Kommentaren

Kristendommen kan afradikalisere

I debatten om de unge andengenerationsindvandrere, der tager fra Danmark til Syrien for at kæmpe med islamistiske grupper imod Assads styre, er der en facet, der ofte overses eller benægtes. Nemlig det faktum, at det er islam, der er hovedideologien bag kampen, skriver folketingsmedlem Marie Krarup.

Kristen mission – eller i det mindste kendskab til kristendommen og den kristne tradition – vil være det bedste våben i kampen imod islamisk radikalisering, skriver folketingsmedlem Marie Krarup

I debatten om de unge andengenerationsindvandrere, der tager fra Danmark til Syrien for at kæmpe med islamistiske grupper imod Assads styre, er der en facet, der ofte overses eller benægtes. Nemlig det faktum, at det er islam, der er hovedideologien bag kampen.

I argumentationen for, at islam i sig selv ikke er et problem, foretages der ofte en sammenligning mellem islam og kristendom og andre religioner. Det siges, at alle religioner i stor mængde er farlige og radikaliserende. Ergo er det ikke islam, der skal begrænses, men al religion.

Men er det rigtigt, at kristendom radikaliserer?

Det er naturligvis rigtigt, at der er blevet begået uhyrligheder i kristendommens navn. Der har været middelalderens korstog, renæssancens heksebrændinger og vore dages voldelige overfald på abortlæger i USA. Men holder man disse fænomener op imod islams jihad-doktrin, er der to forskelle, der springer i øjnene: Det første er omfanget. Det er altså meget få abortlæger, der er blevet overfaldet. Det andet er midlertidigheden. Der er jo ikke korstog eller heksebrændinger længere. Det var fænomener, der havde sin tid, og som er blevet kritiseret voldsomt i samtiden og eftertiden af kristne kritikere. Argumenter imod korstogsteologi og hekseforfølgelser er netop kommet via genfortolkning af det kristne budskab. Den interne debat i de kristne kredse har dermed været midlet til at overkomme den slags. Det er opsigtsvækkende, at der gang på gang kan hentes argumenter imod forskellige uhyrligheder i selve det kristne budskab. Hvordan kan det være?

Jeg mener, det hænger sammen med kernen i det kristne kernebudskab. Kernen i det kristne budskab er frihed og næstekærlighed. Og det kan være svært at bygge en sammenhængende krigs- eller undertrykkelsesideologi på et sådant budskab.

Samtidig siges det i kristendommen, at ethvert menneske er fejlbarligt og ikke kan frelse sig selv. Man må i stedet stole på Guds nåde. Det er derfor ganske vanskeligt at påstå, at man selv er frelst og har den helt rigtige plan til frelse for alle andre, som bør føres ud i livet med bål og brand.

Tænk her på historien i Johannesevangeliet kapitel otte om kvinden, der blev fanget i utroskab og blev ført hen til Jesus. De skiftkloge ville stene hende og spurgte Jesus, om det ikke var det rigtige at gøre. Han svarede: ”Lad den, der er uden synd kaste den første sten!” Så luskede de skriftkloge skamfulde af og lod kvinden være.

Pointen er, at vi alle er syndere og ikke har meget at lade hinanden høre. Derfor blev de skriftkloge meget hurtigt "af-radikaliserede" af Jesu ord.

Min pointe med dette indlæg er, at kristen mission – eller i det mindste kendskab til kristendommen og den kristne tradition – vil være det bedste våben i kampen imod islamisk radikalisering. Vi har nemlig svært ved at rive jihad-doktrinen ud af islam. Men vi kan vise, at jihad og radikalisering ikke har nogen plads i kristendommen. Og så håbe på, at nogen lader sig overbevise herom.

Kristendommen kan ikke radikalisere, men den kan givetvis afradikalisere.

Marie Krarup er folketingsmedlem (DF) og skriver kommentarenved kristendom.dk.