskab. Det er en tekst til dem, der allerede er en del af det kristne minoritetsfællesskab og en tekst, der fortæller de kristne, at de ikke skal være bange eller frygte dette samfund. Til gengæld skal de frygte Guds vrede, hvis de ikke følger hans ord. Straffen rammer dem, der har hørt og modtaget budskabet, men ikke lever op til det.

Man kan altså sige, at der er en sammenhæng mellem dommedagsforestillingen og etiske normer og retfærdighedsbegrebet. Det er en retfærdighed, som indebærer radikale krav om at elske fjender og gøre godt imod dem, man hader (Luk 6, 27-36). Når lignelsen lægger vægt på at ’kende sin Herres vilje’ skal det tolkes ud fra det overordnede budskab: det radikale krav om efterfølgelse, villighed til at lide og en fordring om grænseløs næstekærlighed.

Eksisterer dommedagsforestillinger stadig i dag?

I 1950’ernes eksistensteologi ændredes tolkningen af de eskatologiske forventninger. Det ses f.eks. hos kirkehistorikeren P.G. Lindhardt, som i et interview udtalte, at ’dommedag er hver dag’. I stedet for at tolke dommedag som et punkt i en ukendt fremtid, bliver det en konfrontation, som det enkelte menneske må forholde sig til hver dag.
 
Men den klassiske dommedagsforestilling hænger ofte sammen med et behov for, at retfærdigheden en dag vil ske fyldest. Det kommer til udtryk på forskellige måder i vores kultur i dag.
I populærkulturens film ser vi ofte dommedag i en science fictionramme, hvor en stor katastrofe eller ødelæggelse af hele planeten skyldes menneskers rovdrift, ondskab eller ubetænksomhed.

Hos Lars von Trier forbindes det eksistentielle og det mytologiske, når vi ser jordklodens sammenstød med planeten Melancholia til tonerne af komponisten Richard Wagners opera "Tristan og Isolde" i filmen af samme navn.

Her bliver dommedag tolket både som noget ydre og indre og undergangen lægger op til en ny begyndelse. På den måde kan man sige, at forestillingen om dommedag stadig lever videre i dag.

Lignelsen om de årvågne tjenere (Luk 12, 35-48)

 v35  I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt v36  og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. v37  Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem. v38  Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt – salige er de, hvis han finder dem vågne. v39  Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus. v40  Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.«

v41  Peter spurgte: »Herre, er det os, du taler om i denne lignelse, eller er det om alle?« v42  Herren svarede: »Hvem er da den tro og kloge forvalter, som af sin herre bliver sat til at give hans tjenestefolk mad i rette tid? v43  Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer! v44  Ja, sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. v45  Men hvis den tjener siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke og fylde sig, v46  så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro. v47  Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl. v48  Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.