For Origenes skulle livet være en bøn

Et Eventyr er en kedelig fortælling om et utrygt liv. Foto: Mary Evans Picture Library

Origenes var en af de første kristne filosoffer, der videnskabeligt diskuterede det at bede. Her lagde han vægt på mødet med Gud og skabelsen af en social identitet

Det er ikke nok, at bønnen finder sted et øjeblik og så forsvinder igen. Den skal være dynamisk og vokse sig til at blive en del af hele ens liv og alle ens handlinger.

Det var en af pointerne i kirkefaderen Origenes afhandling om bøn fra mellem år 232 og 235, hvor den alexandrinske teolog og filosof både gennemgik bøn i almindelighed og lavede en omfattende analyse af Fadervor.

Selvom Origenes havde mange holdninger tilfælles med andre af tidens filosoffer, blev denne afhandling særligt kendt. Den menes nemlig at være den første videnskabelige diskussion af bøn i den kristne antik, siger professor i tidlig kristen litteratur på Bologna Universitet Lorenzo Perrone, som i 2011 udgav en bog om Origenes syn på bøn.

Der findes mange skrivelser om bøn i antikken, men ingen har på samme måde som Origenes gennemgået bønnens sprog eller lavet så grundigt et studie af Bibelens referencer til bøn.

LÆS OGSÅ: Duften af fri vilje, spiritualitet og frelse for alle

Samtidig var afhandlingen ifølge Lorenzo Perrone et modspil til tidens filosofiske diskussioner om, hvorvidt bønnen var overflødig, når Gud som alvidende allerede vidste, hvad man ville bede om, og om man overhovedet burde bede om noget, da Gud vidste bedst, hvad man havde brug for.

Origenes udviklede det kristne syn på bøn ved at tage udgangspunkt i Fadervor. Det er netop en bøn, hvor man beder om noget, og derfor måtte en bøn i sin natur anerkendes som et ønske til Gud og ikke kun taksigelse og lovsang. Origenes fremhævede altså noget humant i bønnen, nemlig at alle har behov.

Dog mente Origenes stadig, at man skulle bede på en særlig måde.

Han tager udgangspunkt i Jesu ord om, at mennesket først skal søge det himmelske, og så vil de jordiske ting blive tilføjet. I bønnen skal man ikke bekymre sig om materielle goder, men mere om egen frelse og forståelse af Gud, siger Lorenzo Perrone og tilføjer, at målet var så vidt muligt at tænke bønnen ind i sit liv.

Samtidig er bønnen det sted, hvor man for alvor kan tale om en spirituel og mystisk tradition hos Origenes, siger Andrew Louth, professor med speciale i kirkefædre og byzantinske studier ved Durham Universitet.

Origenes styrker idéen om, at mennesker skal læse Bibelen, meditere over den og gøre den til bøn. For ham er Bibelen ikke primært interessant på grund af historien, filosofien eller doktrinerne. Den er interessant, fordi den er det sted, hvor man kan opleve Gud. Han har en idé om, at vi møder Gud, når vi beder, og så sker der spirituelle vækkelser i os, hvorigennem vi vil opleve en anden verden, siger han.

For Origenes handler bønnen dog ikke kun om én selv, siger Maria Munkholt, som skriver ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet om bøn i det tredje århundrede med fokus på, hvordan bøn kan have haft indflydelse på gruppedannelse og identitet.

Her er det gennemgående for århundredet, at bøn har med fællesskabet at gøre, for hvis Gud er vor fader, så er alle andre vores brødre. Origenes mener, at man ikke kan kredse om sig selv uden at tænke det sociale med og ikke stå i forhold til Gud i bønnen uden at stå i forhold til sin næste, siger hun og tilføjer, at der er meget ved Origenes tanker, man fortsat kan bruge i dag.

Det gælder hele refleksionen over, hvad det vil sige at have et gudsforhold. Man giver ikke bare noget til Gud, men ser ham som noget, man kan spille bold op ad i sit liv.