Den kristne verden er fyldt med selvopgør

Abdul Wahid Petersen mener, at staten skal oprette en SU-berettiget uddannelse for imamer. - Foto: Leif

Man har naturligvis den samme mulighed inden for den islamiske verden. Men det er noget sværere. For der er ikke på samme måde en forståelse af ondskaben som en indbygget del af mennesket, mener Marie Krarup Foto: Leif Tuxen.

Jeg vil vove den påstand, at årsagen til, at den vestlige civilisation herunder Danmark har været så god til selvopgør, er, at der er en sund skepsis over for os selv indbygget i kristendommen, skriver folketingsmedlem (DF) Marie Krarup

I forbindelsen med sagen om jødehetz i København er jeg blevet skældt meget ud for at sige, at jødehad er en del af islams DNA. Jeg vil nu stadig fastholde, at det forholder sig sådan. Had til de vantro (alle andre end muslimer) er nemlig en indbygget del af Koranen - og Koranen og Hadith udgør islams DNA.

LÆS OGSÅ
: Khader: Forældreopdragelse efterlyses

Indvendingerne imod min påstand om islam og jødehad har mest gået på, at kristne også har forfulgt jøder igennem historien. Det er ikke kun muslimer, der har været onde mod jøder. Og det er jo fuldstændig rigtigt.

Vi havde jødeforfølgelser i København i 1813, og i mange andre kristne lande har man haft jødeforfølgelser langt op i historien. I Rusland så grelt, at det russiske ord for forfølgelse pogrom er gået ind i de fleste europæiske sprog som teknisk term for jødeforfølgelse. Beskæmmende for russerne i betragtning af, at der er uendeligt få russiske ord, som resten af Europa bruger!

Men vi har trods alt ikke haft jødeforfølgelser i mange år, og vi fordømmer det på det kraftigste. Der har været et selvopgør med den opførsel inden for vores kultur, der har betydet, at vi lægger afstand til den slags.

Kristendommen giver os sund skepsis
Den kristne verden er fyldt med selvopgør. Slaveri, tvangsægteskaber, forskelsbehandling på mænd og kvinder og politisk undertrykkelse er områder, hvor man har fundet frem til, at det var en skidt måde at agere på. En måde, som det er svært, for ikke at sige umuligt, at forsvare moralsk. Næste skridt er at ændre moralen og lovgivningen til noget nyt og bedre.

LÆS OGSÅ:Hvad er arvesynd?

Jeg vil vove den påstand, at årsagen til, at den vestlige civilisation herunder Danmark har været så god til disse selvopgør, er, at der er en sund skepsis overfor os selv indbygget i kristendommen.

Ifølge kristendommens DNA (Biblen), stammer det onde fra mennesket selv. Vi kan ikke lægge skylden på de vantro eller på naturen, når noget er stygt og ondt. Vi må erkende, at vores egen natur er syndig, som historien om Adam og Eva jo fortæller os (syndefaldshistorien).

Dermed må vi se i øjnene, at det kan være svært at leve op til kravet om næstekærlighed, der er en lige så vigtig del at kristendommens DNA, som forståelsen af det onde som en del af mennesket selv.
Når jøder forfølges og forfulgtes i den kristne verden, er det et udslag af menneskelig ondskab. Det er ikke et udslag af en befaling fra Bibelen om at se ned på jøder. En sådan findes nemlig slet ikke i Det Ny Testamente. Og når man i visse lande, som i Danmark, har kunnet lægge den slags bag sig, er det fordi man har indset sin egen ondskab og besluttet sig for at holde den i skak.

Selvopgør er svært i islam
Man har naturligvis den samme mulighed inden for den islamiske verden. Men det er noget sværere. For der er ikke på samme måde en forståelse af ondskaben som en indbygget del af mennesket. Der er ikke en syndefaldshistorie (Der ER en historie om Adam og Eva i Paradis i Koranen. Men den er anderledes og viser ikke mennesket som uopretteligt syndigt. Se for eksempel denne udlægning af de to syndefaldshistorier).

Og der er inden for de fleste islamiske retninger en forståelse af, at man gør det gode, når man følger sharia det vil sige den hellige lov, der er udledt af Koranen og Hadith. Så når der står i Koranens 9. kapitel, at man skal dræbe de vantro eller se ned på dem, så behøver man ikke føle dårlig samvittighed over at gøre det. Det er ikke ondt, for det står jo i Koranen. Dermed bliver selvopgøret meget, meget svært.

Hvordan skal en islamisk opdraget dreng forstå, at det er forkert at hetze jøder på Nørrebro, hvis han gang på gang har hørt, at de vantro er onde og mindre værd? Det er ikke let. Især ikke, hvis man samtidig ikke kan tale om det, fordi der er en berøringsangst over for problemet.

Ondskaben er en del af os selv

Denne meget væsentlige forskel på de to religioner fremgår af holdningen til at straffe utro kvinder. Inden for nogle retninger inden for islam mener man at gøre det rigtige ved at stene en utro kvinde, fordi det fremgår af en Hadith, at man skal agere på den måde. Andre nøjes med pisk, fordi det bygger på Koranen.

I Det Ny Testamente siger Jesus til dem, der ønsker at stene en utro kvinde, at Den af jer, der er uden synd, kan kaste den første sten. Alle går da beskæmmede bort. Her er forståelsen af egen ondskab en bremse på selvgodheden, der ellers kan føre til organiseret ondskab over for andre mennesker.

Ondskaben er en del af os selv. Men når vi forstår det, kan vi i højere grad tæmme den og komme videre, - selvom vi naturligvis aldrig kan blive perfekte og uden ondskab.

Marie Krarup er folketingsmedlem (DF) og kommentarskribent ved kristendom.dk.