"Kirken skal ikke missionere den skal være missional!"

Vi har ikke for alvor erkendt, hvor multireligiøst vores land her. Og vi mangler en gennemgribende besindelse på, at mission og kirke ikke kan skilles ad, mener sognepræst Carsten Haugaard Nielsen

Er tiden til omvendelsesmission? Nej!, siger biskop Kjeld Holm i en artikel i Kristeligt Dagblad den 3. januar, og tilføjer: Jeg anerkender ikke ordet omvendelse . Og: Mission.. er ikke et begreb, jeg bruger. For ham at se opfyldes missionsbefalingen, når der døbes i folkekirken.

LÆS OGSÅ: Teologer: Kirken har det svært med mission

Ja!, siger en af de mest omtalte personer i den kirkelige debat den seneste tid, sogne- og indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh.

Missionsbefalingen er for ham er guddommelig befaling og en kristen pligt Her er tale om kirkens hjerte. Så en kirke uden mission ligner en smuk og stor krop uden hjerte på vej til døden.

Så er det sat op over for hinanden i modsætninger, enhver kan forstå. Og enten nikker man til den ene og korser sig over den anden eller omvendt! Men skal vi missionere i Danmark? Sat pointeret op, vil jeg sige: Kirken skal ikke missionere. Den skal være missional!

Mission - noget kirken gør
Lidt firkantet kan man sige: I den gamle forståelse af mission var mission noget, kirken gjorde. Der blev stiftet missionsselskaber til ydre (og indre) mission. Der blev ansat missionærer til at missionere og omvende. Og i menighederne var der mennesker, som bar det hele med forbøn og medleven og penge. Mission var en særlig opgave i kirken.

Missional - noget kirken er
Men i dag breder der sig en ny missionsforståelse: Mission er ikke en særlig opgave i kirken. Mission er ganske enkelt kirkens egentlige opgave. Kirken er i sit væsen missional, det vil sige sendt til verden.

Tankegangen er: Mission er grundlæggende Guds mission. Den begyndte med, at Gud sendte sin søn Jesus Kristus. Kirken blev til for at tage del i Guds mission. Mission er derfor en dybdedimension i alt, hvad kirken foretager sig. Eller som Massoud udtrykker det mission er kirkens hjerte. Og derfor har han ret i, at en kirke uden mission ligner en smuk og stor krop uden hjerte på vej til døden.

LÆS OGSÅ: Hvordan kan man forsvare mission?

I England har man arbejdet meget med at tage denne forståelse til sig. Siden 2004 har man talt om Mission Shaped Church i den anglikanske kirke. Bogen med samme navn blev vedtaget af den anglikanske kirkes synode som inspirationskilde til de anglikanske menigheder. På baggrund af den er der blevet arbejdet med menighedernes selvforståelse. Og med, hvordan kirken konkret bliver mere shaped formet af mission.

Det har blandt andet ført til en lang række nye initiativer, som for eksempel Fresh Expressions of Church. Her er der blevet eksperimenteret med, hvordan kirken når ud til nye grupper i England.
I Danmark er mission faktisk også skrevet ind i folkekirkens formål i en kirkeministeriel betænkning for nogle år siden. Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser, stod der. Er ikke tilfældigt, at ordet mission blev brugt? Næppe.

Hvordan bliver kirken i Danmark missional?
Hvis jeg har ret i, at det er en del af kirkens væsen at være missional, så lyder 10.000 kroners spørgsmålet: Hvordan bliver kirken i Danmark så missional? Hvordan kan den tage del i Guds sendelse til de mennesker, der bor i vores land i 2014?

Den ene del af svaret lyder: Det gør den allerede! For kirken er til stede i 2000 sogne med cirka lige så mange præster og menigheder.

Der forkyndes og oplæres og prædikes og døbes meget mere. Set fra den vinkel må man her give biskop Keld Holm ret: Der udøves mission hver gang der døbes!

LÆS OGSÅ: Kristen mission er i klemme

Den anden del af svaret lyder: Der er langt igen! For vi arbejder på mange måder stadig i folkekirken som om alt var som i gamle dage. Som om hele Danmark var kristent og mission og omvendelse er ord, en særlig slags kristne bruger. Vi har ikke for alvor erkendt, hvor multireligiøst vores land her. Og vi mangler en gennemgribende besindelse på, at mission og kirke ikke kan skilles ad.

Der er brug for, at kirken igen vender sig udad mod hele vores folk, og ser sig som en del af Guds mission, sendt til netop de danskere, som de er i dag. Der er brug for, at hele kirken arbejder med både selvforståelse og arbejdsformer og prøver nye metoder og tilgange af.

Og der er brug for en ny form for tydelighed: at vi vedkender os, at, hvad kristentroens sandhed er. Eller som Grundtvig siger det i en salme: Vor tro er ej på hvad som helst, man kristendom vil nævne..

Og så bør vi også se ud over vores lille danske osteklokke! Og lytte til, hvordan andre lande arbejder med at være kirke i verdens globale landsby.

Carsten Haugaard Nielsen er sognepræst og skriver kommentaren på kristendom.dk.