Hvad er et relikvie?

Relikviernes historie har været præget af drama, mirakler og magi, og de udgør stadig en væsentlig del af katolsk praksis

Med bogen "Det sande ansigt. Jesus og ligklædet i Torino", som for nylig udkom på Gyldendal, har den danske læge og forsker Niels Svensson beskrevet historien bag det mest berømte af den kristne kirkes relikvier, som Jesus ifølge historien blev svøbt i efter sin død, og som angiveligt skulle vise et aftryk af hans legeme.

Som det gør sig gældende for mange andre relikvier, er der knyttet en dramatisk historie til det. Der skal være sket helbredelser i dets nærhed, det er bortkommet og genfundet og er mirakuløst blevet reddet fra flere brande. Mindst ligeså dramatisk er ligklædets videnskabelige historie, hvor en række forskere med grundige videnskabelige studier har forsøgt at af- eller bekræfte dets ægthed.

Ægte eller ikke ægte, så spiller ligklædet fra Torino og andre relikvier en ikke uvæsentlig rolle i mange kristnes tro og har gjort det siden den kristne kirkes begyndelse. Da ligklædet i 1998 blev udstillet i to måneder, kom mere end to millioner pilgrimme for at se det!

Ordet 'relikvier' var oprindeligt betegnelsen for større eller mindre dele af afdøde martyrer og helgeners legemer, men blev hurtigt udvidet til også at gælde genstande, som den afdøde havde ejet eller været i kontakt med.

De første eksempler på relikviedyrkelse stammer fra det 3. århundrede, hvor kristen ærbødighed og omsorg for martyrernes knogler blandede sig med hedenske magiske forestillinger og på en paradoksal måde blev en væsentlig indgangsport for hedenskaben til kristendommens verden.

Relikviedyrkelsen nød stor folkelig popularitet videre op gennem historien, og relikvierne blev mange steder tillagt undergørende virkninger. Relikvier er sat i forbindelse med mirakuløse helbredelser, blevet båret i procession gennem byer for at afværge en katastrofe, men er også blevet handlet med og forfalsket.

Nogle gange blev denne dyrkelse understøttet af kirken, andre gange måtte kirken gribe ind, når folketro og praksis havde fjernet sig for langt væk fra kirkens lære. Med korstogene i det 12. og 13. århundrede intensiveredes relikviedyrkelsen, da Europa blev oversvømmet af nye relikvier hjembragt fra det hellige land. 

Den sene middelalders fokus på synd, skærsild og muligheden for at købe sig aflad herfra blev også knyttet til relikvierne. De, der havde penge og forbindelser til det, indsamlede relikvier.

Frederik den Viise, Luthers kurfyrste, havde således i 1518 fået samlet 17.443 relikvier i Wittenberg slotskirke, der hver kunne indbringe 100 dages aflad. Blandt relikvierne fandt man blandt andet følgende kostbarheder: En stump af Arons stav, et stykke af den brændende tornebusk, i hvilken Gud åbenbarede sig for Moses, en dråbe mælk fra Marias bryst og hele apostlen Bartholomæus' ansigtshud.

Med reformationen i første halvdel af det 16. århundrede led relikviedyrkelsen samme skæbne som helgenerne, afladshandlen og meget andet - de blev afvist fra det, der blev den protestantiske kirke, og er fra da af et fænomen, der hører til den katolske kirke.

Den katolske kirke har dog aldrig officielt erklæret et relikvie for "ægte", mens den på den anden side har ønsket at beholde relikvierne som en del af sin tradition. Det er stadig praksis, at ingen katolsk kirke indvies, uden at der nedlægges et relikvie af en helgen i alteret.

Men hvad er relikviers betydning for katolikker i dag, og hvad siger den katolske kirke til den magiske virkning, som flere steder i historien er blevet knyttet til relikvier?

August Ziggelaar S.J., som er præst i den katolske kirke og tilknyttet Jesu Hjerte Kirke på Vesterbro i København, mener, at relikvier er værdifulde, fordi de minder os om de hellige personer og om, hvad det vil sige at være kristen.

- Men der er ikke tale om nogen magisk virkning. Gud efterlader ikke nogen magt i en ting, så den kan virke uafhængigt af ham. Men vi tror på, at når vi via relikvierne ærer de hellige personer, så vil Gud give os en særlig hjælp, siger han.

Den katolske domkirke Sankt Ansgar i København er også i besiddelse af en række relikvier, som gennem tiden er blevet givet som gave til den katolske kirke i Danmark, mange af dem fra Vatikanet.

Blandt disse er en splint fra Jesu kors og diminutive relikvier fra apostlene Peter og Paulus. Det fineste relikvie i samlingen er dog et knoglestykke fra den danske videnskabsmand Niels Steensens tå, direkte hentet fra skelettet i San Lorenzo kirken i Firenze for nogle år siden, efter at han var blevet saligkåret.

Historien om problemerne med at finde Niels Steensens kiste kan læses her.