Ny bibeloversættelse dropper engle

Det er en misforståelse, når vi tror, at engle ser ud som dem på billedet her, mener Søren Holst. Foto: Philippe Lissac/Godong

Ordet "engel" er fjernet i en ny bibeloversættelse. Det er et traditionsbrud af en anden verden, mener litteraturprofessor

En engel. Et mælkehvidt og buttet barn med små baskende vinger på ryggen. Sådan et billede ser man måske for sig, når man tænker på det guddommelige væsen.

Men det er en fejlagtig forestilling.

Det mener ihvertfald Søren Holst, som er lektor og ph.d. ved Teologisk Fakultet på Københavns Universitet. Han er en af oversætterne bag Bibelselskabets nye udgivelse "Begyndelsen og Tænkeren," der er en oversættelse af Første Mosebog og Prædikerens bog til nudansk.

Derfor er ordet "engel" faktisk slet ikke at finde i den nye oversættelse.

Søren Holst forklarer, at der findes mange folkelige misopfattelser af, hvad en engel er. Det kan for eksempel være, at man tror, at engle er æteriske himmelvæsener med store, hvide vinger, som svæver blidt og synger smukt.

"Vores tanker om engle har lidt for meget julepynt over sig. Det er noget er pænt, hvidt, himmelsk og fremmedartet. Men faktisk ligner engle i Bibelen mennesker. Da Abraham får besøg af engle, tror han, at det er arabiske handelsmænd. Og i Det Nye Testamente står der, at man skal være gæstfri, for det kan medføre, at man uden at vide det kan få besøg af engle," forklarer Søren Holst.

Men først og fremmest er engle i Bibelen sendebud. Gang på gang optræder de som budbringere for Gud, og derfor er ordet "engel" i den nudanske oversættelse blevet erstattet af "Guds udsending."

Det kan man blandt andet læse i Første Mosebog, kapitel 22, hvor Abraham står for at skulle ofre sin søn, Isak. I den autoriserede danske bibel fra 1992 beder en engel Abraham om at stoppe. I "Begyndelsen og Tænkeren" står der i stedet:

"Nu råbte Guds udsending igen til Abraham fra himlen: 'Hør, hvad Gud siger: Fordi du ville give mig din eneste søn, giver jeg dig mit ord på, at jeg vil give dig større livsstyrke end nogen anden!'"

Erik A. Nielsen, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, har i en lang årrække beskæftiget sig med det kristne billedsprog og den kristne retorik. Han er ikke begejstret for, at englene er blevet skrevet ud af "Begyndelsen og Tænkeren:"

"Jeg synes, det er en skrækkelig idé. Oversættelsen sætter en masse glans over styr og er et traditionsbrud af den anden verden," siger han.

Erik A. Nielsen peger på, at næsten alle mennesker har en forestilling om, hvad en engel er. Han mener, at den intellektuelle oversættelse til "himmelsk udsending" er en tankeløs udskiftning, som ikke tager hensyn til 2.000 års billedkunst og salmedigtning.

"Traditionen med engle sidder på vores kirkehvælv og altertavler og lever uendeligt stærkt i vores litteratur," siger han og giver som eksempel Dantes "Den Guddommelige Komedie" og John Miltons "Paradise Lost."

Ifølge Erik A. Nielsen afstedkommer den en drastisk konsekvens, hvis udskiftningen bliver accepteret bredt:

"Alle de gange, ordet eller billedet engel dukker op, må man til at forklare, at det her er det, der engang hed en engel," siger han og tilføjer:

"Ordet engel kan ikke undværes."