"Der må ikke gå selfie i julen"

Når vi i julen flytter fokus over på Kristus og på andre mennesker, bliver vi herligt befriet fra selv at være centrum, skriver lektor, ph.d. Kurt Dogecoin Larsen

Vores statsminister er blevet kendt rundt om i verden. Hun strakte sine hænder frem, vendte kameraet mod sig selv, smilede, og tog i hele verdenspressens påsyn et billede af sig selv.
Der er noget tidstypisk i disse selfies.

LÆS OGSÅ: Billede af Thornings selfie kåret af amerikansk avis

Jeg kritiserer ikke Helle Thorning-Schmidt. Jeg skal ikke gøre mig bedre. Da jeg som ung var inviteret til Downing Street nr 10, ville jeg sikkert også have taget en selfie med hjem, hvis den teknologiske udvikling havde været så fremskreden. I stedet nøjedes jeg med at få premierminister Edward Heaths autograf med hjem. Det blev et minde om den kendte person, ikke et billede af mig selv.

Tilsvarende kan man besøge generationer af forældre og bedsteforældre, og se alle deres billeder på væggene af deres børn og børnebørn men sjældent se noget yngre billede af dem selv end deres bryllupsbillede.

Julen flytter fokus fra en selv til Jesus
Julen står for døren, og den fest er om nogen egnet til at modvirke tendensen til selfier. Julen handler om afkald: Gud gav afkald på sin himmelske herlighed og blev menneske som os. Som Grundtvig malerisk skriver: Ham, som på dommedag / taler med tordenbrag / nu man hører græde!

Julen er en fejring af hans afkald. Derfor har kirken siden 300-tallet valgt at holde en fest til minde om, at verdens lys kom til den mørke jord. Meget passende fejres det på den nordlige halvkugle, hvor kristne dengang alle boede, i den allermørkeste tid. En kontrast mellem vinterens mørke solhvervstid og Verdens Lys.

LÆS OGSÅ: Jul - fra hedenske skikke til kristen højtid

De mange lys inde og ude. Træerne på byens torve med Betlehemsstjernen i toppen. Adventskransen, Lucia-optogene, kalenderlyset alt sammen peger det væk fra os selv, og vores små personer, over på Jesus Kristus.

Julen flytter fokus fra en selv til næsten
En dansk jul, med alt hvad den mange steder rummer af familiesamvær, hyggetraditioner og gaveindkøb er alt sammen med til at sætte andre mennesker i centrum. Dybest set handler vores juleskikke om at glæde andre, fordi vi selv i julens budskab skal fejre den store glæde.

Glæden hun er født i dag, synger vi.

Julen befrier os fra os selv
Ved at flytte fokus over på Kristus og på andre mennesker bliver man herligt befriet fra selv at være centrum. Kristendommen siger: Vær ikke så optaget af dig selv. Dine evner, din performance, din økonomiske formåen er ikke det vigtigste. Lad det ligge: Tænk på Kristus, tænk på dine nærmeste. Der er noget større og vigtigere uden for en selv.

Julen befrier dermed for den belastning, det er at leve i en selfiekultur. Vi er ikke alle smukke som statsministeren. Vi omgås ikke alle Obama og Cameron. Men vi får alle lov til at være med i den store hyldest til Jesus-barnet. Og vi har alle sammen et medmenneske, som vi kan glæde.

Måske skulle vi tage et billede af ham eller hende.

Kurt E. Larsen er lektor, ph.d. i kirkehistorie og skriver kommentaren ved kristendom.dk.