Lignelsen om sædemanden

Charlotte Dyremose ankommer til De Konservatives gruppemøde på Christiansborg torsdag den 13.

Charlotte Dyremose ankommer til De Konservatives gruppemøde på Christiansborg torsdag den 13. januar. Scanpix

... når man har modtaget ordet, så er det ikke nok blot at tro. Man skal også handle, det vil sige bruge budskabet og agere det i hverdagen
Charlotte Dyremose, menighedsrådsformand og tidligere kirkeordfører (K)

Vi er meget hurtige til at bedømme vores omgivelser og medmennesker, men nogle gange bør vi i stedet stoppe op bare lytte – for vi risikerer at have bedømt forkert, mener menighedsrådsformand og tidligere kirkeordfører (K) Charlotte Dyremose

Hvad siger Jesus egentlig her?

I denne lignelse handler det om, hvad der sker, når man hører Jesu ord, og hvad man bruger det til efterfølgende.

Sæden symboliserer ordet, og lignelsen stiller spørgsmålet, om man lader ordet bundfælde sig når man eksempelvis hører en prædiken eller læser i bibelen – man kan spørge sig selv om sæden, det vil sige ordet, er blevet sået i god jord eller om det går til grunde på en gold klippegrund?  Mere overordnet kan det forstås sådan, at man skal lade den kristne tro grundfæste sig i livet så man kan bruge den og handle derefter.

Ordet skal få lov at fylde, og man skal ikke dække sig ind under noget andet, men i stedet være reel og oprigtig.

Hvad kan vi bruge lignelsen til i dag?

Det er også i dag vigtigt at forstå, at det ikke er ligegyldigt hvad Jesus siger. I en dansk sammenhæng er det at kunne læse Bibelen på sit eget modersmål meget centralt, så man virkelig forstår budskabet.

Grundtvig ønskede, at Ordet skulle være tilgængeligt for alle på et jævnt dansk, så selv bondemanden kunne forstå budskabet. Grundtvig gik altså i sine prædikener og salmer væk fra det højtragende, svært tilgængelige sprog til det nære og forståelige sprog. Det vil altså også sige, at når man har modtaget ordet, så er det ikke nok blot at tro.

Man skal også handle, det vil sige bruge budskabet og agere det i hverdagen, og man er forpligtet på at gøre hvad man kan for at følge og forstå ordet. 

Men nogle gange får ordet alligevel ikke bundfældet sig, og så går det galt, selvom man prøvede at gøre det gode. Men vi er altid forpligtede på at prøve at finde den gode jord, det vil sige gøre det rigtige. Vi skal forsøge, også selvom vi ved, at vi nogle gange vil fejle. Som mennesker ved vi nemlig ikke altid selv og kan ikke altid selv bedømme, hvad der er rigtigt – det er op til Gud og Jesus.

Kan du genkende dit eget liv i lignelsen?

Ja, når jeg eksempelvis har forsøgt at være der for nogen, enten en ven eller et familiemedlem, og jeg får sagt eller gjort noget forkert i en sårbar situation.

Selvom jeg mente det godt og prøvede at gøre det gode, så var det alligevel ikke det rigtige. Det kan også vise sig i en for travl hverdag, hvor man finder ud af tre uger senere, at man skulle have været der for en af sine nære. Vi er meget hurtige til at dømme og bedømme vores omgivelser og medmennesker, men nogle gange bør vi i stedet stoppe op og forholde os neutrale eller bare lytte – for vi risikerer at have bedømt forkert.

Lignelsen om sædemanden (Matt 13, 1-9; 18-23)

 v1  Samme dag gik Jesus ud af huset og satte sig ved søen. v2  Og store skarer flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd, mens hele skaren stod på bredden. v3  Og han talte meget til dem i lignelser og sagde:

»Se, en sædemand gik ud for at så. v4  Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. v5  Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; v6  men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. v7  Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. v8  Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold. v9  Den, der har ører, skal høre!«

v10  Disciplene kom hen til ham og spurgte: »Hvorfor taler du til dem i lignelser?« v11  Han svarede dem: »Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet. v12  For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. v13  Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. v14  På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger:
      I skal høre og høre, men intet fatte,
      I skal se og se, men intet forstå.
       v15  For dette folks hjerte er dækket med fedt,
      og med ørerne hører de tungt,
      og deres øjne har de lukket til,
      for at de ikke skal se med øjnene,
      høre med ørerne og fatte med hjertet
      og vende om, så jeg må helbrede dem.
v16  Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører. v17  For sandelig siger jeg jer: Mange profeter og retfærdige har længtes efter at se det, I ser, og fik det ikke at se, og høre det, I hører, og fik det ikke at høre.

v18  Så hør I da lignelsen om sædemanden. v19  Når et menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på vejen. v20  Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det; v21  men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra. v22  Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. v23  Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver hundrede eller tres eller tredive fold.«