Debat om bispekandidaters teologi

Valgproces udelukker bispekandidater med teologisk kant

Jeg savner en instans eller bestemmelse, der vurderer en bispekandidat efter faglige kriterier. At være biskop kræver stor teologisk, præstelig og ledelsesmæssig erfaring og kompetence, mener sognepræst Carsten Haugaard Nielsen. Foto: Privat

Bispevalgets opbygning levner i dag ikke plads til biskopper, der er teologisk kantede. Det giver en mindre rummelig folkekirke, mener sognepræst Carsten Haugaard Nielsen

Foran mig ligger en stemmeseddel. Om lidt vil jeg sætte mit kryds. Der er to kandidater til bispevalget i Aarhus Stift. Jeg skal stemme. Alle præster og valgte menighedsrådsmedlemmer i stiftet beslutter i fællesskab, hvem der skal være deres biskop. Sådan er et demokrati.

Eller er det? Jeg vil påstå, at der ved dette bispevalg - og ved tidligere bispevalg - er både et demokratisk underskud. Og et underskud i forhold til vurdering af biskoppernes faglige kvalifikationer.

Lad os tage det sidste først. De faglige kvalifikationer. Jeg savner en instans eller bestemmelse, der vurderer en bispekandidat efter faglige kriterier. At være biskop kræver stor teologisk, præstelig og ledelsesmæssig erfaring og kompetence. Hvem vurderer disse faglige kriterier? Det gør det folkekirkelige demokrati jo! Men er summen af præster og menighedsråd de rette til det? Det er jeg ikke sikker på.

Læs også: Sådan foregår et bispevalg 

Jeg synes ganske enkelt, der burde opstilles flere krav for, at man kan blive opstillet som biskop. En vis præsteerfaring, ledelsesmæssig kompetence og dokumenteret teologisk indsigt for eksempel. Som tingene er nu, er det eneste krav, at man er cand. theol. Det er at sigte for lavt!

Og så det andet: det demokratiske underskud. Set på landsplan er der et demokratisk underskud i, at biskopperne vælges stift for stift. Det betyder nemlig, at biskopperne bliver ret ens. Man skal være rummelig for at blive biskop i dag. Det samler stemmer. I virkelighedens verden betyder det: Man skal være midtkirkelig.

Dermed bliver der ikke plads til biskopper, der er teologisk kantede. Eller dem, der er missionske eller tidehvervske. Og er man modstandere af vielse af homofile, er chancerne små. Valget af ”rummelige” biskopper betyder paradoksalt nok derfor en mindre rummelig folkekirke. For dem, der ikke er så ”rummelige”, får ikke en stemme i folkekirkens top.

Læs også: Kjeld Holm har været biskop i 19 år: Det er nu, jeg topper

De meget missionske har allerede taget konsekvensen. Evangelisk Luthersk Netværk indsatte ved bøn og håndspålæggelse allerede i 2012 deres egen ”pastorale vejleder”. Det er ikke vejen frem.

I den missionske del af folkekirken har der de sidste år været en bevægelse mod at trække sig ud i valg- eller frimenigheder. Den vej er jeg heller ikke begejstret for. Men jeg er overbevidst om, at den blandt andet hænger sammen med en manglende bredde blandt biskopperne.

Hvad er så vejen frem? Det er at finde en balance mellem det lokale demokrati i et stift og demokratiet på landsplan. Der bør arbejdes på en ny ”rummelighed”, der ikke er synonym med ”midtkirkelig”: en rummelighed der giver plads til biskopper fra flere dele af det kirkelige felt. Ikke mindst må det forventes, at de biskopper, der er blevet valgt på ”rummelighed”, arbejder for det!

Det skal naturligvis gennemtænkes nøje! Her kan vi finde inspiration i, hvordan andre lande udnævner biskopper. I England udnævner man ”flying bishops”, der virker på tværs af stifterne. Det er lidt en nødløsning. I Norge er processen for valg af biskop mere omfattende. Den indeholder en balance mellem det lokale demokrati, teologisk fagindsigt, de øvrige biskoppers vurdering og kirken på landsplan.

Læs også: ABC om folkekirkens biskopper

Nu vil nogen måske sige: Stillede du ikke op til bispevalget i Viborg Stift – og fik det ikke? Jo. Men det her er ikke et surt opstød fra en, der tabte. Jeg brugte også ordet ”rummelighed” i min bispevalgkampagne.

Og jeg vil fortsat den rummelige folkekirke! Min pointe er her: Skal folkekirken fremover være rummelig, kræver det en større bredde blandt biskopperne!

Og nu skal jeg have sat mit kryds! Jeg har besluttet mig. Der er to gode kandidater i Aarhus Stift. Rummelige, begge to. Selvfølgelig! Jeg ser frem til et spændende samarbejde, uanset hvem der bliver valgt.

Carsten Haugaard Nielsen er sognepræst og skriver kommentaren ved kristendom.dk.