Danske turister kløjes i Jerusalems helligheder

Kristendommens helligste steder virker ikke særlig hellige for danskere, fortæller turistguide. Danskere søger det autentiske i stedet for det hellige i kristendommens vigtige steder, mener præst

Følelserne får frit spil, når turister fra hele verden besøger Gravkirken i Jerusalem, der siges at være bygget over det sted, hvor Jesus blev korsfæstet og begravet.

I de mørke og røgelsesfyldte kirkerum kan man se folk, der græder af bevægelse, beder højlydte bønner eller ligefrem gnubber deres kroppe mod de hellige sten. Men ikke alle turister reagerer sådan.

Hvis man midt i mylderet får øje på en person med armene over kors og et skeptisk blik i øjnene, kan det meget vel være en dansker, man har spottet.

Den hellighed, der omgærder Gravkirken og andre af Israels vigtige kristne steder, er ofte vanskelig at kapere for danskere, forklarer Trine Yaron. Hun bor i Israel og har gennem 10 år guidet danske turister rundt i Jerusalems helligheder.

”De fleste har ikke en følelse af, at det er et helligt sted. Den typiske reaktion fra danske turister er, at de synes, det er en stor oplevelse at besøge de centrale kristne steder, men de ser det som turiststeder og ikke som et helligt sted, de kan relatere personligt til,” siger hun.

Gravkirken bliver af mange kirkeretninger betragtet som det helligste kristne sted i verden. Inde i selve kirken er der bygget en minikirke over det sted, hvor selve Jesu grav er. Ofte skal man stå i kø i en god halv times tid for at komme ind til graven, men det springer de fleste danskere over, forklarer Trine Yaron:

”De siger, det ikke er så vigtigt eller relevant for dem. De føler sig heller ikke rigtig hjemme i kirkens rodede udsmykning. Der er for meget tingeltangel, til at det falder i deres smag.”

Mange af hendes grupperejser kommer til Israel af religiøse grunde og har ofte følgeskab af en præst og har andagter som en del af det daglige program. Alligevel er det kun i meget få tilfælde, hun har oplevet, at en dansker bliver sentimental over at se et af de mange historiske, kristne steder.

Billedet af, at danskere generelt har svært ved at relatere til de hellige steder, genkender David Serner. Han er præst i Den Danske Kirke i Jerusalem, der ligger blot få hundrede meter fra Gravkirken.

Ifølge ham er en del af forklaringen, at de hellige, kristne steder er ejet af forskellige kirkelige retninger, der alle har et markant andet religiøst udtryk, end hvad danskere er vant til fra folkekirken.

”Danskere vil ofte søge det autentiske i stederne. Man vil have oplevelsen af, at man nu står på samme sted, som Jesus gjorde. Det skal være uspoleret. Men når et sted er helligt her, gør man alt for at ændre det og bygge kirker og altre rundt om det for at fremhæve, at det er helligt. Det virker fremmet på mange danskere,” siger han.

Der er dog også en teologisk forklaring på, at danskere med en folkekirkelig baggrund har det svært med Jerusalems hellighed. Det forklarer Kirstine Helboe Johansen, teolog og adjunkt på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.

”I Danmark har vi en teologisk tradition, der har skruet ned for forventningerne til, at ting og steder bærer noget helligt i sig. Det er ordet og intet andet, der er helligt,” forklarer hun.

Det er en tradition , der bunder i en teologisk fortolkning af reformatoren Martin Luther. Den fortolkning finder man i hele Skandinavien og Nordtyskland, men i særdeleshed i Danmark, siger Kirstine Helboe Johansen.

”Samtidig er man i en folkekirkelig sammenhæng ikke vant til at tage aktivt del i det, der foregår i en kirke, i samme grad som man gør i for eksempel kirker i Sydeuropa, hvor man bruger vievand, tilbeder ikoner og lignende. Derfor kan det nemt opleves som religiøst ståhej for en almindelig dansk folkekirkekristen,” siger hun.