Kommentaren

"Hvorfor skal Medina hånes for at praktisere næstekærlighed?"

Værdier videregives gennem handlinger og ikke primært gennem ord. Internetkrigerne, der sidder der bag skærmen, skyder med ord og vil givetvis selv hævde, at de derved praktiserer gode gerninger. Men de gør intet, udover at såre, håne og fornedre, mener generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen. Foto: Hans Bach/Folkekirkens Nødhjælp.

Vore dages farisæere gemmer sig bag deres skærme og langer ud efter enhver på de sociale medier. I sidste uge blev Medina svinet til, fordi hun vil vise verden, hvordan flygtninge lever, skriver generelsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen

I Folkekirkens Nødhjælp har vi mange ambassadører for vores arbejde. Vi har skuespillere, musikere og ”kendte”, som bruger deres adgang til medierne og danskerne til at fortælle om vores arbejde og de behov, der er for hjælp ude i verden. Vores ambassadørers arbejde er uvurderligt for os. Vores ambassadører trænger ind i stuerne og kan formidle vores budskaber og det globale fællesskab på nye måder og til et nyt publikum. Vores ambassadører får ikke en krone for deres arbejde, men leverer så uendeligt meget til vores.

Vores nyeste ambassadør er sangerinden Medina, og hun er netop vendt hjem fra en rejse til flygtningelejren Za’atari i Jordan, hvor hun sammen med DR lavede et program om situationen for de syriske flygtninge. Men budskabet, som Medina rejste fra Jordan med, er blevet totalt overskygget af en debat på Berlingskes facebook-profil.

Her blev Medina anklaget for at være en hykler, for kun at ville fremme sig selv, og hun blev kaldt ting, der ikke tåler gentagelse. Ordene fra facebook-siden blev ukritisk gengivet i den trykte avis – hvad Berlingske senere beklagede. For det, der blev skrevet om Medina, var ikke blot kvindediskriminerende og undertrykkende. Det var stening med ord. Og desværre er det ikke et enkeltstående tilfælde. Alt for ofte mødes man på internettet med mistro, misundelse eller endda hån og had, hvis man handler og stiller sig åbent frem.

Er internetkrigerne moderne farisæer?
Flere steder i det Nye Testamente kommer Jesus i kontakt med farisæerne: En gruppe skriftkloge og selvretfærdige mænd, der udfordrer Jesus på hans kendskab til loven. Og hver gang er Jesus’ modsvar at henvise til konkrete eksempler, der udstiller tomheden i at følge loven bogstaveligt uden hjerte til at følge lovens ånd. Farisæerne gemmer sig bag lovens ord og de jødiske normer i samtiden. Farisæerne er med Jesus’ ord som kalkede grave: De opretholder en god facade, men indeni er de fulde af råddenskab.

I dag har vi internetkrigerne. De mennesker, der kæmper for det, de mener er retfærdighed. Det handler tilsyneladende oftest om at udstille politikere og kendte menneskers hykleri, svindel, løgne eller – hvis der er tale om kvinder – dumhed og fysiske kendetegn.

Forskellen på internetkrigerne og de mennesker, der bliver udstillet af dem, er imidlertid, at mennesker som Medina handler. De handler – og de fejler sikkert også. Men er det ikke bedre at handle og fejle end at gemme sig bag skærmen og hårde ord?

Praktiseret næstekærlighed
For det vigtigste i kristendommen er ikke viden, men vidner. Vi kan teoretisere, skrive, tale og forstå, men det er gennem eksemplets magt og i mødet med virkeligheden, at vores godhed og barmhjertighed står sin prøve.

Og det er netop, hvad Medina har sat sig for – og som hun har fået så meget kritik for. Hun har sat sig for at bevidne de forhold, som verdens flygtninge lever under. Derfor har Medina sammen med Folkekirkens Nødhjælp startet konceptet ”Mevation” – en sammentrækning af ordene Medina, motivation og nation – der har til formål at sende unge mennesker ud i verden og på samme måde, som Medina gjorde det, bevidne, hvordan verden ser ud, handle på den viden og derigennem motivere andre til handling.

Værdier videregives gennem handlinger og ikke primært gennem ord. Internetkrigerne, der sidder der bag skærmen, skyder med ord og vil givetvis selv hævde, at de derved praktiserer gode gerninger. Men de gør intet, udover at såre, håne og fornedre.

Medina derimod handler. Og gennem sine handlinger praktiserer hun næstekærlighed. Ved at handle, stille sig frem, og bevæge sig ud på ukendt territorium demonstrerer hun for os alle, at vi kan gøre en forskel, hvis vi tør. Jeg beundrer Medina for ikke at knække i den storm, der har mødt hende. Og det motiverer mig selv til at gøre mere – til at fortsætte kampen for en mere retfærdig verden, hvor alle – også verdens fattigste – får det liv i værdighed, som de har krav på. Internet-farisæernes modbydeligheder til trods.

Birgitte Qvist-Sørensen er cand.theol. og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Hun skriver kommentaren ved kristendom.dk.