Mortensaften byder kirken det folkelige fællesskab indenfor

I aften fejres mortensaften med and og brunede kartofler rundt om i danske hjem. Den tradition har flere præster ført ind i folkekirken

Flere sognekirker holder gudstjeneste og fællesspisning i anledningen af mortensaften.

”Vi lægger vægt på fællesskab, og vi føler også et ansvar for de enlige i menigheden, som ikke har nogen familie at mødes med. Derfor er det oplagt, at kirken inviterer til mortensaften, hvor menigheden udgør den store familie,” siger Peter Møller Jensen, der er sognepræst i Bellahøj Kirke i København.

Kirken inviterer på mortens-and

Her har det været tradition i mere end 20 år at samle menigheden til gudstjeneste og middag på mortensaften.

Aftenen har navn efter Martin af Tours, der levede i 300-tallet og blev kåret til helgen efter sin død. For sognepræst Peter Møller Jensen er det ikke vigtigt, at gudstjenesten knytter an til mortensfiguren, for siden Reformationen har man ikke fejret helgener i folkekirken.

I Vestervang Kirke i Viborg tager gudstjenesten mortensaften netop afsæt i fortællingerne om Martin af Tours, der delte sin kappe med en fattig tigger.

Hvorfor fejrer vi mortensaften?

”Historien om Martin af Tours passer godt i den protestantiske tradition, hvor Martin Luther taler om at dele ordet ud til alle. Det siges, at Martin af Tours mødte Jesus i en drøm, hvor han bar den kappe, som Martin havde givet til en tigger. Vi ser samme tema i Matthæusevangeliet, hvor Jesus siger: 'Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.' Det er udgangspunktet for prædikenen i aften, hvor har vi mulighed for at binde en meningsfuld sløjfe mellem Martin af Tours og Jesu ord,” fortæller sognepræst Else Kruse Schleef.

Kirstine Helboe Johansen er lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet. Hun opfatter fejringen af mortensaften som et udtryk for, at kirken byder ind med kristne tolkninger af samtidens kultur.

”Kristendommens historie er kendetegnet ved, at man tilføjer eksisterende højtider en kristen tolkning. Det er sådan, julen er opstået. Det er kirkens opgave at byde ind med en kristen fortolkning af det, der rører sig blandt folk,” siger hun og hilser både halloween og valentinsdag velkommen i folkekirken.

En folkelig mærkedag

Hun påpeger dog, at det kan være en udfordring at praktisere sådanne mærkedage på en måde, så man ikke forkynder et budskab, der er fremmed for kirken. Her adskiller mortensaften sig fra halloween, da den bygger på en kristen helgenfortælling, mener Kirstine Helboe Johansen.

I Sct. Peders Kirke i Randers fejres mortensaften for første gang i år med gudstjeneste og middag. For sognepræst Kristian Vestergaard er det vigtigt at bringe menigheden sammen på flere måder end til kirkekaffen om søndagen. Derfor markerer kirken flere af de mere folkelige mærkedage som mortensaften og sankthans.

”Selvom det ikke er kirkens opgave at fejre disse mærkedage, så synes jeg alligevel, at de er gode anledninger til at være sammen i menigheden,” siger han.

Manglende opbakning til mortensaften

Lektor Kirstine Helboe Johansen bemærker, at mortensaften ikke har samme folkelige opbakning som eksempelvis halloween. Ifølge en optælling i Kristeligt Dagblads kirkekalender, Kirku, fejrer mindst 13 kirker mortensaften i år.

”At kirkerne fokuserer på sådanne mærkedage, ser jeg som et udtryk for, at kirken er i færd med at opritualisere sig. Det ses også omkring kirkens egne højtider som skærtorsdag og pinse, hvor der arrangeres fællesspisning og friluftsgudstjenester for at trække folk til,” siger hun.