Din ægtefælle kan ikke udfylde Guds plads

Robert

Selv den, der har mistet Gud eller vendt ham ryggen, vil fortsætte med at dyrke en slags guder. Den, der ikke lever med Gud, sætter let og ofte ubevidst noget andet i Guds sted. Der går så at sige gud i mit job, mine penge, mine børn ... eller min partner, skriver generalsekretær Robert Bladt. Foto: Privatfoto

Problemet er, at der ikke er nogen af os, som egner os til at fylde Guds plads i et andet menneskes liv.
Robert Bladt, generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende

Når Gud bliver det absolut største for mig, bliver de andre og særligt dem, der er tættest på mig, sat fri fra at være brikker i mit spil for at få opfyldt mine ønsker, mener generalsekretær Robert Bladt

Ifølge Bibelen var det Gud, der fandt på ægteskabet. Ifølge statistikken er der tilsyneladende rigtig mange danskere, som synes, det er en dårlig idé:

- 33 procent af alle par, der bor sammen, er ikke gift
- 46 procent af alle ægteskaber ender i skilsmisse
- 1,6 million eller 37 procent af alle voksne er eneste voksne i husstanden

Tallene er fra 2016. Danmarks Statistik offentliggør hvert år i februar den nyeste familiestatistik, og den finder ofte vej til mediernes forsider. Dernæst kommer analyserne og de gode råd. For vi fornemmer, at der alligevel er et eller andet i disse tal og ægteskabets svage position, der ikke er helt, som det burde være. At det både for samfundet, børnene og den enkelte er en svækkelse, at vi har så svært ved at være gift.

Hvordan bliver vi så bedre til at være gift? Jeg fandt en sexolog, som mener, at vi skal være mere impulsive og turde slippe kontrollen og give os hen i parforholdet. Jeg fandt en psykolog, som mener, at vi skal justere på vores urealistiske forventninger til hinanden. Jeg fandt en terapeut, som mener, at vi skal være bedre til at snakke med hinanden.

Jeg tror, alle rådene er gode at følge. Men netop gode råd kan være svære at følge. Og måske har vi først brug for at undersøge vores grundlæggende antagelser om, hvad et ægteskab er, og hvilken plads og betydning jeg giver min partner, inden vi kaster os ud i at ændre vaner og handlemønstre.

Lad os vende tilbage til udgangspunktet. Ifølge Bibelen var det Gud, der fandt på ægteskabet. Måske er det udgangspunkt faktisk ret væsentligt for den måde, vi tænker om en partner og et parforhold på.

For rigtig mange er både Gud og Bibelen gledet i baggrunden. At miste Gud er både at miste den ultimative autoritet og at miste ham, ”hvoraf man venter sig alt godt, og som man tager sin tilflugt til i al nød” - som Luther formulerede det i sin forklaring til det første bud.

Selv den, der har mistet Gud eller vendt ham ryggen, vil fortsætte med at dyrke en slags guder. Den, der ikke lever med Gud, sætter let og ofte ubevidst noget andet i Guds sted. Der går så at sige gud i mit job, mine penge, mine børn ... eller min partner. Det er så let at forfalde til at tilbede og guddommeliggøre noget andet end Gud.

Problemet er, at der ikke er nogen af os, som egner os til at fylde Guds plads i et andet menneskes liv. Min arbejdsgiver kan ikke give mig et job, der kan give mit liv den mening, betydning, glæde og trøst, som Gud er beregnet til at udfylde. Jeg kan bebrejde min arbejdsgiver, at det er sådan, men måske ville det være bedre, at jeg fik givet mit arbejde den plads og betydning, det kan bære.

Jeg kan også bebrejde min ægtefælle, kæreste, date eller foretrukne profil på datingsiden, at han eller hun slet ikke eller kun kortvarigt er i stand til at fylde mit liv med den mening, betydning, glæde og trøst, som Gud er beregnet til at udfylde. Men det ville måske være bedre, at jeg fik givet ægteskab og partner den plads og betydning, vedkommende kan bære.

Forstanderen på min efterskole provokerede os med udsagnet: ”Hvis du vil være lykkelig, så lad være med at gifte dig. Hvis du vil gøre lykkelig, så gift dig.” Jeg har tænkt en del over det udsagn i forhold til mit eget ægteskab, og når jeg som præst har viet et par. I virkeligheden forudsætter det, at Gud bringes ind i ligningen.

Først når jeg lærer at tilbede Gud og ultimativt forvente alt godt fra ham og altid har ham at falde tilbage på, kan jeg blive fri af min trang til at tilbede min ægtefælle og fri af min skuffelse over, at han eller hun ikke lever op til mine urealistiske forventninger. Når Gud bliver det absolut største for mig, bliver de andre og særligt dem, der er tættest på mig, sat fri fra at være brikker i mit spil for at få opfyldt mine ønsker og drømme.

Når det er på plads, er det tid til at lytte til alle de gode og konkrete råd til at ændre vaner og handlemønstre.

Robert Bladt er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende og skriver kommentaren ved kristendom.dk.