"Der er gået gud i alkoholen"

Der er fokus på Christian IV's København under dette års Golden days.<br>Foto:

Vi må gerne stille krav til religion. Vi skal ikke i misforstået tolerance undlade at udfordre den nutidige hedonisme og den drukkultur, som hører sammen med den, mener generalsekretær Robert Bladt. Foto: colourbox.com

Robert

Vi må gerne stille krav til religion. Vi skal ikke i misforstået tolerance undlade at udfordre den nutidige hedonisme og den drukkultur, som hører sammen med den, mener generalsekretær Robert Bladt. Foto: Privatfoto

Hedonismen har mange af en religions kendetegn. Gudstjenesten er de ugentlige drukture. Valfartsturen går til Roskilde i uge 27 eller Prag i uge 7 og 8, skriver Robert Bladt, generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende

Det går mere og mere op for mig, hvorfor vi som samfund kan fortsætte år ud og år ind med stiltiende at acceptere en himmelråbende inkonsekvens i vores syn på og omgang med druk. Det er kort og godt fordi der går gud i alkoholen, når den bliver til druk.

Ph.d. Jeanette Østergaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd beskrev i en forskningsrapport fra 2012 sammenhængen mellem vores drukkultur og vores værdier i forbrugssamfundet. Hun ser unges drukkultur som en del af en nutidig hedonisme, altså en dyrkelse af nydelsen. Og denne hedonisme får sit brændstof fra forbrugssamfundets fokus på oplevelser og forbrug.

LÆS OGSÅ:Derfor drikker unge danskere hæmningsløst

Det er den kultur (blandt andet vi lever i en blandingskultur), vores unge vokser op i. En kultur, hvor vi tilskynder hinanden til at søge den øjeblikkelige nydelse og lade alle andre hensyn vige i hvert fald for en tid.

Hedonismen har mange af en religions kendetegn. Gudstjenesten er de ugentlige drukture. Valfartsturen går til Roskilde i uge 27 eller Prag i uge 7 og 8. Her søger mange særligt intensivt livets mening i den sanseløse og hæmningsløse beruselse.

Denne nutidige hedonisme findes også på landets studiesteder. Som flertallets religion er den stærkt knyttet sammen med fællesskab og endda gruppepres. Mange nystartede gymnasieelever og videregående studerende oplever alkohol og deltagelse i druk som den eneste indgang til fællesskabet.

Hedonisme er dårlig religion
Studenterpræst Elisa Morberg Wejse fra Aarhus Universitet fortæller i Omnibus (Aarhus Universitets avis for studerende og ansatte), hvordan hun hvert år i ugerne efter studiestart opsøges af studerende, som har følt sig presset til druk af medstuderende og tutorer. Det sker tilsyneladende uden at uddannelsesstedets ledelse tager modinitiativer.

LÆS OGSÅ: Rusfesterne på landets universiteter går over gevind

I gymnasierne er der også stadig massive problemer med druk. Jeg ved om en gymnasieklasse, hvor alkoholpolitikken på en studietur blev sat til afstemning. Vil nogen gætte om udfaldet? Læreren var selv en varm fortaler for druk på studieturen.

Men når der er gået gud i alkoholen, når nydelsen er blevet gjort til konge, så er vejen vel banet for urimelighed og inkonsekvens ligesom med al anden religion?

Det er sådan mange af os tænker. Men nej. Religion er ikke i sig selv ensbetydende med urimelighed og inkonsekvens. Det, vi ser i den nutidige hedonisme, er et eksempel på dårlig religion. Religion kan gavne os eller skade os. Den kan være sandhedens bedste ven eller dens værste fjende.

LÆS OGSÅ:
Kristeligt Dagblads tema om alkohol

Vi må gerne stille krav til religion. Vi skal ikke i misforstået tolerance undlade at udfordre den nutidige hedonisme og den drukkultur, som hører sammen med den.

Lad os skabe gode drukfri fællesskaber
Derfor er det glædeligt, at 10 ud af 11 almene gymnasier på Fyn har forbudt rejseselskabet bag de meget omtalte Pragrejser at reklamere på skolen.

Det vil også være på tide, at gymnasierektorer, gymnasielærere, tutorer, undervisere og ledelse ved landets videregående uddannelsesinstitutioner tager et medansvar på sig i forhold til drukkulturen generelt blandt studerende.

Dette ansvar kan ikke kun varetages ved at studiestedet advarer imod druk, laver regler eller indskærper undervisere og tutorer deres rolle. Det handler også om at skabe gode rammer for fællesskaber, hvor der er en sund alkoholkultur. Fællesskaber som er åbne for at inkludere nye studerende, der ikke ønsker at dyrke druk som en gud.

Det er den type fællesskab, KFUM&K har skabt med deres Wonderful Days festival, hvor over 1.000 teenagere, herunder gymnasieelever, kan tage på festival en hel uge uden alkohol.

Det er den type fællesskaber, vi prøver at bygge i Kristeligt Forbund for Studerende, når vi opmuntrer studerende til at samles på studiestederne for at lære Jesus at kende.

LÆS OGSÅ: Skal man som ny studerende drikke for at være en del af fællesskabet?

Masser af sportsklubber og friluftsforeninger vil helt sikkert også gerne være med. Giv os en invitation og lad os sammen bryde hedonismens monopol på at fylde unge og studerendes liv med retning og mening.

Robert Bladt er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende og skriver kommentaren ved kristendom.dk.