Migrantkirker

Migrantkirker er en fællesbetegnelse for alle de kristne kirkesamfund i Danmark, der afholder gudstjenesten på et andet sprog end dansk, og hvor størstedelen af medlemmerne oprindeligt stammer fra et andet land end Danmark

Antallet af migrantmenigheder vokser år for år i Danmark. I perioden 2000-2004 har ikke mindre end 18 nye migrantmenigheder set dagens lys. Den første migrantmenighed i Danmark var den tyske St. Petri menighed, der har haft til huse i St. Petri Kirke i København siden 1585.

Ifølge den seneste opgørelse er der ikke mindre 145 migrantmenigheder i Danmark. Langt de fleste er protestantiske eller katolske. Der er ikke mindre end 52 katolske migrantmenigheder, mens de tre mest udbredte protestantiske migrantmenigheder er: Batistmenigheder (18 menigheder), lutherske menigheder (14) og Pinsemenigheder (13).

Blandt migrantmenighederne er der også de såkaldt orientalske kirker. De orientalske kirker har teologisk og historisk meget til fælles med de ortodokse kirker og kaldes da også nogle gange de orientalsk ortodokse kirker.

I Danmark er der fem orientalske kirker: Den Assyriske Østkirke, Østens Gamle Kirke, Den Armensk Apostolske Kirke, Den Koptisk-Ortodokse Kirke og Den Etiopisk-Ortodokse Kirke. Disse kirker har alle det til fælles, at de er udsprunget i forbindelse med kirkens første splittelse.

Kirkens første splittelse
Kirkens første egentlige splittelse var i det 5. århundrede. Resultatet var tre forskellige kirkelige retninger. Årsagen var forskellige forståelser af Kristi natur(er).

På kirkemødet i Efesos i år 431 var patriarken af Konstantinopel, Nestorius (386-451), blevet dømt som kætter, fordi han nægtede, at Jomfru Maria kunne være moder til Gud: "Jesus Kristus er to personer, én guddommelig og én menneskelig, i samme krop", hævdede Nestorius.

Det næste store kirkemøde fandt sted i år 451 i Kalcedon. Her blev kirkemødets officielle beslutning: " Kristi ene person i to naturer (én guddommelig og én menneskelig)".

For næsten halvdelen af de 500 biskopper, der deltog i kirkemødet, var denne formulering dog for tæt på Nestorius formulering, så de nægtede at godkende kirkemødets beslutning. Det er de kirker, der ikke godkender Kalcedon 451, vi i dag kalder orientalske.

Den Assyriske Østkirke kaldes af geografiske årsager som regel også orientalsk på trods af, at den er en udspringer af den nestorianske tradition, som de andre orientalske kirker tog afstand fra.

Den Assyriske Østkirke
Tilhængerne af Nestorius lære var efter 431 tvunget til at rejse mod øst. De slog sig hovedsageligt ned i det nuværende Irak og blev en del af den kirke, vi i dag kender som Den Assyriske Østkirke.

Når kirken kalder sig assyrisk, hænger det sammen med, at der i kirkens selvforståelse er bånd til oldtidens assyrer i Mesopotamien. I dag forbindes med en assyrer med en kristen, der hører til denne kirke.

Selvforståelsen som en af verdens ældste og oprindelige menigheder spiller en central rolle i Den Assyriske Østkirke. Gudstjenestesproget er aramæisk. Det samme sprog, som man mener, at Jesus talte.

En gudstjeneste i Den Assyriske Østkirke minder en del om en ortodoks gudstjeneste og varer gerne omkring 3 timer. Røgelse spiller en vigtig rolle i gudstjenesten, der har nadveren som det helt centrale omdrejningspunkt. På grund af den nestorianske arv har Den Assyriske Østkirke ikke fuldt nadverfællesskab med nogle andre. Forholdet til Den katolske kirke er dog blevet væsentligt forbedret. I 1994 enedes kirkens overhoved Mar Dinkha IV med Pave Johannes Paul II om en fælles teologisk erklæring.

Mar Dinkha IV har siden begyndelsen af 1980erne haft sit hovedsæde i Chicago, USA på grund af krig og forfølgelse i Irak. Den Assyriske Østkirke har været i Danmark (Århus) siden 1985.

Østens Gamle Kirke er en udbryderkirke fra Den Assyriske Østkirke. Bruddet kom i 1968 i protest mod, at positionen som overhoved automatisk går i arv fra onkel til nevø. 

Den Armensk Apostolske Kirke
Den Armensk Apostolske Kirke er verdens ældste kristne nationalkirke. Kristendommen blev statsreligion i Armenien i år 301. Kirken fejrede derfor som den første 1700-års jubilæum i 2001.

Kirken er speciel ved, at den ingen repræsentanter havde til stede ved kirkemødet i Kalcedon, men først senere besluttede sig for ikke at acceptere kirkemødets formulering om Kristi to naturer.

Gudstjenesten er bygget op omkring nadveren som det centrale ritual. Selv om gudstjenesten varer omkring tre timer, står man op det meste af tiden. En armensk gudstjeneste adskiller sig dog fra andre orientalske kirker ved, at man i de sidste par hundrede år har brugt orgel til at akkompagnere sangen.

Den første egentlige armenske menighed i Danmark blev oprettet i 2003, men der har været afholdt lejlighedsvise gudstjenester siden 1997. Kirkens overhoved er Karekin II . Kirkens hovedsæde ligger i Armeniens religiøse centrum, Etjmiadzin, ca. 30 kilometer fra hovedstaden Jerevan.

Den Koptisk-Ortodokse Kirke
Koptisk betyder blot ægyptisk. Den Koptisk-Ortodokse Kirke blev efter kirkemødet i Kalcedon 451 Ægyptens nationalkirke, hvilket varede frem til arabernes erobring af Alexandria i år 642.

Gudstjenesten minder om de andre orientalske kirkers. Den varer op mod fire timer og har nadveren som omdrejningspunktet. Nadveren er den sidste del af gudstjenesten. På det tidspunkt er luften i kirkerummet fuld af røgelse.

Den Koptisk-Ortodokse Kirke har haft menighed i Danmark siden 1975. Menigheden købte i 1998 sin egen kirke i Tåstrup og fik i 2004 sin egen præst. Kirkens overhoved er Pave Shenouda III. Kirkens hovedsæde har altid været Alexandria i Ægypten.

Den Etiopisk-Ortodokse Kirke
Den Etiopisk-Ortodokse Kirkes overhoved blev indtil 1951 udpeget af Den Koptisk-Ortodokse Kirke. Kirken har dog altid fungeret uafhængig og er en af verdens ældste, grundlagt tilbage i 325. Den Etiopisk-Ortodokse Kirke har flere gammeltestamentlige traditioner end de øvrige orientalske kirker.

Kirken har ikke mindre end 40 mio. medlemmer på verdensplan, heraf 30 mio. i Etiopien. I Danmark har menigheden i Århus små 50 medlemmer.

Siden 1994 har Den Etiopisk-Ortodokse Kirke og Den Koptisk-Ortodokse ikke været de bedste venner, fordi Pave Shenouda III oprettede et koptisk bispedømme i Etiopiens naboland Eritrea.