Kommentaren

Hovedløs kritik af videnskabsminister udelukker dialog

Det var teologerne, der stillede de væsentligste spørgsmål, det var teologerne, der åbnede sig med nysgerrighed og ægte interesse, og man havde hele tiden på fornemmelsen, at de ”tunge drenge” fra naturvidenskabsfagene ikke for alvor ønskede at samtale, mener tidligere sognepræst Ole Juul. Foto: Privat

Samtale mellem tro og videnskab fordrer et ægte ønske om dialog, men det har vi ikke set i kritiken af Esben Lunde Larsens udtalelser om, at tro og videnskab kan forenes, skriver tidligere sognepræst Ole Juul

I 1980 tog førende teologer på daværende Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet initiativ til en samtale med naturvidenskaben, der strakte sig længere end til Stakladens kaffestuer, hvor teologer altid har kunnet drøfte tværfaglige emner med ”naturalister af ånd”.

Nu blev samtalen lagt i faste rammer i ”Forum Teologi Naturvidenskab” og blev til møder, forelæsninger og diskussioner på et rimeligt højt niveau.

Jeg fulgte de første møder og var her vidne til en udstrakt åbenhed fra teologernes side til virkelig at diskutere på et sagligt, filosofisk plan for på den måde at blive klogere på, hvad naturvidenskaben havde at byde ind med om de store etiske spørgsmål, som blandt andet hjerneforskningen stillede.

Men jo mere man deltog i møderne, desto mere blev det klart, at hvis initiativet ikke var kommet fra teologerne, var det aldrig blevet til den frugtbare samtale, som det blev. Det var teologerne, der stillede de væsentligste spørgsmål, det var teologerne, der åbnede sig med nysgerrighed og ægte interesse, og man havde hele tiden på fornemmelsen, at de ”tunge drenge” fra naturvidenskabsfagene ikke for alvor ønskede at samtale.

Den samme tendens syntes tydelig i den kritik, som især religionshistorikerne André Herbener og Mikael Rothstein i juli rettede mod den nyudnævnte uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen, efter at han i et interview i Jyllands-Posten erklærede, at hans kristentro blandt andet bygger på en tro på en skabende Gud.

Politiken blev han derfor erklæret kreationist af de to kritikere, der mente, at dette automatisk burde diskvalificere ham som minister for uddannelse og forskning.

Erklæringerne tyder ikke på en voldsom stor indsigt i, hvad der bliver tænkt og talt i teologiske kredse vedrørende skabelsestro, da det ligger langt fra den kreationisme, som de to religionshistorikere hævder, at ministeren udtrykker.

Tværtimod afslører de en uvidenhed, som man nok kan undskylde nogle af debattørerne på facebook og Twitter for, men som man ikke forventede udstillet hos såkaldte religionshistorikere.

Ægte dialog kræver åbenhed

Den grundlæggende idé med en ægte dialog mellem teologer og naturvidenskabsfolk, som den blev indledt på Aarhus Universitet for 35 år siden, var at komme uvidenheden til livs, og især århusianske teologer satte meget ind på, at dette projekt skulle lykkes.

For flere af dem var ønsket om dialog inspireret af K. E. Løgstrup, for hvem en samtale med folk uden for det teologiske fakultet, især inden for litteratur, kunst og naturvidenskab, var tvingende nødvendig for teologien.

Men en ægte samtale i løgstrupsk forstand fordrer en åbenhed og et ægte ønske om dialog, hvilket ikke har været det mest påtrængende for de, der har stillet sig op i rækken af kritikere af Esben Lunde Larsens udtalelser.

Når man som mindstemål ikke vil lytte ind til, hvad manden siger, så bliver det for alvor svært. Som jeg læser forskningsministerens udtalelser til Jyllands-Posten, så udtrykker han ved siden af sin fordomsfrie tilgang til ministerembedet en dybt personlig forundring og taknemmelighed over tilværelsen, som så med den baggrund og kultur, Lunde Larsen er rundet af, er blevet til en personlig tro.

Kritikkernes sammenligning af ansættelsen af Esben Lunde Larsen som uddannelses- og forskningsminister med ansættelsen af en pyroman som chef for en brandstation tyder i min optik kun på én ting: At der - som salig Jan Lindhardt i anden sammenhæng udtrykte - ”ingen huller er i uvidenheden”.

Ærgerligt nok, når nu man som teolog gennem årtiers intens forskningsarbejde på Aarhus Universitet og med ”Forum Teologi Naturvidenskab” in mente var kommet til den overbevisning, at samtalen mellem teologi og naturvidenskab kan føres.

Det kan den forhåbentlig stadig, men den egner sig ikke som avisstof i agurketid og slet ikke, når ”naturvidenskaben” i debatten er repræsenteret af folk, der ikke for alvor vil samtalen.

Ole Juul er skribent, foredragsholder og tidligere sognepræst. Han skriver kommentaren ved kristendom.dk.