"Vi har brug for både kirkelige og verdslige julesange"

Hvor stærkt står det kristne julebudskab i de nye julesange skrevet af national-ikoner som Kim Larsen og Anne Linnet? Kristendom.dk har talt med to salmeeksperter

Rør blot ikke ved min gamle jul, synger vi i Sikken voldsom trængsel og alarm. Men det gør danske forfattere, komponister og sangere nu alligevel, når de skriver nye julesange. Eller gør de?

Fortæller de anderledes om julen? Eller digter Johannes Møllehave, Anne Linnet, Kim Larsen og Gnags på samme måde om julen som Grundtvig, Brorson, Kingo og Ingemann gjorde det, men bare med nutidsord?

Julekultur versus teologi
Salmeekspert Sune Auken, der er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, siger:

Allerførst er det vigtigt at holde fast i, at julen har to sider. Den første kan vi kalde julestemningen eller julekulturen. Det er den del, der betoner fællesskabet, at vi skal være gode ved hinanden. Den anden er den mere teologiske del, hvor vi kommer ind på forholdet mellem lys og mørke, på skabelsen og især på historien om Jesus, om jul, påske og pinse.

Og det er her, at vandene skilles ifølge Sune Auken, som mener, at nok er de moderne julesange åbenlyst religiøse og kristne. Men de er ikke meningsgivende i samme forstand som de gamle julesalmer skrevet af Grundtvig, Brorson, Kingo og Ingemann. Dertil mangler de nye julesange både poetisk niveau, teologisk indhold (på nær Linnets og Møllehaves Lille Messias) samt at de kan synges af alle i en forsamling som for eksempel en menighed i en kirke.

De nævnte julesange er mere beregnet til, at en person synger dem for en forsamling, mener Sune Auken og fortsætter: For nok låner de moderne julesange vendinger fra kendte salmer, men i centrum er ikke fortællingen om barnet i krybben og manden på korset. Fokus er på fællesskabet og på julen som glædens højtid.

Læg også mærke til, at i de moderne julesange nævnes Jesusbarnet ikke direkte, men dækkes ind under det mere almene begreb barnet, som jo også har en anden betydning i julen som familiens udvalgte væsen, slutter Sune Auken.

Kirkelig fejring og folkelig fejring danner en helhed
De holdninger er pensioneret sognepræst og redaktør af det nordiske salmetidsskrift Hymnologi - Nordisk tidsskrift Ove Paulsen temmelig enig i.

"Det er vigtigt at være bevidst om, at julen fejres på to måder. Der er den folkelige, verdslige fejring på den ene side, og på den anden den kirkelige fejring. Men det er også vigtigt at slå fast, at julen fungerer som en helhed. Som alle andre store højtider breder den sig ud, Og der er derfor brug for både den kirkelige og den verdslige fejring, også når det kommer til sangene, hvad enten vi blot hører dem eller selv synger med," siger han.

De mere moderne julesange, som de her nævnte, følger fint i Peter Fabers (forfatter til Højt fra træets grønne top, red.) fodspor, mener Ove Paulsen. De er muntre, folkelige og fortæller om den måde, som vi fejrer den verdslige jul på. Men de er ikke salmer. Dertil er de ikke klare nok i mælet, foruden at de mangler den forkyndende del.

Men de moderne julesange er gode alligevel, siger salmeeksperten og fortsætter:

"Anne Linnets Nu er det jul er jo direkte en moderne Peter Faber, mens Kim Larsens sange er skægge. Han ved præcis, hvad han gør, når han indlægger bibelske ord og salmecitater. For Kim Larsen holder nemlig også fast i, at hans julesange er verdslige sange - men med kristne rødder. Dét rammer lige i plet. Og Gnags' julesang, ja, den kan man da kun blive i godt humør af.

Johannes Møllehaves og Anne Linnets Lille Messias skiller sig ud, mener Ove Paulsen og forklarer:

Den ligger lige på grænsen mellem at være en sang og en salme. Ord som Gud, Jesus og Kristus nævnes ikke, men alligevel træder det kristne budskab frem lidt camoufleret og ordet Messias er godt valgt. Sangen synges i øvrigt i mange kirker ved juletid, også selvom Møllehave fastholder, at det ikke er en salme.

Når det kommer til julesalmer, er vi danskere i øvrige meget traditionelle. Men alligevel har enkelte nye sneget sig ind som for eksempel nr. 98 i salmebogen Det var ikke en nat som de andre, og nr. 130 Fredløs er freden. Og her gælder fuldt ud, at de nye salmer fokuserer på det samme som de gamle salmer, bare med nutidsord, slutter Ove Paulsen.